Forside » Nyheder » Nyheder 

Vækstteamet for Det Blå Danmark fremlægger anbefalinger

Regeringen modtager i dag Vækstteamet for Det Blå Danmarks anbefalinger til, hvordan Danmark kan fastholde sin maritime styrkeposition i årene frem mod 2025.

Vækstteamet for Det Blå Danmark med formand, Jesper Lok, i spidsen overrækker i dag vækstteamets anbefalinger til regeringen. Anbefalingerne er vækstteamets bud på tiltag, der kan fastholde og udbygge Danmarks globale maritime styrkeposition.

Det Blå Danmark er med 25 pct. af eksporten Danmarks største eksporterhverv og spiller en vigtig rolle for dansk beskæftigelse. Erhvervet befinder sig dog i hård konkurrence på verdensmarkedet. Vækstteamets anbefalinger er både målrettet enkeltudfordringer, og foreslår fx afsættelse af testområder til nye blå forretningsområder, men berører også mere generelle rammevilkår, som fx håndhævelse af globale regler og digital offentlig service.

"På vegne af regeringen vil jeg gerne sige stort tak til vækstteamet for de gode og konkrete anbefalinger. Det er nogle gode bud på, hvad der skal til for at styrke væksten og beskæftigelsen i Det Blå Danmark," siger erhvervsminister Brian Mikkelsen.

Mellemrubrik

Formand for vækstteamet, Jesper Lok, er meget tilfreds med at have overleveret anbefalingerne til regeringen:

"Danmark er en af verdens førende maritime nationer, og med aktiviteter i hele verden er den maritime sektor med til at sikre vækst og beskæftigelse i hele landet. Det er vækstteamets vision, at Danmark skal være et globalt maritimt kraftcenter."

"Skal vi fastholde vores førerposition, er det en forudsætning, at vi fastholder og løbende tilpasser rammevilkårene for de maritime erhverv. Men Det Blå Danmark skal også være omstillingsparat og på forkant med den digitale og teknologiske udvikling, som vil skabe forandringer, også i den globale maritime sektor," afslutter Jesper Lok.

Regeringen går nu i gang med at udarbejde en ny vækstplan for Det Blå Danmark, som skal være med til at styrke den maritime sektors internationale konkurrenceevne.

"Med vækstteamets anbefalinger i hånden, har regeringen nu et godt udgangspunkt for at udarbejde en ny vækstplan for Det Blå Danmark - en plan, som skal bidrage til at fastholde og udvikle de maritime erhvervs internationale konkurrenceevne. Det er vigtigt for væksten og beskæftigelsen i Danmark," siger erhvervsminister Brian Mikkelsen.

Regeringen nedsatte i maj 2016 Vækstteamet for Det Blå Danmark, der fik til opgave at komme med anbefalinger til, hvordan Det Blå Danmark kan forbedre Det Blå Danmarks internationale konkurrenceevne frem mod 2025. Vækstteamet har i sit arbejde konsulteret og modtaget input fra en lang række interessenter på det maritime område.

 

 

Vækstteamets anbefalinger


ANBEFALING 1
Digitaliseringen af Det Blå Danmark accelereres, og en tidssvarende og fremtidsorienteret havplanlægning giver mulighed for en anvendelse af farvande i det danske rigsfællesskab til test af nye aktiviteter på havet for at sikre en konkurrencefordel for Det Blå Danmark.

ANBEFALING 2
Danmarks position som shippingnation skal fastholdes og udvikles.

ANBEFALING 3
Den offentlige service digitaliseres, så bl.a. kommunikationen med offentlige myndigheder gøres nemmere, og administrative byrder for virksomhederne lettes. En taskforce bør i denne sammenhæng sikre koordinationen med partnerskabet for digitalisering af Det Blå Danmark.

ANBEFALING 4
Der arbejdes for at fremme den danske udstyrsindustris produktion og udvikling af højteknologiske og energieffektive løsninger til det internationale marked.

ANBEFALING 5
Danmark arbejder for kvalitetsskibsfart og styrkelse af de maritime erhverv på åbne markeder, med lige konkurrence, investeringskapital og globale regler.

ANBEFALING 6
Der sikres en højere grad af samarbejde med henblik på sammenhængende uddannelsesindsatser på det maritime område.

ANBEFALING 7
Der skal være en kritisk masse af maritime kompetencer, der kan bringes i spil i både den land- og vandbaserede del af Det Blå Danmark.

ANBEFALING 8
Styrke indsatsen for at Det Blå Danmark og videninstitutionerne skaber udbytte af ny forretningsmæssig og teknologisk viden.

ANBEFALING 9
Der arbejdes for at udvikle en stærk iværksætterkultur i Det Blå Danmark med henblik på at styrke udviklingspotentialet.

ANBEFALING 10
De regionale maritime miljøers rolle som vækstdrivere på tværs af forretningsområder styrkes.

ANBEFALING 11
Der sættes fokus på potentialerne i at udnytte nye forretningsmuligheder for Det Blå Danmark.

Vækstteamets samlede rapport og anbefalinger kan hentes på Erhvervsministeriets hjemmeside.

 

 

Arkiv

August 2017

Verdens største sejlskib - med dieselelektrisk hjælpemotor

Coop skifter til LED-belysning

Ansvaret skal tilbage til skibene

Indvielse af ny maskinmester-campus i Esbjerg

Alphabox skal finde motorens svageste led

Varmt spildevand muliggør stort varmepumpeanlæg

Tuco Marine leverer højtryks-spulebåd til Norge

DONG Energy sælger 50 procent af Borkum Riffgrund 2

Værdifulde råstoffer kan skabes af restprodukter

DNV GL udfører første offshore droneinspektion

Juli 2017

OSK-ShipTech A/S skriver kontrakt med Færgeselskabet Læsø

Teknologisk Institut godkendt som CEN Heat Pump KEYMARK testinstitut

Færger slår fly

Turboladere fra ABB om bord på Kinas største containerskibe

Danske varmepumper skal udnytte havvand i Island