Vi er en dimittendorganisation i en sund og spændende udvikling, der bruger meget af vores energi på service og udvikling – tilpasset medlemmernes både individuelle og fælles behov. Vi tilbyder en omfattende juridisk og økonomisk rådgivning, der kan hjælpe dig med at sikre de bedst mulige løn- og ansættelsesvilkår. Vi skaber rammerne for faglig inspiration og for dannelsen af netværk gennem en lang række arrangementer. Vi arbejder på, at uddannelsen lever op til tidens krav. Vi holder dig løbende orienteret om udviklingen inden for maskinmestrenes beskæftigelsesområder via vores website, medlemsbladet Maskinmesteren, nyhedsbreve og årsberetningen. Og vi står klar med kvalificerede råd og vejledning om job og karriere.
I dag organiserer vi mere end 9000 maskinmestre, der beskæftiger sig i tekniske og/eller administrative ledende stillinger inden for det maritime erhvervsområde som fx søfart og offshore, inden for det private erhvervsområde så som produktionsvirksomheder, servicevirksomheder, rådgivende ingeniørvirksomheder samt inden for det offentlige erhvervsområde på fx sygehuse, forsyningsvirksomheder, samt inden for forsvar og undervisning.