Forside » Nyheder » Nyheder 

Robotdirektør: Industri 4.0 er opreklameret

Maskinmester Per Bech Rasmussen, projektdirektør ved automationsvirksomheden BILA A/S, holdt oplæg på Ajour 2017.

 

Ifølge maskinmester Per Bech Rasmussen, der er projektdirektør ved automationsvirksomheden BILA A/S, er Industri 4.0 blevet et overkompliceret buzzword, som skaber mere forvirring end afklaring.

 
Industri 4.0 er blandt de mest anvendte buzzwords i dansk erhvervsliv. Fænomenet, der er båret frem af de seneste års teknologiske landvindinger, varsler store forandringer i særligt produktion og logistik, hvor robotteknologi, kunstig intelligens og data vil erstatte både dygtige hænder og kloge hoveder. Men er det nu også den virkelighed, vi står overfor lige nu og her?
 
Ikke hvis man spørger projektdirektør og maskinmester Per Bech Rasmussen fra robot- og automationsvirksomheden BILA A/S, der er blandt dette års indlægsholdere ved Logistikkens Dag i Aalborg. Ifølge ham er Industri 4.0 blevet et både opreklameret og overkompliceret begreb, som tillægges en lang række avancerede egenskaber, der skaber forvirring blandt mange danske virksomheder:
 
- Vi taler ofte om Industri 4.0 som værende et udtryk for en næsten ubegribelig teknologisk udvikling, der medfører store forandringer i både industrien og for den enkelte medarbejder. I virkeligheden er det slet ikke så pludselig og voldsom en udvikling endda, forklarer han og fortsætter:
 
- Robotteknologi og automatisering har eksisteret længe og gjorde sit indtog i danske virksomheder helt tilbage i 1980’erne under betegnelsen Industri 3.0. Men det er min oplevelse, at mange erhvervsdrivende stadig tror, at disse teknologier ligger langt ude i fremtiden for dem, og at det kun er ingeniører og professorer, der kan være med på nuværende tidspunkt - og det skyldes i høj grad den hype og begrebsforvirring, der er opstået omkring Industri 4.0.
 

Buzzword defineret af buzzwords

Blandt de avancerede egenskaber, som Industri 4.0 ofte fejlagtigt sættes i forbindelse med, er især kunstig intelligens:
 
- Industri 4.0 er blevet et buzzword, der for mange bedst beskrives ved brug af andre buzzwords, og her er kunstig intelligens blot ét af de mest anvendte. Kunstig intelligens er dog kendetegnet ved automatisk læring og selvkorrigerende adfærd uden menneskelig involvering, og der er vi altsĂĄ ikke kommet til endnu, uddyber Per Bech Rasmussen.
 
Han fortæller endvidere, at data udgør den væsentligste faktor i udviklingen fra Industri 3.0 til Industri 4.0:
- Det primære kendetegn ved Industri 4.0 er indsamling og anvendelse af data, hvilket har givet erhvervslivet nogle helt nye muligheder i forhold til løbende optimering af produktion og logistik helt ned til mindste detalje. Af den grund har Industri 4.0 bestemt også sin berettigelse som den fjerde teknologiske bølge inden for industrien til trods for, at det er et udviklingstrin, der har været længe undervejs. Det er dog samtidig vores vurdering, at netop data vil accelerere den teknologiske udvikling yderligere, og derfor kan nye landvindinger såsom kunstig intelligens ligge lige rundt om hjørnet, siger Per Bech Rasmussen.
 

Født ud af Industri 4.0

BILA A/S er blandt de førende leverandører af fuldautomatiske og komplette datadrevne løsninger til danske logistik- og produktionsvirksomheder. Koncernen supplerer desuden sin egen viden og produktportefølje inden for produktionsoptimering og robot- og automationsløsninger med relevante partnerskaber for konstant at være på forkant med den teknologiske udvikling.
 
Netop derfor må projektdirektør Per Bech Rasmussen betegnes som værende en yderst interessant indlægsholder ved dette års Logistikkens Dag:
- BILA er jo født ud af Industri 4.0, og de beskæftiger sig hver eneste dag med den teknologiske udvikling, der følges tæt af de mange brancher, som er i berøring med transport, logistik og produktion. Industri 4.0 er blandt hovedemnerne ved konferencen i år, og vi glæder os derfor over udsigten til at kunne give deltagerne et spændende indlæg fra en ekspert, der lever af at omsætte Industri 4.0 til logistik- og produktionsoptimering i praksis, forklarer Jens Uggerhøj, som er netværksfacilitator for logistik- og vidensnetværket SmartLog, der står bag Logistikkens Dag.
 
Logistikkens Dag
Logistikkens Dag afholdes i Aalborg Kongres & Kultur Center onsdag den 6. december 2017, og formålet er at få flere virksomheder til at samarbejde om logistik og produktion samt at bidrage til en øget konkurrenceevne i dansk erhvervsliv.
 
Det foreløbige program for dagen er som følger (bekræftede indlægsholdere):
  • Vækst og Bæredygtighed v/ Professor Steen Hildebrandt, Aarhus Universitet
  • Wupti - Danmarks modsvar til Amazon v/ Head of E-commerce Michael Ejby, Dansk Supermarked Group
  • Er dansk fremstillingsindustri smart nok? v/ Senior specialist Stig Yding Sørensen, Teknologisk Institut
  • Bæredygtighed i forsyningskæden v/ Sustainability Manager Jonas Engberg, IKEA A/S  
  • Making the future of 3D Printing v/ Stifter og CEO Jeremie Pierre Gay, Create it REAL
  • Hvad siger juraen? v/ Partner og advokat Bjarke Holm Hansen, CORE Advokatfirma
  • Hvad er Industri 4.0 for BILA A/S v/ direktør Per Bech Rasmussen, BILA A/S
 

Fakta om SmartLog

SmartLog, der står bag Logistikkens Dag, er et af de førende logistik- og vidensnetværk i Danmark og arbejder for at videreudvikle de danske kompetencer inden for logistikløsninger. SmartLog arbejder tæt sammen med Center for Logistik på Aalborg Universitet (CELOG), som er Danmarks eneste logistik-forskningscenter, og har blandt andet til formål at etablere erfa-netværk og at danne forum for vidensdeling og vidensudveksling. SmartLog klik her

 

 

 

Arkiv

December 2017

Kan maritime virksomheder skabe værdi af deres digitaliseringsanstrengelser?”

Batterier kan blive de nye spidslastværker

Målet bør være 55 procent vedvarende energi i 2030

Minister til Energikonferencen 2018

To maskinmestre, klar arbejdsfordeling

Nyt netværk for maskinmestre, der arbejder med Asset Management

Fra problemløsning til pædagogisk sikkerhed

Insatech udvikler fremtidens måleløsninger

Første overdækkede renseanlæg står klart

Brug for international regulering af autonome skibe

Erhvervsudvikling pĂĄ Fyn

Sig Varmeværk sænker varmeprisen med varmepumpe

Danmark har verdens bedste energisystem

ME-GI og ME-LGI dual-fuel-motorer nĂĄr 100.000 driftstimer

Stort potentiale i energioptimering af skibe og bygninger