Forside » Nyheder » Nyheder 

Projektfremvisning pĂĄ MARTEC

Studerende på MARTEC’s værkstedsskole fortæller besøgende om deres projekt.

 

 

For tredje år i træk åbnede MARTEC dørene for besøgende, da studerende på værkstedsskolen viste deres projekter frem.

 

Projekterne er en del af det indledende forløb til maskinmesteruddannelsen, og de studerende har selv stået for alle aspekter i tilblivelsen. Alle projekterne er nemlig lavet fra bunden, tegnet, planlagt, budgetteret og gennemført af 1. årseleverne, som alle kommer med en gymnasial eksamen.

 

Cirka 200 besøgende, heriblandt familier, venner, studerende, undervisere, repræsentanter fra de studerendes praktikpladser m.fl. mødte op på MARTEC - og i løbet af dagen kunne besøgende opleve projekterne som de studerende har arbejdet på i løbet af deres 2. semester på maskinmesteruddannelsens indledende forløb - værkstedsskolen.

 

Når en studerende begynder på maskinmesteruddannelsen med en gymnasial baggrund, starter forløbet med tre semestre på værkstedsskolen, hvor man lærer alt det basale håndværksmæssige.

 

- Det er altid en stor tilfredsstillelse at følge de studerendes arbejde med disse projekter. De kommer alle med forskellige baggrunde og forudsætninger, og fælles for dem alle er, at de ikke er født med en skruenøgle i hånden. Men de kommer alle i mål med imponerende resultater og kommer ud på den anden side med den håndværksmæssige værktøjskasse i orden, fortæller Martin Sørensen, adjunkt på MARTEC.

 

Ud over at tale med de studerende om deres projekter fik potentielt kommende studerende mulighed for at tale med vejledere og undervisere og høre om, hvorfor et videregående studie som maskinmesteruddannelsen starter på en værkstedsskole og ikke mindst høre lidt om dagligdagen på uddannelsen.

 

Det bedste projekt

Gæsterne kunne på dagen stemme og nominere de tre projekter, som skal konkurrere om prisen som Årets Værkstedsprojekt. Prisen uddeles til maskinmestrenes dimission i januar og i juni af Maritime Networks Frederikshavn og består af en check på 5.000 kr. Følgende projekter er i år udarbejdet på Værkstedsskolen:

  • Modul til separering af elektrodeaffald
  • Bæltedrevet motorbøre
  • Granulatsortering
  • Handicapvenlig trappe
  • Mobil værkstedskran
  • ... og mange flere

Om MARTEC

MARTEC er et maritimt og polyteknisk uddannelsescenter som udbyder alle de maritime uddannelser i Danmark. Uddannelserne spænder fra grunduddannelser til videregående polytekniske og nautiske uddannelser. Institutionen udbyder skibsassistent, HF-søfart, skibsmaskinist, maskinmester, sætte-, kyst eller fiskeskipper, styrmand og skibsføreruddannelserne. MARTEC administrerer også Skoleskibet DANMARK og driver en omfattende kursusvirksomhed med fokus på certifikatgivende kurser inden for det maritime, offshore og vindenergiområdet.

 

 

 

 

Arkiv

April 2018

Lavere elvarmeafgift er fremsynet

Her er regeringens energiudspil

MARTEC tiltræder Danmarks nye Teknologipagt

Ă…rets Energikonference med fokus pĂĄ regeringens energiudspil

Hold fast i stærkt hjemmemarked - for eksportens skyld

Skibsfarten skal halvere udledninger inden 2050

Jylland sidder pĂĄ energijobs

Kun 0,003 procent berettigede klager over elforsyning

Energien bliver grønnere - nogle år endnu

Apple og Google sluger grøn energi

MARTEC i nyt samarbejde med TECHCOLLEGE

Verdens største havmølle sat i drift

El-kabel med gøgeunge-effekt

Verdens første LNG-drevne bulk carrier

VVS-autorisation for maskinmestre ved siden af jobbet