Forside » Nyheder » Nyheder 

Nedrivning af tysk atomkraft bliver dyrt

 

Tyskland står over for en kæmpe udfordring efter beslutningen om at lukke atomkraftværkerne. Kun få i verden har erfaringer med fuldstændigt at rive et atomkraftværk ned, og især hastigheden for nedrivningen kan have stor betydning for prisen

Beslutningen om at rive samtlige atomreaktorer ned kan blive en særdeles bekostelig affære for Tyskland. Men hvor store summer, der er tale om, er usikkert. Det er nemlig første gang, at så mange værker skal rives ned på én gang.

Hastigheden har ligeledes stor betydning, for hvis alt skal væk i en fart, vil det blive væsentligt dyrere, end hvis man vil tillade, at de indre og stærkt radioaktive dele får lov til at "køle" 20-30 år, måske helt op til 100 år.

Få erfaringer
Foreløbig har de tyske myndigheder kun få erfaringer, som blandt andet stammer fra nedrivningen af Niederaichbach-kraftværket på 100 MW. Prisen her lå på over én milliard kroner.

Et studie, gennemført af OECD i 2003 forsøgte at give nogle spænd på prisen for henholdsvis PWR- (Pressurized Water Reactor) og BWR-(boiling water reactor) reaktorer. Man anslog, at en fuldstændig dekommissionering vil koste 200-500 dollar per kW elektrisk effekt for en PWR-reaktor og 350-500 dollar per kW elektrisk for en BWR-reaktor.

Da hele den tyske bestand af reaktorer er enten PWR eller BWR-reaktorer, vil det svare til en omkostning på mellem 40,7 og 65,5 milliarder kroner.

Den svenske energigigant Vattenfall ejer to af værkerne i Tyskland, nemlig Brunsbüttel på 806 MW og Krümmel på 1.402 MW. Kommunikationschef i den danske del af virksomheden, Marianne Reedtz Sparrevohn oplyser, at man forventer en omkostning på omkring fire milliarder kroner for nedrivning af de i alt 3208 MW.

kilde: www.ing.dk

 

 

 

 

 

Arkiv

December 2017

Kan maritime virksomheder skabe værdi af deres digitaliseringsanstrengelser?”

Batterier kan blive de nye spidslastværker

Målet bør være 55 procent vedvarende energi i 2030

Minister til Energikonferencen 2018

To maskinmestre, klar arbejdsfordeling

Nyt netværk for maskinmestre, der arbejder med Asset Management

Fra problemløsning til pædagogisk sikkerhed

Insatech udvikler fremtidens måleløsninger

Første overdækkede renseanlæg står klart

Brug for international regulering af autonome skibe

Erhvervsudvikling på Fyn

Sig Varmeværk sænker varmeprisen med varmepumpe

Danmark har verdens bedste energisystem

ME-GI og ME-LGI dual-fuel-motorer når 100.000 driftstimer

Stort potentiale i energioptimering af skibe og bygninger