Forside » Nyheder » Nyheder 

Verdens første LNG-drevne bulk carrier

Ilshin Green Iris bliver verdens første LNG-drevne bulk carrier - med en ME-GI-motor fra MAN Diesel & Turbo.

 

 

MAN Diesel & Turbo leverer en MAN B&W ME-GI-motor til 191 meter nybygget bulk carrier.
 
​​Ilshin Green Iris bliver verdens første LNG-drevne bulk carrier. Skibet skal bygges på Hyundai Mipo Dockyard i Korea for Ilshin Logistics og bliver det første i en ny generation af miljøvenlige LNG-drevne bulk carriers.
 
En enkelt to-takts MAN B & W 6G50 ME-GI-motor står for fremdrivningen af 50.000 DWT bulk carrieren, som også er godkendt i henhold til International Gas Fuel (IGF) Code af Lloyds Register og Korean Register. Ilshin Green Iris er blevet chartret af stålproducenten POSCO til at transportere kalksten langs den koreanske kyst.
 
- Vi er meget glade for at være en del af dette spændende projekt og for at se vores dual-fuel ME-GI-motor vinde indpas i endnu et markedssegment. Vi glæder os til at følge teknologiens fremskridt, siger Bjarne Foldager, Vice President, Sales & Promotion, MAN Diesel & Turbo.
 
Ilshin Green Iris har en type C LNG-brændstoftank med en kapacitet på 500m³, som består af højmangan austenitisk stål, der er nyudviklet af POSCO og specielt designet til kryogent LNG og applikationer med flydende gas.
 

ME-GI er den nye industristandard

MAN Diesel & Turbos succesfulde ME-GI-teknologi (med gasinjektion) har over 200 motorer i ordrebogen, hvilket peger på skabelsen af en ny industristandard for to-takts hovedmotorer i blandt andet LNG-skibe, containerskibe og nu bulk carriers. ME-GI-motoren giver rederne og operatørerne en unik løsning inden for miljøvenlig og højeffektiv to-takts teknologi.
 
Med ME-GI-motoren har udviklingen af to-takts-teknologien taget et skridt videre ved at kombinere multi-brændstofforbrænding og pålidelighed i MAN Diesel & Turbos ME-motor. Dieselprincippet giver ME-GI-motoren høj driftsstabilitet og effektivitet ved både belastningsændringer og ved stabil omstilling fra fuel til gas. Det ubetydelige metanslip gør ME-GI-motoren til den mest miljøvenlige to-takts-teknologi, der er til rådighed.

 

 

 

Arkiv

April 2018

Lavere elvarmeafgift er fremsynet

Her er regeringens energiudspil

MARTEC tiltræder Danmarks nye Teknologipagt

Årets Energikonference med fokus på regeringens energiudspil

Hold fast i stærkt hjemmemarked - for eksportens skyld

Skibsfarten skal halvere udledninger inden 2050

Jylland sidder på energijobs

Kun 0,003 procent berettigede klager over elforsyning

Energien bliver grønnere - nogle år endnu

Apple og Google sluger grøn energi

MARTEC i nyt samarbejde med TECHCOLLEGE

Verdens største havmølle sat i drift

El-kabel med gøgeunge-effekt

Verdens første LNG-drevne bulk carrier

VVS-autorisation for maskinmestre ved siden af jobbet