Forside » Nyheder » Nyheder 

PSO-aftale er en sejr for grøn omstilling

 

Regeringen, De Konservative, LA, DF, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre er nået til enighed om en politisk aftale om PSO-afgiften. Aftalen sikrer, at der findes finansiering til verdens billigste havvindmølleparker, Vesterhav Syd og Nord, samt Kriegers Flak. Essentielt for den danske vindbranche og Danmarks ry, mener Vindmølleindustrien.

 

Den politiske aftale, der gradvist udfaser PSO-afgiften, sætter punktum i en årelang strid om, hvad der skal ske med den danske PSO-afgift. PSO-forhandlingerne har medført maksimal usikkerhed om den grønne omstilling i Danmark og særlig udbygningen med havvind, hvor regeringen i det seneste halve år, har krævet, at verdens billigste havvindmølleparker, Vesterhav Syd og Nord, også kaldet de kystnære havvindmøller, skulle aflyses.

 

»Jeg er meget tilfreds med, at et bredt folketingsflertal med PSO-aftalen endelig har besluttet at stå ved energiforligets initiativer og dermed etablerer de kystnære parker, som bliver verdens billigste havmølleparker og vil skabe tusindvis af job i de kommende år. Det er meget glædeligt, at der fortsat er bred politisk opbakning til at fortsætte den grønne omstilling med alle de fordele, dette indebærer,« siger Jan Hylleberg, adm. direktør for Vindmølleindustrien og fortsætter

»Der er ingen tvivl om, at den politiske usikkerhed, der har hersket om de kystnære parker har været meget uhensigtsmæssig og har ledt til rynkede pander og hævede øjenbryn hos mange investorer i ind- og udland. Med PSO-aftalen forventer jeg, at vi nu er ”back to normal”, og at erhvervslivet dermed atter kan stole på de indgåede politiske aftaler.«

»I den anledning skal der lyde en helt særlig tak til De Konservative, som har fastholdt opbakningen til den grønne omstilling samt energiaftalen hele vejen gennem PSO-forhandlingerne på trods af stort politisk pres fra blandt andet regeringen. Jeg ved, at det ikke har været en nem situation, og industrien anerkender den store politiske indsats, der er ydet,« siger Jan Hylleberg.

 

Vindmølleindustrien har gennem hele forløbet kæmpet for at få gennemført de kystnære havvindmølleparker, der blandt andet vil generere tusindvis af jobs og dække cirka 4 procent af elforbruget i Danmark, når parkerne står klar i 2020.

 

 

 

Arkiv

April 2018

Lavere elvarmeafgift er fremsynet

Her er regeringens energiudspil

MARTEC tiltræder Danmarks nye Teknologipagt

Årets Energikonference med fokus på regeringens energiudspil

Hold fast i stærkt hjemmemarked - for eksportens skyld

Skibsfarten skal halvere udledninger inden 2050

Jylland sidder på energijobs

Kun 0,003 procent berettigede klager over elforsyning

Energien bliver grønnere - nogle år endnu

Apple og Google sluger grøn energi

MARTEC i nyt samarbejde med TECHCOLLEGE

Verdens største havmølle sat i drift

El-kabel med gøgeunge-effekt

Verdens første LNG-drevne bulk carrier

VVS-autorisation for maskinmestre ved siden af jobbet