Forside » Nyheder » Nyheder 

Skrotning af Nordsøens boreplatforme vil koste 420 mia. kr.

 

Flere end 470 boreplatforme i Nordsøen skal skrottes over de næste 30 år. Og prisen for at trække platformene i land, lukke brønde og skrotte platformene vil blive næsten 1 mia. kr. pr. styk.

Det vurderer de to konsulenthuse Douglas-Westwood og Deloitte i rapporten 'The North Sea Offshore Decommissioning Report'.

Ifølge rapporten vil skrotningen især tage fart mellem 2016 og 2031. I den samme periode forventer man en enorm udbygning med offshore vindkraft i det samme farvand, og det vil ifølge analytikerne medføre kamp om de få fartøjer, der kan klare de tunge løft, der er en forudsætning for såvel installation af havvindmøller og skrotning af boreplatforme.

'Det projekterede arbejdsomfang forventes at overstige kapaciteten blandt de eksisterede fartøjer til tunge løft og faciliteterne til dekommissionering i land. Der er stærkt behov for levering af nye fartøjer og for etablering af nye faciliteter på land for at klare behovet,' står der i rapporten.

I november vurderede den administrerende direktør for Douglas-Westwood, Andrew Reid, på konferencen Decommissioning Conference, at det vil være endnu dyrere at udskyde skrotningen.

»Vores undersøgelse viser tydeligt, at med mindre leverandørerne med det samme kommer i gang med at forberede sig, så kan den enorme dekommisioneringsopgave i Nordsøen blive dramatisk forsinket og derfor dyrere.«

Konsulenthusene har tidligere vurderet prisen for skrotning i den britiske del af Nordsøen, men det er første gang, at man har vurderet omkostningerne i hele Nordsøen.

De mange penge er en gylden mulighed for havnebyer med mandskab og plads til at tage sig af skrotningsopgaver. 

Rapportens bud på en samlet pris på 420 mia. kr. er endog lavt sat, mener Andrew Reid.

»Den årlige gennemsnitspris på 14 mia. kr over de næste 30 år viser potentialet for oliebranchen – og lige så vigtigt kan det give et boost til økonomien i de regioner, der er involveret. Disse fremskrivninger stammer fra lave scenarier – de endelige omkostninger kan ende med at være markant større.«

 

kilde: www.ing.dk 

 

 

 

Arkiv

August 2017

Mærsk sælger Maersk Oil til franske Total for 47 milliarder kroner

Russisk ordre til MAN Diesel & Turbo og AKA

Verdens største sejlskib - med dieselelektrisk hjælpemotor

Coop skifter til LED-belysning

Ansvaret skal tilbage til skibene

Indvielse af ny maskinmester-campus i Esbjerg

Alphabox skal finde motorens svageste led

Varmt spildevand muliggør stort varmepumpeanlæg

Tuco Marine leverer højtryks-spulebåd til Norge

DONG Energy sælger 50 procent af Borkum Riffgrund 2

Værdifulde råstoffer kan skabes af restprodukter

DNV GL udfører første offshore droneinspektion

Juli 2017

OSK-ShipTech A/S skriver kontrakt med Færgeselskabet Læsø

Teknologisk Institut godkendt som CEN Heat Pump KEYMARK testinstitut

Færger slår fly