Forside » Nyheder » Nyheder 

Virksomheder skal fremelske nye løsninger

 

Markedet for energieffektive teknologier stiger. Virksomheder gør sig mere konkurrencedygtige med støtte fra Dansk Energis ELFORSK-pulje. Puljen har netop bevilget 21,1 mio. kr. til 25 innovative projekter.

Danske virksomheder har for alvor fået øjnene op for, at der kan være guld og eksport at hente ved at udvikle energieffektive produkter bl.a. inden for køling, bæredygtige bygninger og industrielle processer.

Det viser deltagerfeltet i dette års bevillinger fra Dansk Energis pulje til støtte for innovation, ELFORSK.

»Aldrig før har vi givet støtte til så mange virksomheder. Det er positivt for de tænker kommercielt og kan drive løsningerne ud på markedet,« siger cand.merc. Dorte Lindholm fra Dansk Energi.

Hun nævner som eksempel, at Elcold i Hobro, norske Hennig-Olsen Is og kompressorvirksomheden Secop har fået støtte til – med Teknologisk Institut som projektleder -– at gøre sig klar til nye EU-krav til energieffektivitet for frysere, herunder iscremefrysere.

Støtte til 25 projekter

Op til dette års uddeling af støtte har ELFORSK i alt modtaget 52 ansøgninger. Af dem har 25 projekter fået tilsagn om støtte for 21,1 mio. kr. til at udvikle nye energieffektive løsninger og produkter. Mange af deltagerne bidrager selv med en betydelig finansiering, så den samlede projektsum runder 36 mio. kr.

Bag de 25 projekter står 101 aktører – heraf udgør virksomhederne 85 procent. Især gruppen af små virksomheder har budt ind med støtteværdige ideer, så ELFORSK markerer sig i år som en vigtig finansieringskilde for iværksættere.

»De små virksomheder har ofte nogle spændende innovative ideer, og vi er glade for, at vi med vores støtte kan give dem et skub i den rigtige retning, så de har mulighed for at få dokumenteret og afprøvet deres ideer,« siger Dorte Lindholm.

Virksomhederne har i mange tilfælde sat sig på hold med universiteter og andre videninstitutioner, ligesom energiselskaberne AURA Rådgivning, DONG Energy, SE Rådgivning og SEAS-NVE er blandt aktørerne.

»Kommunerne er også vigtige medspillere for at få testet løsningerne i virkelighedens verden,« påpeger Dorte Lindholm.

ELFORSK har givet støtte til bl.a. virksomheden Menerga, DTU Byg og Aarhus Kommune. De vil undersøge mulighederne for at køle bygninger ved hjælp af regnvand.

ELFORSK har bevilget flest penge til bygningsomrĂĄdet, hvor der i disse ĂĄr sker en rivende udvikling bl.a. inden for solceller/batterier, varmepumper og lagring af energi.

»Et af formålene med projekterne er at effektivisere det samlede energisystem ved at flytte forbrug til økonomisk gunstige tidspunkter. Det kan ske ved hjælp af bygningskonstruktioner, jordvarmelagre og batterier,« påpeger Dorte Lindholm.

 

 

 

Arkiv

Juni 2017

Danbor bliver til Norsea

Maskinmestre skal have fleksible tilbagetræknings-muligheder

Dansk-tysk aftale åbner for større handel med strøm

Maritimt vækstteam får 25 millioner kroner om bord

Fjernvarmen investerer i 900 km nye rør

Brønderslev etablerer unik energiproduktion

Genanvendelse af affald stiger

Scandlines tager innovativt rensningsanlæg i brug

Ny etableringsstøtte til varmepumper

Mere kold luft i København

Projektleder for energibesparelser

Dansk vandalliance hjælper tørkeramte Californien

Maskinmester griber chancen i robotbranchen

Fornem akkreditering til Fredericia Maskinmesterskole

Offshore inspektion med droner sparer tid og øger sikkerhed