Forside » Nyheder » Nyheder 

Nye installationer til Statens Museum for Kunst skal sikre bedre indeklima for kunsten

Caverion har vundet en teknikentreprise på 40 millioner kroner, der omfatter udskiftning af installationer på Statens Museum for Kunst i København.

 

Teknikentreprenøren Caverion har vundet en teknikentreprise på 40 millioner kroner, der omfatter udskiftning af installationer på Statens Museum for Kunst i København. De kommende tekniske installationer skal sikre et stabilt indeklima for kunsten.

 

I fremtiden bliver bygningen forsynet med vandbåren fjernvarme, og derfor skal der installeres nye befugtningsanlæg. Dette medfører væsentlige ombygninger og udskiftninger af de berørte ventilationsanlæg samt forsyninger af el og VVS.

 

Udskiftningen af installationer er nødvendiggjort af, at HOFOR i løbet af 2017 ophører med at levere dampforsyning til bygningen. Dampen bruges i dag dels til opvarmning af bygningen og dels til direkte befugtning af ventilationsluften.

 

Installation af nyt varmedistributionssystem

Hovedentreprisen omfatter fjernelse af dampdistributionsanlægget i bygningen og installation af nyt varmedistributionssystem. Desuden erstattes de nuværende mekaniske køleanlæg af fjernkøling. HOFOR står for forsyningen af kølevand frem til den nye kølecentral. Hovedentreprisen omfatter alle øvrige arbejder i forbindelse med produktion og distribution af køling.

 

»Vi er glade for at hjælpe med at sikre et bedre indeklima for de værdifulde værker, gæster og medarbejdere på Statens Museum for Kunst,« siger Knut Gaaserud, adm. direktør for Caverion Danmark-Norge.

 

Arbejdet skal udføres fra ultimo 2016 til ultimo 2017. Statens Museum for Kunst har landets største samling af kunst, og har 180 ansatte.

 

 

 

Arkiv

August 2017

Russisk ordre til MAN Diesel & Turbo og AKA

Verdens største sejlskib - med dieselelektrisk hjælpemotor

Coop skifter til LED-belysning

Ansvaret skal tilbage til skibene

Indvielse af ny maskinmester-campus i Esbjerg

Alphabox skal finde motorens svageste led

Varmt spildevand muliggør stort varmepumpeanlæg

Tuco Marine leverer højtryks-spulebåd til Norge

DONG Energy sælger 50 procent af Borkum Riffgrund 2

Værdifulde råstoffer kan skabes af restprodukter

DNV GL udfører første offshore droneinspektion

Juli 2017

OSK-ShipTech A/S skriver kontrakt med Færgeselskabet Læsø

Teknologisk Institut godkendt som CEN Heat Pump KEYMARK testinstitut

Færger slår fly

Turboladere fra ABB om bord på Kinas største containerskibe