Forside » Nyheder » Nyheder 

Statoil gør stort oliefund i Nordsøen

 

Den norske olieselskab Statoil har gjort et nyt, stort oliefund på prospektet Krafla Vest i Nordsøen. Brønden ligger 26 kilometer sydvest for feltet Oseberg Syd.

Foreløbige beregninger viser, at fundet er på mellem 13 og 38 millioner tønder udvindbar olie. Der er fundet olie og kondensat i to kolonner på tilsammen 300 meter, oplyser Statoil.

- Nordsøen har stadig et stort søgepotentiale. Med fundene på Krafla og Krafla Vest har vi nu påvist en samlet volumen på 50-75 millioner tønder olieekvivalenter. Det må siges at være et meget betydeligt fund i nærfeltsammenhæng, siger Gro Gunleiksrud Haatvedt, direktør for eftersøgning på norsk sokkel. 

Det Norske Oljeselskap og Svenska Petroleum Exploration er også partnere i projektet.

Aktiekursen i Det Norske Olieselskap, hvor finansmagnaten Kjell Inge Røkke gennem Aker ejer 40 procent, steg med 7 procent, da Oslo Børs åbnede tirsdag, Stigningen på Statoil-aktier var mere afdæmpet, men noterede også en vis stigning.

- Fund i begge brønde bekræfter, at vi har forstået, hvordan kulbrintesystemerne i dette område fungerer, siger Haatvedt.

Statoil vil nu vurdere, hvordan fundene på Krafla og Krafla Vest kan udvikles, så de hægtes sammen med den eksisterende infrastruktur i Osebergområdet.

Krafla og Krafla Vest ligger i samme område som Stjerne, tidligere Katla, som blev påvist i 2009. Her har selskabet allerede indleveret en plan for udbygning og drift.

kilde: Ritzau

 

 

 

Arkiv

Juni 2017

Fremtidens transportmarked

EU godkender støtte til konvertering af Asnæsværket

God proces sparer energi i bygninger

Fjernvarme falder til ny rekordlav pris

Ny dansk opfindelse renser vand med sollys

MARTEC godkendt til alle GWO-kurser

Danmark bliver vært for stor international maritim konference

Søfarende med virtual reality

Danbor bliver til Norsea

Maskinmestre skal have fleksible tilbagetræknings-muligheder

Dansk-tysk aftale åbner for større handel med strøm

Maritimt vækstteam får 25 millioner kroner om bord

Fjernvarmen investerer i 900 km nye rør

Brønderslev etablerer unik energiproduktion

Genanvendelse af affald stiger