Forside » Nyheder » Nyheder 

Varmt spildevand muliggør stort varmepumpeanlæg

Bygherrerådgiver Jonas Pedersen, Ingeniør Huse (t.v.) og totalentreprenør Anders Nicolajsen, AEA (t.h.) ved porten til varmepumpebygningen i Kalundbor

 

Danmarks største varmepumpeinstallation udnytter varmt spildevand fra Novo Nordisk og Novozymes i Kalundborg. To maskinmestre har været med i projektering, byggeri og idriftsættelse af anlægget.

Udnyttelsen af varmepumper til fjernvarme venter stadig på sit store gennembrud, men det har ikke forhindret Kalundborg Forsyning i at etablere Danmarks hidtil største varmepumpeanlæg på 10 MW, som udnytter varmt spildevand til at producere fjernvarme.

»Normalt er det svært at få en god business-case, hvis man ønsker at bruge el-varmepumper til fjernvarme på grund af den afgift, man betaler, når der bruges el til at producere varme. Men i Kalundborg er der nogle særlige omstændigheder, som gør, at man kan få en fornuftig business-case med varmepumper på trods af afgifterne. Den væsentligste årsag er, at man har en stabil forsyning af spildevand på 25-30 grader celsius, hvilket er 10-15 grader varmere end normalt husholdningsspildevand. Det skyldes, at Novo Nordisk og Novozymes kan levere store mængder varmt spildevand, der medfører, at man kan opnå en gennemsnitlig COP på cirka 4 i varmepumperne, hvilket gør varmeproduktionen meget rentabel i forhold til den nuværende produktion,« siger Jonas Pedersen, maskinmester hos Ingeniør Huse, som har været bygherrerådgiver på opgaven med at etablere det nye store varmepumpeanlæg.

8.000 årlige driftstimer

Ud over det varme spildevand er der yderligere nogle lokale forudsætninger, som har muliggjort det store varmepumpeanlæg i Kalundborg, forklarer han:

»Kalundborg Forsyning stod over for at skulle udskifte nogle spidslastcentraler som kørte på olie. Spørgsmålet var så, om man skulle udskifte disse centraler til nye oliekedler, eventuelt skifte til gaskedler eller prøve med varmepumperne. Hvis man valgte varmepumper, ville man kunne sælge energibesparelserne svarende til første års produktion på cirka 80.000 MWh videre til en pris på cirka 450 kr./MWh. Samtidig stod man i den situation, at varmepumpeanlægget vil kunne producere væsentlig billigere varme end Asnæsværket de næste godt to år, indtil den planlagte konvertering til biomasse på Asnæsværket er gennemført. Derfor vil varmepumperne komme til at køre rigtig mange timer de første par år, formodentlig op mod 8.000 timer årligt, og da de variable produktionspriser med varmepumper er rigtig fornuftige, bidrager det også til den gode business-case,« siger Jonas Pedersen fra Ingeniør Huse.

Når Asnæsværket er færdig med biokonverteringen - formodentlig i starten af 2019 - vil varmepumpecentralen blive til en spidslastcentral med forventet 900 driftstimer om året.

»Varmepumper kan ikke konkurrere med varmeproduktionen på biomasse på Asnæsværket, da biomassen jo er afgiftsfritaget, og det er den el, som bruges på varmepumpeanlægget ikke, men man kan godt forestille sig, at varmepumperne afhængig af elpriserne vil komme til at spille en større rolle i varmeproduktionen, end man har regnet med på forhånd. Det må tiden vise,« siger Jonas Pedersen videre.

Læs hele artiklen her.

 

En varmepumpelinje bestr af to rammer. P hver ramme er der to kompressorer - i alt fire kompressorer per linje.

En varmepumpelinje består af to rammer. På hver ramme er der to kompressorer - i alt fire kompressorer per linje.

 

 

Arkiv

April 2018

Jylland sidder på energijobs

Kun 0,003 procent berettigede klager over elforsyning

Energien bliver grønnere - nogle år endnu

Apple og Google sluger grøn energi

MARTEC i nyt samarbejde med TECHCOLLEGE

Verdens største havmølle sat i drift

El-kabel med gøgeunge-effekt

Verdens første LNG-drevne bulk carrier

VVS-autorisation for maskinmestre ved siden af jobbet

Global vækst gennem uddannelse

SerEnergy leverer grønne brændselsceller

Har du styr på dine kritiske målinger?

LINDØ port of ODENSE udbygger havnen

Stor stigning i det grønne energiforbrug

Industriklynge med synergi