Forside » Nyheder » Nyheder 

MT Højgaard vinder milliardordre fra DONG

 

MT Højgaard har sikret sig opgaven med at fremstille og installere fundamenterne til DONG's storstilede havvindmøllepark ved Anholt. Det fremgår af en meddelelse fra selskabet. Ordren har en samlet værdi på cirka 1,3 mia. kr., og vindmølleparken vil bestå af 111 møller med en samlet effekt på 400 megawatt. Den ventes at kunne levere 4 pct. af Danmarks samlede elforbrug. - Endnu er der ikke installeret så store havvindmølleparker noget sted i verden, påpeger selskabet. Vindmølleparken skal levere strøm senest ved udgangen af 2012 og stå helt færdig i 2013. - Anlægsarbejderne vil starte omkring årsskiftet 2011/2012 og vil involvere en lang række specialfartøjer og medarbejdere i og omkring området, skriver MT Højgaard, som ikke tager let på opgaven. - Projektet har en lang række udfordringer, herunder bundforholdene og en meget stram tidsplan, så projektet passer godt til vores erfaring og gør det muligt for os fortsat at udvikle vores ekspertise inden for offshore fundamenter, siger Bente Østerbye, sektionsdirektør i MT Højgaard, ifølge meddelelsen. Når den nye ordre er færdiggjort vil MT Højgaard have installeret 630 havmøllefundamenter, hvilket der ikke er nogen anden entreprenør i verden, der kan matche. - Fundamenterne bliver fremstillet og installeret i løbet af 2011-2012. Aftalen forventes at have en positiv betydning for MT Højgaards indtjening i de to år, projektet varer, skriver selskabet.

 

 

 

Arkiv

December 2017

Kan maritime virksomheder skabe værdi af deres digitaliseringsanstrengelser?”

Batterier kan blive de nye spidslastværker

Målet bør være 55 procent vedvarende energi i 2030

Minister til Energikonferencen 2018

To maskinmestre, klar arbejdsfordeling

Nyt netværk for maskinmestre, der arbejder med Asset Management

Fra problemløsning til pædagogisk sikkerhed

Insatech udvikler fremtidens måleløsninger

Første overdækkede renseanlæg står klart

Brug for international regulering af autonome skibe

Erhvervsudvikling på Fyn

Sig Varmeværk sænker varmeprisen med varmepumpe

Danmark har verdens bedste energisystem

ME-GI og ME-LGI dual-fuel-motorer når 100.000 driftstimer

Stort potentiale i energioptimering af skibe og bygninger