Spring over navigationshyperlinks
AJOUR
Jobmarked
Kalender
Løn og ansættelse
Maskinmesteren
Netværk
Nyheder
Om MF
Uddannelse
Spring over navigationshyperlinks
Nyhedsbreve
Nyhedsarkiv
Pressemeddelelser
Pressekontakt
RSS
Norden skal føre an i udviklingen af offshore energi 
14-04-2010 13:10 
 
De nordiske lande skal føre an i de kommende års udvikling af offshore energi. Det gælder både olie og gas samt vedvarende energi fra vindmøller til havs.

EU vurderer, at der eksempelvis alene i de næste 10 år skal investeres otte mia. Euro om året i satsningen på vedvarende energi. Det kræver en indsats nu, hvis  EU’s mål om at drivhusgasemissionerne i 2050 skal være reduceret med 80 pct. i forhold til niveauet i 1990 skal opfyldes. Det skal bl.a. ske ved at udvikle en konkurrencedygtig vindkraftproduktion, der kan bidrage med op til 20 pct. af den samlede elektricitetsproduktion i 2020 og en tredjedel i 2030.

Med et samarbejde på tværs ser organisationen Nordiska Maskinbefälsfederationen (NMF), der repræsenterer ca. 27.000 maskinmestre og skibsofficerer i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Grønland, Island og Færøerne, store muligheder for industrien i de nordiske lande for at få andel i EU-midlerne til udvikling.      

Det stigende behov for udvinding af vedvarende energi offshore kommer efter en årrække med stor vækst i offshore-industrien for olie og gas. De nordiske lande har ekspertise og viden til at konkurrere globalt. Samtidig er der gode muligheder for at øge indvindingen fra de eksisterende feltet.  I Nordsøen er den for oliens vedkommende eksempelvis på knap 30 pct., og forskermiljøet påpeger, at indvindingsgraden kan øges til 50 pct., hvis samfundet støtter investeringerne i ny teknologi.

Når det gælder vedvarende energi fra vindmøller på havet er eksempelvis Danmark en af de førende nationer på området, da flere end 90 pct. af de vindmøller på havet, som er installeret verden over, er af dansk fabrikat. Desuden er en tredjedel af de installerede 2.000 MW-møller placeret i danske farvande.

Samtidig vokser vedvarende energi offshore for vindkraft og bølgekraft både i Europa og globalt. Den europæiske vindkraftorganisation EWEA’s mål er at dække 14-17 pct. af EU's elforbrug ved hjælp af vindenergi. Det vil kræve installation af 40 GW vindmølle-kapacitet offshore.

Flere europæiske lande satser stort på udvikling af havvindmøller og bølgeenergi, og især udviklingen af vindmøller til en havdybde på 70 meter og bølgemaskiner er efterspurgte.  Det stiller krav til forskning og udvikling i den europæiske industri , og det kræver installation af kabler til transport af den producerede strøm. Det er den udvikling, som de nordiske lande skal stå i spidsen for.

Per Jørgensen, præsident for Nordiska Maskinbefälsfederationen, understreger, at det er vigtigt for de nordiske lande og resten af Europa, at den eksisterende viden afvendes og udvikles.

Da realiseringen af de mange planer om etablering af anlæg til produktion af den vedvarende offshore energi samtidig kræver omfattende investeringer, mener Per Jørgensen, at det er relevant med samarbejder såvel nationalt som internationalt mellem fonde og offentlige og private virksomheder om forskning, udvikling, finansiering og etablering til gav for udviklingen i beskæftigelsen og energiforsyningen.

Endelig påpeger Per Jørgensen, at der vil være et stigende behov for maskinmestrenes tekniske kompetencer kombineret med ledelse til at sikre væksten.

 

Nordiska Maskinbefälsfederationen (NMF) blev stiftet i 1919. NMF er et forum for maskinmestrenes foreninger i de nordiske lande til at udveksle viden og erfaringer om arbejdsmarkedet for maskinmestre. NMF repræsenterer ca. 27.000 medlemmer, hvoraf mange er ledere inden for offshore, søfart, industri. Kraftværker, rådgivende ingeniørvirksomheder og hospitaler i de nordiske lande og andre steder i verden. Desuden er NMF et forum for maskinmestre, der bl.a. arbejder med teknologi til at sikre forsyningen af energi, produktion, service og transport.

 

Yderligere oplysninger:

Per Jørgensen, præsident for Nordiska Maskinbefälsfederationen (NMF), tlf. + 45 4052 1153

 

Maskinmestrenes Forening
Sankt Annæ Plads 16
1250 København K
Tlf.: 3336 4920
Fax: 3336 4949
E-mail: mf@mmf.dk
Maskinmestrenes Forening