Forside » Nyheder » Nyheder 

SĂĄdan eksporterer vi energiteknologi for 100 milliarder kroner i 2020

Vil danske virksomheder eksportere energiteknologi for 100 mia. kr. i 2020? Det er temaet pĂĄ konferencen Fremtidens Energi 24. april.

 

DI forventer, at danske virksomheder eksporterer energiteknologi for 100 mia. kr. i 2020. MĂĄlet er tema pĂĄ konferencen "Fremtidens energi" ved Maskinmestrenes Forening og Dansk Fjernvarme 24. april.

Dansk Fjernvarme har spurgt tre indlægsholdere på konferencen, hvordan vi efter deres mening når eksportmålet?

Troels Ranis, branchedirektør, DI Energi:
»Biomasse og biogas er i god vækst med årlig eksport på 8 milliarder kroner og et stort potentiale. Efter COP 21 investerer mange lande i energiløsninger, som er en kolossal global omstilling, danske virksomheder skal udnytte. Vi må forvente skærpet konkurrence, som udfordrer danske virksomheders forspring, så en fremtidig strategi skal støtte offentligt-private samarbejder om fortsat teknologisk og kommerciel udvikling.«

Jens Bo Holm-Nielsen, afdelingsleder, Institut for Energiteknik, Esbjerg Campus:
»Vi skal sætte mere fart på det, vi er gode til: International fjernvarme, fjernkøling, on- og offshore-vindmøller, integreret bioenergi, energieffektivisering og -besparelser. Vi er også førende i at udnytte biomasse, affald og solvarme og i produktion af el og varme, men vi er især stærke i at integrere energisystemerne med hinanden. Tyskland er ved at nedlægge a-kraft og på vej væk fra kul, så tyskerne får brug for vedvarende energi i stor målestok. Her bliver ufatteligt meget at gøre for danske energivirksomheder.«

Jesper Koch, analysechef, tænketanken Grøn Energi:
»Vi skal udnytte, at EU-landene skal udbygge deres fjernvarmesystemer, for vi har gode erfaringer med at koble produktion og lagring af vedvarende varme med elproduktion. Kombinationen af forskellige vedvarende energier i varmeproduktion - biomasse, sol og på sigt varmepumper på vindmøllestrøm - er meget interessant for andre. Fjernkøling har også stort potentiale i Danmark og andre lande. Danmark få stor vækst i eksport og job ved at hjælpe andre EU-landes energiforbrug til at være uafhængigt af fossile brændsler.«

Tilmeld dig konferencen her.

 

I Danmark er vi stćrke til at integrere energisystemer med hinanden.

I Danmark er vi stærke til at integrere energisystemer med hinanden.

 

 

Arkiv

Oktober 2017

Udledninger fra skibsfarten stiger

Nyt dansk-kinesisk samarbejde om overskudsvarme

14 ESVAGT-skibe i den britiske del af Nordsøen

Offshore industrien og disruption

Udfordrende arbejdsopgaver hos NLMK DanSteel A/S

Danskerne sparer 298 mio. kroner pĂĄ vand

Nyt 5G-netværk til fremtidens robotter

Maskinmesterskolen København flytter i egne lokaler

Batterier afløser generatorer om bord på offshore fartøj

Fjernvarmen kan indfri store dele af CO2-mĂĄl

Vestas og Siemens mødes: Vind-giganter i historisk samarbejde

Verdo samler kraftværk af kompetencer

Nyt energiværktøj til handels- og servicebranchen

Maskinmestre bidrager til væksten på Bornholm

Fjernvarmekunderne sparer penge