Måned: oktober 2021

De steder, hvor man under corona-nedlukningen har haft mulighed for at arbejde hjemmefra, er sygefraværet faldet markant. Kan muligheden for at arbejde hjemmefra begrænse sygefraværet på din arbejdsplads? Hvis du har sygemeldt dig, kunne du så finde på at arbejde hjemmefra? Og kan hjemmearbejde skabe større fleksibilitet, når du har barns 1. sygedag? Læs mere om emnet i denne uges udgave af ”Nyt fra husets jurister”.

Tal fra Dansk Arbejdsgiverforening viser, at sygefraværet generelt faldt i den private sektor under corona-nedlukningen. Det er især det korte sygefravær, som faldt meget. For de brancher, hvor hjemmearbejde typisk er meget udbredt, har faldet i sygefravær været endnu mere markant – her har faldet været på hele 10- 15 procent. 

Der er ingen tvivl om, at den lange periode med begrænset kontakt med andre mennesker, har haft stor betydning for det lavere sygefravær. For når vi dagligt er på arbejde og omgås vores kollegaer, så øges sandsynligheden for, at vi smitter hinanden med forkølelser og diverse virus-sygdomme. I perioden med hjemmearbejde er der formentlig også tale om, at mange har startet deres pc op om morgenen, selvom de måske havde lidt feber og under normale omstændigheder ville have sygemeldt sig eller måske endda være mødt ind på kontoret.

Her ved overgangen til efteråret og hvor de fleste igen er tilbage på kontoret, så melder mange arbejdspladser igen om et stigende sygefravær.

Det vil derfor være en god idé, hvis man på de enkelte arbejdspladser tager en snak om, hvordan man fortsat kan gøre brug af hjemmearbejde og på denne måde begrænse sygefraværet hen over efteråret og vinteren.

Hjemmearbejde for at undgå evt. smitte af kolleger
Hvis du ikke har feber, men eksempelvis alene en forkølelse med lidt hoste, ja så vil det være fint, hvis du har mulighed for at arbejde hjemmefra. Her er der tale om tilfælde, hvor rigtig mange medarbejdere under normale omstændigheder måske ville vælge at møde ind på kontoret – med risiko for at smitte deres kolleger. Brugen af hjemmearbejde kan således være et redskab, som du kan benytte til at tage vare på dig selv og måske forhindre, at du og dine kollegaer må sygemeldes for flere dage.

Arbejder du, når du er syg?
Vi har imidlertid fået enkelte henvendelser fra medlemmer, som føler et vist pres til at arbejde hjemmefra, når de har det dårligt og har feber og ellers ville sygemelde sig.

Det er derfor vigtigt, at du selv vurderer, om du er rask eller syg. Hvis du er syg og ikke normalt ville møde ind på kontoret, så bør du heller ikke arbejde hjemmefra, blot fordi du har din bærbare pc liggende i din taske.

Hvis du melder dig syg og din arbejdsgiver spørger dig, om du ikke lige kan starte din pc op og arbejde et par timer og eksempelvis gøre en vigtig opgave færdig, ja så er vi på vej ud på et skråplan. Melder du dig syg, så er du syg og du skal derfor ikke påtage dig deciderede arbejdsopgaver, så længe du er sygemeldt. Din arbejdsgiver har dog mulighed for at kontakte dig og spørge til konkrete arbejds- opgaver, hvis dette skønnes at være af særlig vigtighed.

Barns 1. sygedag – hjemmearbejde kan sikre større fleksibilitet
Vi har også allerede oplevet en variant af ovennævnte i forbindelse med anvendelsen af en aftalt ret til frihed ved barns 1. sygedag. For selvom udgangspunktet er, at du skal passe dit syge barn, så kan du jo godt arbejde hjemmefra nogle timer, mens dit barn eksempelvis tager sig en eftermiddags lur. Vi ved, at der også er arbejdsgivere, som viser en fleksibilitet og accepterer, at du kan passe dit barn over flere dage, blot du så arbejder hjemmefra i det omfang dette er muligt.

Hjemmearbejde og bedre work-life-balance
Der er derfor ingen tvivl om, at corona-nedlukningen har vist, at hjemmearbejde på mange måder også kan bruges til at skabe en bedre work-life-balance. En forudsætning for dette er dog, at du også på din arbejdsplads får taget den gode dialog om brugen af hjemmearbejde og de eventuelle udfordringer, der kan være forbundet med dette.

Skulle ovenstående give anledning til bemærkninger, eller har du i øvrigt spørgsmål til hjemmearbejde, så anbefaler vi, at du kontakter vores Arbejdsmarkedsafdeling

Skrevet af juridisk konsulent Jan Michael Lindgreen.

Maskinmestrenes Forening oplever, at efteråret for mange er højsæson for de årlige lønforhandlinger. Bliv her klædt på til, hvordan du sætter et realistisk mål og hvordan du opnår en god og konstruktiv lønforhandling.

Lønforhandling starter før samtalen
Nøglen til en god lønforhandling skal findes i den forberedelsesfase, som leder op til selve forhandlingen. Det er nemlig herigennem, at du får skabt det bedste forhandlingsgrundlag, ved forud for forhandlingen at danne realistiske forventninger om løn og velargumenterede begrundelser til støtte herfor. Således skabes de bedste forudsætninger for et udspil, som arbejdsgiver også kan være med på.

