Forside » Nyheder » Nyheder 

Stor udbygning af vindmøller på land

 

 

I 2017 blev der opstillet 100 nye landvindmøller med en samlet kapacitet på 342 MW.
 
Med en udbygning af vindmøllekapaciteten i 2017 på 342 MW er den samlede danske kapacitet af landvindmøller nu på 4,211 GW, viser de nyeste tal fra Energistyrelsen.
 
- 342 MW er et meget flot resultat, der bidrager mærkbart til den grønne omstilling herhjemme. Den store udbygning skyldes et højt aktivitetsniveau i branchen frem mod udløbet af den nuværende tilskudsordning, da de nuværende projekter er designet og finansieret ud fra den gældende model. Samtidig har vi set, at en række kommuner har taget planlægningsopgaven på sig og godkendt etableringen af landvind. Det er glædeligt, og jeg håber, at denne udvikling i kommunerne vil fortsætte i de kommende år, siger Jan Hylleberg, adm. direktør for Vindmølleindustrien, i en pressemeddelelse.
 
Den gældende model, som Jan Hylleberg omtaler, udløber den 21. februar 2018. Den bliver afløst af en ny tilskudsmodel, hvor landvind, havvind og sol i de kommende to år skal konkurrere mod hinanden, så det kun bliver de billigste projekter, der opnår støtte.
 
- Vi ser frem til en fremtid med udbud, der er et sundt princip, når det gøres på den rigtige måde. Jeg forventer, at konkurrencen vil lede til, at landvind bliver endnu billigere, og derfor håber jeg, at udbygningen kan overgå de forventninger, som regeringen og Dansk Folkeparti lagde frem, og at vi dermed kan undgå en opbremsning i den grønne omstilling, siger Jan Hylleberg videre.
 
Regeringen og Dansk Folkeparti har afsat midler, som forventes at svare til en udbygning med i alt ca. 190 MW landvind i alt over de to udbudsrunder i 2018 og 2019, hvilket dermed vil være markant under de 342 MW alene i 2017. Udbygningen vil dog blive større, hvis regeringens antagelser om priserne i udbudsrunderne overhales af den teknologiske udvikling inden for landvind.
 

Vindmøller i Danmark

31. december 2017 var opstillet 4.178 vindmøller (>25 kW) på land i Danmark med en samlet effekt på 4.211 MW.

Havvindmøller havde ved udgangen af 2017 en samlet kapacitet på 1.264 MW.


I 2017 blev der nedtaget 91 MW vindmøller på land (>25 kW), og nettoudbygningen var derfor 251 MW, hvilket er den tredje bedste til dato.


Den gennemsnitlige vindmølle (>25kW), der blev opstillet på land i 2017 var 148 meter til vingetip og havde en effekt på 3,4 MW.


Der står 1.471 husstandsmøller (≤25kW) med en samlet kapacitet på 18 MW.


I 2017 dækkede vind, hvad der svarer til 43,4 pct. af det danske elforbrug.
Vindmøllebranchen beskæftiger 33.000 i Danmark og eksporterede i 2016 for 55,6 mia. kr.
 
Kilder: Vindmølleindustrien og Energistyrelsen

 

 

 

 

 

Arkiv

Februar 2018

Danmark skal hjælpe oliestat med at blive verdens grønne duks

EUs energimål kan åbne døren for dansk erhvervsliv

ESVAGTs nyeste ERRV har fået hyre i Nordsøen

Intelligente kølecontainere forudser egne fejl

Maersk afviser mandskabsløse containerskibe

Fire nye skibe skal sejle på metanol

Britiske ministre anklager Rusland for cyberangreb på Maersk Line

Data sætter ekstra skub i den grønne omstilling

En fabrik lukker og en ny åbner

Stena Lines nye superfærger tager form

Mølleproducent valgt til verdens største havmøllepark

Grænseværdi for nitrat i drikkevand er under pres

Overskudsvarme anvendes til køling hos Scandlines

Som selvstændig sætter man sin egen standard

Rederierne bør gå forrest