Forside » Nyheder » Nyheder 

Nyt bølgeenergianlæg på vej i Sæby

I løbet af 2017 er det planen, at et nyt demonstrationsanlæg for bølgeenergi skal sættes i drift i Sæby. På sigt håber man på op mod 100 lokale arbejdspladser inden for bølgeenergi.

Tordenskiold er et kommende bølgeenergianlæg i Sæby blevet døbt - med henvisning til Frederikshavn Kommunes historiske tilknytning til søhelten, der gik i land ved Fladstrand i Frederikshavn første gang i 1704. Byggeriet af bølgeenergianlægget foregår i Sæby og er demonstrationsanlæg nummer to i Frederikshavn. Projektet har haft base i Energibyen Frederikshavn siden 2008, og det er også Energibyen, der nu skal være sekretariat for den nye bestyrelse.

»Når vi lykkes med at tiltrække de rette samarbejdspartnere til Frederikshavn Kommune, så skaber det ikke bare flere kontakter, det giver også endnu flere virksomheder og interessenter lyst til at kigge mod Energibyen og mod Frederikshavn Kommune. Og selve bølgeenergianlæggene har vi arbejdet på at skabe et gennembrud for over længere tid, fordi det falder godt i hak med Energibyens øvrige arbejde for, at Frederikshavn Kommune bliver fri for fossile brændstoffer. Når det er sagt, så har firmaet Crestwing, der står bag opførelse og test af selve anlægget, potentiale til at udnytte de enorme energiressourcer, der ligger i havets kræfter,« siger Bahram Dehghan, chefkonsulent, Energibyen.

Anlæg skaber arbejdspladser

Det er Peter Høstgaard-Jensen, forhenværende adm. direktør for Elsam, som bliver ny bestyrelsesformand, og det er et stort gennembrud for projektet, at det kan tiltrække kræfter med de rette kontakter og kompetencer til at gennemføre og udbrede bølgeenergi med udgangspunkt i anlæggene i Frederikshavn.

 

Det nye blgeenergianlg fra Crestwing som nu skal bygges i Sby.

Det nye bølgeenergianlæg fra Crestwing som nu skal bygges i Sæby.

 

»Det er et stort fremskridt for Crestwing som virksomhed og for færdigudvikling af bølgeenergianlægget, at vi har stiftet en professionel bestyrelse. Vores mål er, at færdigudvikling og lokal serieproduktion af bølgeenergianlæg skal skabe mindst 100 nye arbejdspladser. Dertil kommer, at samspillet mellem Crestwing og de eksisterende maritime virksomheder kan generere yderligere vækst i Frederikshavn Kommune,« siger Ruth Bloom, direktør, Crestwing.


Tordenskiold er et såkaldt halvskala-anlæg, og det søsættes, hvis alt går efter planen, i efteråret 2017. Anlægget skal fungere som demonstrationsanlæg i forhold til videre udvikling af bølgeenergi, og Crestwing og Energibyen er i gang med at søge patenter på diverse teknologiske løsninger på anlægget. Samarbejdsparterne arbejder i videst muligt omfang om at inddrage lokale virksomheder som teknologileverandører. Crestwing-konceptet er opfundet af miljøforkæmperen Henning Pilgaard i begyndelsen af 2000-tallet.

 

 

Arkiv

Oktober 2017

Udfordrende arbejdsopgaver hos NLMK DanSteel A/S

Danskerne sparer 298 mio. kroner på vand

Nyt 5G-netværk til fremtidens robotter

Maskinmesterskolen København flytter i egne lokaler

Batterier afløser generatorer om bord på offshore fartøj

Fjernvarmen kan indfri store dele af CO2-mål

Vestas og Siemens mødes: Vind-giganter i historisk samarbejde

Verdo samler kraftværk af kompetencer

Nyt energiværktøj til handels- og servicebranchen

Maskinmestre bidrager til væksten på Bornholm

Fjernvarmekunderne sparer penge

Kalundborg udvider med Ny Vesthavn

M/F Berlin tester helikopterplatform

Offshore industrien samles om synergien

Bygningers opførelse er mere miljøbelastende end drift