Forside » Nyheder » Nyheder 

Udledninger fra skibsfarten stiger

Tre skibsklasser (t.v.) og seks flagstater (t.h.) er ansvarlige for størstedelen af CO2-emissionerne.

 

Emissionerne af drivhusgasser fra den globale skibsfart stiger igen ifølge en undersøgelse fra International Council on Clean Transportation (ICCT).


Lige op til det nÌste klimamøde i International Maritime Organization (IMO) offentliggør International Council on Clean Transportation (ICCT) en undersøgelse, som viser, at den globale skibsfarts emissioner af drivhusgasser og kulstofforurening er stigende.
 
Samlet steg det maritime brÌndstofforbrug fra 291 til 298 mio. tons (+ 2,4%) fra 2013 til 2015, hvilket skal ses i forhold til en 7% stigning i shippingtransporten. Som konsekvens steg CO2-emissionerne fra den globale skibsfart (oceangüende fartøjer, indenlandske skibe og fiskerfartøjer) fra 910 til 932 millioner tons i samme periode.
 
Den nye undersøgelse kombinerer de nyeste AIS-data med detaljerede fartøjskarakteristika for mere end en halv million skibe for at estimere drivhusgasemissioner og luftforurening fra skibe fra 2013 til 2015.
 

CO2-udledninger efter skibsklasse

Undersøgelsen viser, at tre skibsklasser og seks flagstater er ansvarlige for størstedelen af ​​emissionerne: Containerskibe (23%), bulkskibe (19%) og olietankskibe (13%) tegner sig for mere end halvdelen af ​​CO2-udledningen.
 
Med hensyn til flagstater var skibe registreret i Panama (15%), Kina (11%), Liberia (9%), Marshalløerne (7%), Singapore (6%) og Malta (5%) de største CO2-udledere. Disse flagstater udgør 66% af den globale fragtflüdes dødvÌgt.
 

Øget hastighed giver øgede emissioner

ICCT-undersøgelsen viser, at forbedringer i skibseffektivitet blev overhalet af stigninger i transportkapacitet i den undersøgte periode, hvilket har afstedkommet en stigning i drivhusgasser og luftforurening.
 
En bidragende faktor til denne tendens er, at de største skibe sejler hurtigere og dermed har større emissioner. Mens gennemsnitshastighederne forblev stort set uÌndrede mellem 2013 og 2015 for de fleste skibe, har de største olietankskibe og containerskibe øget hastigheden med henholdsvis nÌsten 4% og mere end 11%.
 
Undersøgelsen identificerer ogsü kulstof (sod) som det nÌstmest klimaforurenende stof efter CO2. Kulstof udgør mellem 7 og 21% af den samlede klimapüvirkning fra skibsfarten.
 
- Da IMO sidst sĂĽ pĂĽ skibsfartens udledninger i 2014, var emissionerne faldet efter finanskrisen, Nu kan vi se, at pendulet er svunget tilbage, sĂĽ udledningerne stiger igen, nĂĽr den globale handel vokser, siger Naya Olmer, hovedforfatter af ICCT-rapporten.
 
- Denne undersøgelse viser, at "business as usual", nür det gÌlder forbedringer i skibsfartens effektivitet, ikke vil vÌre nok til at reducere drivhusgasemissioner fra skibsfarten, siger Dan Rutherford, ICCT's programleder for marinesektoren og en af rapportens medforfattere.
 
- Der krÌves en samordnet indsats fra IMO for at fremme teknologier som sikrer lavere og pü sigt ingen kulstofudledninger, hvis shippingindustrien skal tage sin del indsatsen for at beskytte det globale klima, tilføjer han.
 

Forventet fordobling af emissioner

Hvis skibsfarten var en nation, ville den globale søtransportsektor rangere som nr. 6 med hensyn til CO2-udledning i 2015, lige under Tyskland og godt over Korea.
 
De maritime CO2-emissioner forventes at blive fordoblet i 2050 som følge af vÌkst i den internationale handel - medmindre der tages effektive politiske beslutninger for at begrÌnse emissionernes vÌkst.
 
23. oktober 2017 samles IMO-medlemslande, repræsentanter for industrien og NGO’er i London for at udvikle IMO's omfattende drivhusgasstrategi for skibe, hvilket kunne omfatte et loft for skibes drivhusgasemissioner.
 
Den internationale skibsfart er ikke omfattet af FN's 2015-klimaaftale, som blev indgĂĽet i Paris.

 

 

 

Arkiv

April 2018

Kun 0,003 procent berettigede klager over elforsyning

Energien bliver grønnere - nogle ür endnu

Apple og Google sluger grøn energi

MARTEC i nyt samarbejde med TECHCOLLEGE

Verdens største havmølle sat i drift

El-kabel med gøgeunge-effekt

Verdens første LNG-drevne bulk carrier

VVS-autorisation for maskinmestre ved siden af jobbet

Global vĂŚkst gennem uddannelse

SerEnergy leverer grønne brÌndselsceller

Har du styr pĂĽ dine kritiske mĂĽlinger?

LINDØ port of ODENSE udbygger havnen

Stor stigning i det grønne energiforbrug

Industriklynge med synergi

Lederuddannelse giver nødvendigt overblik