Forside » Nyheder » Nyheder 

Regeringen lukker for olie- og gasboringer pĂĄ land

Regeringen stopper nu mere end 80 års olie- og gaseftersøgninger på land og i indre danske farvande.

 

 

 

 

Regeringen sætter nu en historisk milepæl i dansk energi- og klimapolitik og lukker ned for efterforskning og boringer efter olie, gas og skifergas på land og i de indre farvande i Danmark.
 
Efter mere end 80 år med søgninger og boringer efter olie og gas på land og i de indre farvande i Danmark uden at gøre fund af kommerciel betydning, sætter regeringen nu en milepæl i dansk energi- og klimapolitik.
 
Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) lukker hermed ned for nye tilladelser til efterforskning og indvinding af olie- og gas på land og i indre farvande. Regeringen afviser derfor også den aktuelle ansøgning om at søge efter olie og gas på Lolland-Falster.
 
- For regeringen er det afgørende, at der er lokal og national opbakning til energi- og klimapolitikken, uanset om det gælder olie- og gasefterforskning eller opstillingen af eksempelvis vindmøller. Vi lytter til lokale bekymringer, og vi vil gerne give de lokale borgere så gode muligheder for at blive hørt og få indflydelse som muligt. Ved at lukke ned for olie- og gasefterforskning på land siger vi klart til danskerne, at de ikke længere skal være bekymrede for, at der skal bores efter olie og gas i deres lokalområder. Det gælder især på Lolland-Falster, hvor der jo aktuelt er stor bekymring. De kan nu ånde lettet op, siger Lars Chr. Lilleholt.
 

Fokus på Nordsøen og grøn omstilling

Efterforskning efter olie og gas vil fremover være fokuseret i Nordsøen, hvor der stadig er et stort potentiale, som kan understøtte regeringens ambitioner om en grøn omstilling af Danmark.
 
- I fremtiden vil al efterforskning og boring efter olie og gas i Danmark ske i Nordsøen, hvor der stadig er et markant potentiale, som sikrer staten indtægter til stor gavn for vores velfærd og velstand, og indtægter som er et vigtigt bidrag til regeringens ambitioner om at sætte turbo på Danmarks grønne omstilling, siger Lars Chr. Lilleholt.

 
Fakta om olie- og gasefterforskning i Danmark

  • Der er blevet efterforsket efter olie- og gas pĂĄ land og i de indre farvande i Danmark i mere end 80 ĂĄr, men der er aldrig gjort kommercielle fund.
  • Siden etablering af den nuværende ĂĄben dør-procedure for olie og gas i 1997 har der været meddelt 27 tilladelser (heraf 17 pĂĄ land og i indre farvande). Alle tilladelserne er tilbageleveret igen, fordi det ikke er lykkedes at finde olie eller gas af kommerciel betydning.
  • Der er aktuelt kun én ansøgning om efterforskning efter olie og gas pĂĄ land i Danmark. Det er fra et hollandsk selskab, der har søgt om tilladelse til efterforskning pĂĄ Lolland-Falster. Med regeringens beslutning vil den ansøgning nu blive afvist.
  • GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser For Danmark og Grønland) og Energistyrelsen har foretaget en opdateret vurdering af olie- og gaspotentialet pĂĄ land og i de indre farvande. De vurderer, at der samlet set ikke er et potentiale af samfundsmæssig betydning pĂĄ land i Danmark.
  • Kun to omrĂĄder af Danmark har et olie- og gaspotentiale pĂĄ land og i det indre farvande. Det drejer sig om Syddanmark, hvor potentialet vurderes til at være begrænset og usikkert. Det andet omrĂĄde er Nordjylland, hvor det ikke er sandsynligt at gøre fund af samfundsmæssig betydning. Vurderingerne udgør skøn med usikkerheder, sĂĄ det kan principielt ikke afvises, at der kan gøres olie-/gasfund af kommerciel værdi pĂĄ land og i indre farvande.
  • Beslutningen betyder, at al efterforskning og indvinding af olie og gas i Danmark i fremtiden begrænses til Nordsøen, hvor der er et markant potentiale.

 

 

 

 

 

 

 

Arkiv

Maj 2018

Nyt innovationsnetværk for energiproduktion

Wärtsilä LNGPac passerer 100 ordrer

Scandlines transporterer flere lastbiler

Vedligehold pĂĄ den holistiske mĂĄde

190 års historie er ingen hindring for vækst

PRESSEMEDDELELSE - Danskere vil fjerne plast fra verdenshavene

Nordjylland skal uddanne flere maskinmestre

En rejse med vinden

Nyt bugserfartøj sejler på LNG

Robotteknologi indtager renseanlæg

Stena Line leverer markante grønne resultater

Ny maskinmesterskole pĂĄ vej i Svendborg

Partikler har frit spil i maskinrummet

Drømmejobbet i første forsøg

Danmark skal sikre klimavenlig biomasse