Forside » Nyheder » Nyheder 

Ny etableringsstøtte til varmepumper

 

Store eldrevne varmepumper skal kunne afløse naturgas på landets mange små kraftvarmeværker. Derfor får en række små naturgasfyrede værker nu etableringsstøtte til varmepumper.

Regeringen vil sammen med S, DF, R og SF afsætte ca. 53 mio. kr. i 2017 og 2018 til en etableringsstøtte til eldrevne varmepumper fra den grønne klimapulje. Klimapuljen blev etableret i forbindelse med PSO-aftalen og består af i alt 375 mio. kr. fra 2017-2020, som skal understøtte den grønne omstilling på en hensigtsmæssig måde, herunder særligt reduktioner, der kan bidrage til opfyldelsen af Danmarks 2030-mål i den ikke-kvoteomfattede sektor.

Etableringsstøtten udmøntes i år og i 2018 og er målrettet de ca. 160 små, naturgasfyrede kraftvarmeværker, som leverer el og varme til knap 300.000 husstande. Der igangsættes desuden en indsats målrettet de værker, som har mest behov for rådgivning for selv at kunne sikre en billigere varmeproduktion.

Ikke-kvoteomfattede udledninger

Herudover afsættes 39 mio. kr. til en række mindre klimainitiativer inden for landbrug-, transport-, energi- og miljøområdet med henblik på at medvirke til opfyldelsen af Danmarks kommende EU-mål for reduktion af udledninger fra de ikke-kvoteomfattede udledninger. Samlet set forventes udmøntningen af midlerne i 2017, 2018 og delvist 2019, inklusiv initiativerne vedrørende fjernvarme, at reducere udledningerne med op til ca. 56.000 tons CO2 årligt i perioden 2021-2030.

"Fjernvarmen i Danmark er i forvejen verdenskendt. Men det er sket med statslig støtte til en fossil varmeproduktion. Fjernvarmesektoren er samtidig den forsyningssektor, som har det største effektiviseringspotentiale. Elektricitet fra vindmøller og solceller erstatter i disse år fossile brændsler med hastige skridt, og derfor skal rammevilkårene være i orden, så fjernvarmeværkerne kan vælge billige og grønne alternativer, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).

Billigere varmeproduktion

Med udgangen af 2018 udløber hovedparten af den midlertidige statslige støtte (grundbeløbet) til kraftvarmeproduktion på de naturgasfyrede kraftvarmeværker. Det er ikke muligt at forlænge støtten som følge af EU’s statsstøtteregler. Det medfører, at de små værker skal i gang med en nødvendig omstilling. Det vurderes, at kraftvarmeværkerne kan imødegå prisstigningerne og nedbringe fjernvarmeregningen med ca. 3000 kr. årligt pr. husstand ved at investere i nye og effektive produktionsenheder, som f.eks. elvarmepumper.

Derudover har et bredt flertal den 2. juni 2017 indgĂĄet aftale om økonomisk regulering af fjernvarmesektoren.  Med aftalen er der enighed om, at der skal gennemføres markante effektiviseringer, og at det samlede effektiviseringspotentiale vurderes til 2,3 mia. kr. i 2025.

Afgiften på elvarme skal sænkes

Regeringen ønsker derudover, at puljen i 2019 og 2020 reserveres til at lempe den såkaldte elvarmeafgift. Det skal ses som led i en samlet plan, hvor regeringen ønsker at lempe elvarmeafgiften varigt. Det vil fremme elektrificeringen i varmeforsyningen og den grønne omstilling på en hensigtsmæssig måde. Elvarmeafgiften er i dag på 40,5 øre/kWh og dækker hovedparten af el til elvarme for både erhverv og husholdninger. En lempelse af elvarmeafgiften vil gøre det mere økonomisk attraktivt at udnytte overskudsvarme ved hjælp af varmepumper. En lempelse af elvarmeafgiften vil derigennem øge elektrificeringen og den grønne omstilling.

"Grundbeløbet er i bund og grund en støtte til fossile brændsler. Støtten er midlertidig og vi har længe vidst, at den er uhensigtsmæssig.", siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.

"En lettelse af elvarmeafgiften kan bidrage til at rette op på et afgiftssystem, der i dag er skævt og ikke fremmer den grønne omstilling på en hensigtsmæssig måde. Det vil sikre, at rammevilkårene er i orden, for at fjernvarmeværkerne kan skifte til en billigere og mere effektiv teknologi, herunder varmepumper" siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).

Om Den grønne klimapulje

- Den grønne klimapulje består af i alt 375 mio. kr. (fordelt med 50 mio. kr. i 2017 og 2018, 100 mio. kr. i 2019 og 175 mio. kr. i 2020). Der er truffet beslutning om at udmønte 106 mio. kr. af den samlede pulje for perioden 2017, 2018 og delvist 2019.
- I 2017-2019 finansieres en kortlægnings- og rådgivningsindsats for grundbeløbets ophør (14 mio. kr.). Indsatsen skal bistå værkerne i at finde mulige effektiviseringer og optimeringer af driften og bidrager dermed til billigere varmeproduktion.
- Der afsættes desuden midler til udvidelse af den eksisterende støtteordning til varmepumper på abonnement, så ordningen også dækker erhverv.
- På landbrugsområdet anvendes puljens midler til at mindske drivhusgasudledninger fra husdyrgødningen samt til en pulje, der kan støtte etableringen af et pilotanlæg for bioraffinering af grøn biomasse, som kan fremme brugen af landbrugsafgrøder med positive klima- og miljøeffekter.
- På transportområdet anvendes puljens midler til at demonstrere og teste effekterne af udlægningen af klimavenlig asfalt.
- Sidst, men ikke mindst, skal puljens midler anvendes til at sikre udbredelsen af klimavenlige kølemidler samt til at sikre mere præcis viden om de processer, der fører til lattergasdannelse på spildevandsanlæg.

 

 

 

Arkiv

Oktober 2017

Udledninger fra skibsfarten stiger

Nyt dansk-kinesisk samarbejde om overskudsvarme

14 ESVAGT-skibe i den britiske del af Nordsøen

Offshore industrien og disruption

Udfordrende arbejdsopgaver hos NLMK DanSteel A/S

Danskerne sparer 298 mio. kroner pĂĄ vand

Nyt 5G-netværk til fremtidens robotter

Maskinmesterskolen København flytter i egne lokaler

Batterier afløser generatorer om bord på offshore fartøj

Fjernvarmen kan indfri store dele af CO2-mĂĄl

Vestas og Siemens mødes: Vind-giganter i historisk samarbejde

Verdo samler kraftværk af kompetencer

Nyt energiværktøj til handels- og servicebranchen

Maskinmestre bidrager til væksten på Bornholm

Fjernvarmekunderne sparer penge