Forside » Nyheder » Nyheder 

VVS-autorisation for maskinmestre ved siden af jobbet

Jimmi Kristensen ved 74 kW gasfyr til opvarmning af hal og brugsvand hos SR Hydraulic ved Kystvejens Erhvervspark.

 

Maskinmester Jimmi Kristensen er i gang med en online-uddannelse, som giver ham en VVS-autorisation for vand og afløb. Uddannelsen tages ved siden af fuldtidsjob i eget firma.

 
Som selvstændig i sit og broderens firma, ENGCOM, ser maskinmester Jimmi Kristensen en VVS-autorisation som en måde at udvide firmaets forretningsområde ved at kunne tilbyde kunderne en bredere vifte af teknisk service.
Derfor er han gået i gang med VVS-installation for maskinmestre, der er et nyt uddannelsesforløb målrettet maskinmestre, som ønsker at udvide CVet med en VVS-autorisation.


»I ENGCOM har vi en stærk el-teknisk baggrund, både fordi jeg har en baggrund som elektriker og i kraft af vores erfaring fra salg, projektering og arbejde på større elinstallationer inden for marine/offshore og på kraftværker. Men vi kan se et potentiale i også at kunne tilbyde vores kunder VVS-teknisk service og rådgivning. Dette ville give nogle synergieffekter, når det gælder arbejdsgangen i det udførende VVS- og el-arbejde og i en bedre integration imellem de tekniske installationer,« siger Jimmi Kristensen.
 

El, ventilation og VVS

De to maskinmesterbrødre Jimmi og Tonni Kristensen er opvokset i Nørresundby og kommer fra en familie, som også er selvstændige.
»Vores far startede som vognmand, da vi var helt smĂĄ. Derfra sĂĄ vi pĂĄ nærmeste hold, hvordan den lille forretning langsomt har vokset sig større igennem tre ĂĄrtier. Derfor var tanken om at starte vores eget firma helt naturlig for os,« fortæller Jimmi Kristensen. 


Begge brødre havde arbejdet i ingeniørvirksomheden Aalborg Engineering, som beskæftigede sig med at bygge kedelanlæg til kraftværker. Men ved ĂĄrsskiftet 2016/2017 blev Aalborg Engineering erklæret konkurs, og alle medarbejderne blev fritstillet. Umiddelbart efter konkursen blev brødrene kontaktet af nogle af deres tidligere kunder, som havde brug for assistance til at færdiggøre de projekter, som var ramt af konkursen. Herunder Siemens AG Österreich, som ønskede hjælp til at færdiggøre idriftsætningen af et 200 MW kraftværk pĂĄ Malta. Derfor gjorde de i forĂĄret 2017 alvor af tankerne om at blive selvstændige i eget firma og stiftede ENGCOM.


»Vi er blevet godt hjulpet i gang af det netværk og de kunder, vi har lært at kende i tidligere job, hvor vi blandt andet har været udstationeret i udlandet på kraftværksprojekter med tilsyn og idriftsætning,« fortæller Jimmi Kristensen.


I dag er det mange mindre opgaver, som fylder i ordrebogen. Herunder for Kystvejens Erhvervspark A/S, hvor de hjælper med løbende at vedligeholde de mange tekniske installationer i bygningerne, som tæller i alt 30.000 kvadratmeter. Om et års tid er planen, at ENGCOM kan tilbyde kunderne større tekniske entrepriser, som omfatter både el, ventilation og VVS.


»Vi vil gerne tilbyde at være både udførende entreprenører og rådgivere vedrørende hele den tekniske entreprise i for eksempel et byggeri, og derfor skal VVS også være en del af vores forretningsområde,« siger Jimmi Kristensen.
 
Læs mere i Ledelse og uddannelse.

 

 

 

 

Arkiv

April 2018

Lavere elvarmeafgift er fremsynet

Her er regeringens energiudspil

MARTEC tiltræder Danmarks nye Teknologipagt

Ă…rets Energikonference med fokus pĂĄ regeringens energiudspil

Hold fast i stærkt hjemmemarked - for eksportens skyld

Skibsfarten skal halvere udledninger inden 2050

Jylland sidder pĂĄ energijobs

Kun 0,003 procent berettigede klager over elforsyning

Energien bliver grønnere - nogle år endnu

Apple og Google sluger grøn energi

MARTEC i nyt samarbejde med TECHCOLLEGE

Verdens største havmølle sat i drift

El-kabel med gøgeunge-effekt

Verdens første LNG-drevne bulk carrier

VVS-autorisation for maskinmestre ved siden af jobbet