Forside » Nyheder » Nyheder 

Olieselskaber investerer i at udbygge nordsøfelter

 

Frem til 2015 forventer Energistyrelsen, at olieselskaberne
samlet vil investere knap  40 milliarder kroner i at suge ekstra

olie og gas op fra undergrunden.



Energistyrelsen regner med, at der alene i år bliver brugt op mod
5,2 milliarder
kroner på at udvikle de danske felter og sikre ny
produktion. Men her stopper
det ikke. Frem til og med 2013
vokser  investeringerne med cirka 50 procent.
Derefter forventer
Energi styrelsen et lille fald, før det igen går løs i 2015
med
investeringer  for over ti milliarder kroner.




»Det er primært på grund af produktionsstart på Hejre-feltet. Det
har betydelig
indflydelse på de investeringer, vi regner med i den
årlige opgørelse,«
fortæller Jan Harley Andersen.
 



Operatøren på Hejre-feltet er Dong Exploration & Production (Dong E&P),
som med 9 milliarder kroner er det selskab, der satser mest i den danske
undergrund de kommende år.



»Vi er meget optimistiske og forventer at kunne firedoble vores produktion,
når Hejre starter op. Det skal ses i kontrast til den reduktion, der ellers ses
i Nordsøen,« siger Morten Aagesen, der er Senior Director i Dong E&P og
ansvarlig for selskabets udbygning af danske felter.



Energistyrelsen behandler netop nu en ansøgning fra Dong om at udbygge
Hejre-feltet, der er det første HPHT-oliefelt (højt tryk og høj temperatur),
der udbygges på dansk område, blandt andet med et helt nyt offshore-
anlæg og et nyt behandlingsanlæg i Fredericia. Det skal kunne tage den
mellemfraktion af olie/gas, der forventes at strømme gennem nye
rørledninger fra feltet, og som ikke kan behandles på eksisterende anlæg,
fortæller Morten Aagesen.



Dong er også ved at evaluere resultaterne fra prøveboringerne på
Solsort-feltet, hvor selskabet fandt olie i december sidste år. Morten
Aagesen venter resultaterne klar om et års tid.



Også Maersk Oil har store forventninger til de danske felter. Det drejer sig
blandt andet om store projekter som nye borerigge, der er velegnede til
høj kapactitetsboring under vanskelige forhold som i Nordsøen.




kilde: www.ing.dk

 

 

 

Arkiv

Juni 2017

Fremtidens transportmarked

EU godkender støtte til konvertering af Asnæsværket

God proces sparer energi i bygninger

Fjernvarme falder til ny rekordlav pris

Ny dansk opfindelse renser vand med sollys

MARTEC godkendt til alle GWO-kurser

Danmark bliver vært for stor international maritim konference

Søfarende med virtual reality

Danbor bliver til Norsea

Maskinmestre skal have fleksible tilbagetræknings-muligheder

Dansk-tysk aftale åbner for større handel med strøm

Maritimt vækstteam får 25 millioner kroner om bord

Fjernvarmen investerer i 900 km nye rør

Brønderslev etablerer unik energiproduktion

Genanvendelse af affald stiger