Forside » Nyheder » Nyheder 

Scandlines fortsætter rekordhøst

 

Tirsdag 27. september transporterede Scandlines’ nye hybridfærge på Gedser-Rostock, M/F Berlin, hele 599 lastbiler på én dag og slog dermed den hidtidige rekord fra 14. september, hvor 550 lastbiler kørte om bord på den nye færge.

Færgen gik i ordinær drift den 23. maj 2016. Med plads til 96 lastbiler på to vogndæk er fragtkapaciteten på ruten Gedser-Rostock blevet betydeligt forøget og ventetiden dermed reduceret.»Vi glæder os over, at vi med den nye færge kan tømme pladsen og dermed imødekomme efterspørgslen. Hvis målet er for eksempel Berlin, Wien eller Prag, sparer chaufføren 170 kilometer og får samtidig en pause om bord,« siger Anette Ustrup Svensen, Communications Manager i Scandlines.

M/F Berlin drives af et innovativt hybridsystem, der kombinerer traditionel dieseldrift med elektrisk batteridrift. Hybridsystemet optimerer driften af skibsmotorerne, så brændstoffet udnyttes bedst muligt og forbruget reduceres til næsten en tredjedel per overfart per bil. CO2-udledningen sænkes dermed også betydeligt. Med en ydelse på 18.000 kW sejler M/F Berlin 21 knob (cirka 39 km/t), og de 48,9 km mellem Gedser og Rostock tilbagelægges således på blot 1 time og 45 minutter.

M/F Berlin er den første af to nye hybridfærger til ruten Gedser-Rostock. Søsterskibet M/F Copenhagen forventes indsat senere på året, hvor den overtager M/F Kronprins Frederiks plads i sejlplanen.

 

 

 

Arkiv

April 2018

Hold fast i stærkt hjemmemarked - for eksportens skyld

Jylland sidder på energijobs

Kun 0,003 procent berettigede klager over elforsyning

Energien bliver grønnere - nogle år endnu

Apple og Google sluger grøn energi

MARTEC i nyt samarbejde med TECHCOLLEGE

Verdens største havmølle sat i drift

El-kabel med gøgeunge-effekt

Verdens første LNG-drevne bulk carrier

VVS-autorisation for maskinmestre ved siden af jobbet

Global vækst gennem uddannelse

SerEnergy leverer grønne brændselsceller

Har du styr på dine kritiske målinger?

LINDØ port of ODENSE udbygger havnen

Stor stigning i det grønne energiforbrug