Forside » Nyheder » Nyheder 

Ny skole står klar til fremtidens maskinmestre

Maskinmesterskolen København er klar til at uddanne endnu flere maskinmestre. Her ses Erik Andreassen, rektor for Maskinmesterskolen København.

 

Maskinmesterskolen København er flyttet til 12.000 kvadratmeter nye undervisningsfaciliteter i Lyngby, så skolen er klar til at uddanne endnu flere maskinmestre i fremtiden.

Med sine 230 meter fra gavl til gavl er det nye domicil for Maskinmesterskolen København en oplagt kandidat til landets længste skolebygning. Før var der folkeskole, ungdomsklub og 10. klassecenter. Men nu er det maskinmesterstuderende og undervisere, som til daglig skal færdes på de 12.000 kvadratmeter.

Den nye skole, der ligger på Gyrithe Lemches Vej i Lyngby som nabo til DTU, er en blanding af nybyggeri og istandsatte bygninger. Bygningen blev delvist raseret af en brand i 2011, som udbrændte den midterste del af den lange bygning. Nu er den udbrændte del genopført med stort lysindfald gennem glaspartier i taget og vinduer fra gulv til de høje lofter i undervisningslokaler og laboratorier. I den vestlige ende er skolebygningen forlænget og udvidet med en nybygning, der rummer værkstedsskolen.

»Vi har prøvet at finde en løsning, som tog hensyn til den praktiske hverdag på en skole, hvor det funktionelle skal være i højsædet, og samtidig har vi prøvet at skabe en arkitektonisk flot løsning. Men der er jo også et budget at tage hensyn til, når man skal vælge de bygningsmæssige og arkitektoniske løsninger. Vi har finansieret hele byggeriet selv uden ekstern støtte, og derfor er prisen selvfølgelig meget vigtig for os, da den eneste indtægt vi har er vores studerende. Vi har holdt budgettet og er landet på en kvadratmeterpris inklusive køb af ejendommen på 11.000 kroner, hvilket jeg anser for yderst fornuftigt, når man ser på, hvad vi har fået for pengene,« siger Erik Andreassen, rektor for Maskinmesterskolen København.

Han fremhæver i den forbindelse samarbejdet med IC Arkitekterne, bygherrerådgiver Julie Bove og EK Entreprise, som har haft hovedentreprisen.

Lavere husleje per studerende

Erik Andreassen ser nu frem til at begynde et nyt kapitel i historien om Maskinmesterskolen København.

»Baggrunden er, at vi voksede ud af de faciliteter, vi havde til rådighed i lejemålet på DTU. Pladsmanglen er blot blevet mere og mere udtalt i takt med, at vi de senere år har fået flere studerende. I 2008 havde vi 200 studerende. Nu har vi 900 studerende, som har brug for moderne, fremtidssikrede faciliteter til både undervisning og det sociale liv, som også hører til en god skole,« siger Erik Andreassen, der har været rektor siden 2006.

Læs hele artiklen i september-udgaven af Maskinmesteren her.

 

 

 

Arkiv

September 2017

Imponeret over nordjysk udvikling

Succes med første konvertering af containerskib til dual-fuel

Ny færge skal lokke flere tyske turister til Bornholm

Ekstra meget vind til København i 2021

Dansk samarbejdsaftale med Californien om vandteknologi

Verdens første trådløse opladning af hybridfærge

Vi mangler allerede maskinmestre

Maskinmestre er savnede i Nordjylland

Minister drøftede praktik på MARTEC

Vi tager alle de maskinmestre, vi kan få!

Minister på MARTEC - Vi skal være bedre til noget bredere

Hobro starter forfra med fjernvarmen

Loyal samarbejdspartner

Ny skole står klar til fremtidens maskinmestre

DONG Energy vinder kontrakt til at opføre verdens største havmøllepark