Forside » Nyheder » Nyheder 

Tyra er vital for dansk aktivitet i Nordsøen

Havbunden under Tyra-feltet er sunket fem meter, og feltet skal derfor genopbygges for at sikre fortsat olie- og gasproduktion.

 

Tyra-feltet i Nordsøen bliver fuldt genopbygget fra 2019-2022. Det er positivt for samfundsøkonomien og afgørende for fortsat udvikling af den danske olie- og gasaktivitet.

 
Mærsk Olie og Gas A/S har på vegne af parterne i DUC annonceret, at der er truffet formel investeringsbeslutning om fuld genopbygning af anlæggene på Tyra. Det betyder, at arbejdet med at genopbygge de synkende platforme i Nordsøen kan påbegyndes.
 
- Det glæder mig, at investeringsbeslutningen nu formelt set er truffet. Den fulde genopbygning af anlæggene på Tyra-feltet er afgørende for den fortsatte udvikling i Nordsøen. Tyra-anlæggene er central infrastruktur - ikke kun for Mærsk, men for al indvinding af naturgas i den danske del af Nordsøen, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V).
 
DUC’s beslutning om fuld genopbygning kommer i forlængelse af den aftale om udvikling af Nordsøen, regeringen indgik med henholdsvis DUC og et bredt udvalg af partierne i Folketinget i marts 2017. Aftalen havde til formål at fremme investeringer i den danske del af Nordsøen ved at lempe beskatningen i et vindue fra 2017-2025. Baggrunden er, at havbunden under anlæggene er sunket mere end fem meter, siden de blev bygget i 1984. Det slider på anlæggene og kan udgøre en sikkerhedsrisiko. Derfor er der nu behov for en betydelig renovering.
 
Anlæggene på Tyra-feltet vil være lukket på grund af genopbygningen fra november 2019. Det forventes, at produktionen kan genoptages i juli 2022. Ca. 90 pct. af naturgassen fra Nordsøen kommer i land via anlæggene på Tyra.
 
Ministeren ser genopbygningen som en fremtidssikring af indvindingen i den danske del af Nordsøen:
- Vi kan være stolte af den danske olie- og gasproduktion i Nordsøen. Med en genopbygning af Tyra-anlæggene bliver det muligt fortsat at få gavn af det store potentiale, der er stadig er i undergrunden under den danske del af Nordsøen. Regeringen ser Nordsøen som et aktiv, der skal udvikles, siger Lars Chr. Lilleholt.
 
Den danske olie- og gasindvinding har frem til 2015 samlet medført indtægter til staten på ca. 415 mia. kr. Regeringen og branchen vurderer, at ca. halvdelen af potentialet i den danske del af Nordsøen er realiseret.
 
- Det er i Danmarks interesse at fortsætte olie- og gasproduktionen i Nordsøen, så vi opretholder vores forsyningssikkerhed og uafhængighed af energi fra ustabile egne af verden. Regeringen har sat et ambitiøst mål om at gøre Danmark uafhængigt af fossile brændsler i 2050, og at mindst 50 pct. af vores energibehov skal dækkes af vedvarende energi allerede i 2030. Det kræver store investeringer i de kommende årtier. Og her vil indtægterne fra Nordsøen være et vigtigt bidrag, siger Lars Christian Lilleholt.

 

 

 

Arkiv

Maj 2018

Nyt innovationsnetværk for energiproduktion

Wärtsilä LNGPac passerer 100 ordrer

Scandlines transporterer flere lastbiler

Vedligehold pĂĄ den holistiske mĂĄde

190 års historie er ingen hindring for vækst

PRESSEMEDDELELSE - Danskere vil fjerne plast fra verdenshavene

Nordjylland skal uddanne flere maskinmestre

En rejse med vinden

Nyt bugserfartøj sejler på LNG

Robotteknologi indtager renseanlæg

Stena Line leverer markante grønne resultater

Ny maskinmesterskole pĂĄ vej i Svendborg

Partikler har frit spil i maskinrummet

Drømmejobbet i første forsøg

Danmark skal sikre klimavenlig biomasse