Skal du genforhandle din lønpakke i en eksisterende stilling, kan du med fordel begynde forberedelsen hele året op til forhandlingstidspunktet, ved at notere de resultater du har opnået, eller øvrige forhold, som siden sidste løndrøftelse har givet værdi til virksomheden. Det kan eksempelvis være, at du har opnået bestemte mål, tjent penge ind til virksomheden eller stået for særlige projekter. Du kan med fordel gøre din leder løbende opmærksom på disse, så lederen tager dette med i sine egne forberedelser op til lønforhandlingen. Det øger sandsynligheden for, at lederen ligeledes ser grundlag for en lønstigning.

Skal du i stedet forhandle løn i et nyt job eller stilling, kan du her forberede argumenter til støtte for dit lønønske i form af tidligere erfaring og resultater. Vær gerne kreativ, da visse kompetencer tillært i eksempelvis en anden branche eller tidligere uddannelse også fint kan bruges som argument, hvis blot de anførte færdigheder kan anvendes til at skabe værdi for virksomheden.

Lønstatistikken er et af de vigtigste redskaber – få det derfor udfyldt
Et af de stærkeste værktøjer, som du har i forhandlingen, er lønstatistikken. Denne er nemlig udarbejdet udelukkende med udgangspunkt i maskinmestres løn, og giver derfor et realistisk billede af, hvor du kan forvente at blive placeret lønningsmæssigt ift. din anciennitet, stilling, branche m.v. Herved har du et faktuelt objektivt parameter at basere dit udgangspunkt på. Tal gerne med dine kollegaer om deres lønniveau, for at få en fornemmelse af virksomhedens generelle lønmæssige placering. Du har nemlig en lovbestemt ret til at drøfte dine lønforhold med dem du ønsker, og arbejdsgiver kan ikke begrænse denne ret.

Statistikkens udgangspunkt skal dog altid tilpasses din konkrete situation. Det er eksempelvis relevant at inddrage arbejdsgivers økonomiske situation samt dit ansvar og opgaver i forhold til normen for én med samme stillingsbetegnelse. Ydermere kan de øvrige goder i lønpakken ligeledes påvirke, om du samlet set finder en lønpakke acceptabel. Endeligt er det vigtigt at vurdere, om lønnen er passende set i forhold til den arbejdsydelse og arbejdstid, der erlægges. Er stillingen eksempelvis en joblønsstilling med forventet betydeligt overarbejde, bør det veje mod et højere lønniveau. Dette kan du læse mere om i vores forrige nyhedsbrev: Hvad skal jeg have i jobløn?

Det er vigtigt at bemærke, at vores statistikker og deres styrke skal findes i antallet af deltagere. Netop nu pågår indsamling til den kommende lønstatistik, hvorfor du med baggrund i ovenstående kraftigt opfordres til at besvare den selv og opfordre øvrige maskinmestre hertil, så I alle får et endnu bedre forhandlingsværktøj.

Er du usikker på, hvor arbejdsgiver vil placere sig, eller forventer du, at I er langt fra hinanden, kan du vælge at give et såkaldt ’blødt udspil’, eksempelvis ’start-til-midt fyrrene’, ’slut halvtredserne’ m.v., så du har mulighed for bedre at aflæse arbejdsgivers egne forventninger, hvis du bedes give det første udspil.

Et realistisk og rimeligt udspil vil ofte som minimum være en stigning svarende til inflation og den almindelige løngang, så dit lønniveau ikke falder pga. inflation.

Supplering med øvrige værdier end løn
Løn kan være andet end kroner og øre. Forbered derfor gerne nogle supplerende alternativer, som du kan fremhæve, hvis din leder afviser at give dig den ønskede lønstigning. Sådanne alternativer kan være økonomiske i form af en højere pensionssats, tillæg, bonusordninger, sundhedsforsikring, fri mobil og internet, fri bil, el.lign. De øvrige værdier kan imidlertid også udgøre indirekte økonomiske løngoder, hvor arbejdsgiver enten får del i godet selv, eksempelvis ved kompetencestyrkende efteruddannelse og kurser m.v., eller et indirekte økonomisk gode, som ikke ’koster’ arbejdsgiver mere, eksempelvis øget frihed i form af feriefridage, fri på helligdage, afspadsering, nedsat tid el.lign.

Listen er lang, og kun kreativiteten sætter grænser for, hvilket gode der vil have værdi for lige netop dig og dit arbejdsliv.

Husk den gode tone og det, at komme videre fra et ’nej’
Under selve forhandlingen, og i tiden herefter, er den gode tone et vigtigt redskab til at skabe de bedste rammer for, at få forhandlet et tilfredsstillende resultat hjem. Sørg for at lytte og spørge åbent ind til din leders argumenter samt hvad der skal til, for at nå dit mål. Modtager du et blankt ’nej’, bør du ikke straks give op, men i stedet fortsætte forhandlingerne med nysgerrige spørgsmål og eventuelt en mulig regulering af dit indledende udspil. Bliver du negativ, kan det være en god idé at bede om en kort pause, for at samle dig igen.

Kunsten er at mærke efter, hvornår forhandlingerne er slut. Har du modtaget et resultat du ikke er helt tilfreds med, kan du give udtryk for, at det ikke var det, du havde regnet med, og spørge ind til, hvad der skal til, for at du kan få den ønskede stigning næste gang. Skriv det gerne ned og fastsæt en dato for den nye forhandling, så I sikrer jer, at I er enige herom.

Skulle ovenstående give anledning til bemærkninger, anbefaler vi, at du kontakter Arbejdsmarkedsafdelingen ved Maskinmestrenes Forening.

Skrevet af juridisk konsulent Viktoria Engelbreth Allerslev Kristensen