Måned: juni 2023

I kølvandet på covid-nedlukningen hvor rigtig mange arbejdede hjemmefra og fortsat gør det, er der dukket en række sager op, hvor der er stillet spørgsmål til, om en given skade/ulykke opstået under hjemmearbejde kan sidestilles med en arbejdsskade.

Når medarbejdere arbejder for deres arbejdsgiver i eget hjem, er de omfattet af arbejdsskadeloven. Men hvor der er en klar formodning om, at en ulykke på arbejdspladsen skyldes arbejdet eller de forhold, det foregik under, gælder der ikke samme formodning, når ulykken sker, mens man arbejder hjemme.

Ved hjemmearbejde stilles der derfor krav om, at der kan sandsynliggøres en årsagsforbindelse mellem ulykken og beskæftigelsen. Det afgørende er at afveje de forhold, tilskadekomne selv har haft indflydelse på over for de forhold, arbejdsgiveren har ansvaret for.

Det er ikke afgørende, om arbejdsgiveren har samme vidtrækkende indflydelse på de ydre forhold ved hjemmearbejdet, som tilfældet er på arbejdsstedet. Det afgørende bliver derimod, om medarbejderen har indrettet hjemmearbejdspladsen på en hensigtsmæssig måde i forhold til arbejdsredskaber, arbejdstid og arbejdets tilrettelæggelse.

Hvis en ulykke skal anerkendes som en arbejdsskade, skal det ligeledes vurderes, om medarbejderens adfærd var bestemt af arbejdsforholdet eller ikke. Eller sagt på en anden måde, om medarbejderen på ulykkestidspunktet udførte arbejde i arbejdsgiverens interesse.

I forbindelse med denne vurdering kan det have betydning, om arbejdsgiveren har stillet tydelige betingelser om, hvordan arbejdet i hjemmet skal udføres. Hvis medarbejderen tilsidesætter disse betingelser, vil der være en formodning for, at det er private forhold, som er årsag til, at medarbejderen har valgt at udføre arbejdet et andet sted i hjemmet end aftalt med arbejdsgiver.

Eksempler
Der er allerede nogle ”klassiske” eksempler på, at en ulykke ikke er blevet anerkendt som en arbejdsulykke. Dette gælder f.eks., hvis du falder over et stykke legetøj på gulvet eller vrider om på foden, når du i en pause går ud og hænger vasketøj op.

Modsat hvis du falder i en ledning til din PC – for her vil der være en direkte sammenhæng mellem ulykken og arbejdets udførelse.

I en sag hvor en medarbejder havde placeret sit skrivebord under en trappe og slog hovedet mod trappen, blev dette anerkendt som en arbejdsskade. Her blev det tillagt betydning, at arbejdsgiveren ikke havde stillet krav til arbejdsbordets placering.

Mere overraskende er en princip-afgørelse fra Ankestyrelsen, hvor en medarbejder ved sommertid ville udføre arbejde på terrassen og kom til skade, da en parasol blev flyttet for at give mulighed for at se skærmen på den bærbare PC. Da der ikke var stillet begrænsninger i muligheden for at kunne udføre arbejde på terrassen, blev skaden anerkendt som en arbejdsskade. Umiddelbart kan det anføres, at hjemmearbejde ikke generelt kan udføres hensigtsmæssigt fra terrassen. Der blev imidlertid lagt vægt på, at arbejdet normalt ville være blevet udført indendørs, men fordi medarbejderens ægtefælle også arbejdede hjemmefra og skulle deltage i et Teams-møde valgte medarbejderen at flytte arbejdspladsen udendørs. Og derfor var der den fornødne sammenhæng mellem ulykken og arbejdets udførelse.

Kontakt Arbejdsmarkedsafdelingen
Som det fremgår af eksemplerne, kan det være svært klart og entydigt at vurdere, om en given ulykke ved hjemmearbejde anerkendes som en arbejdsskade. Hvis du kommer ud for en ulykke under hjemmearbejde, skal vi derfor opfordre til, at du – ud over at anmelde ulykken over for din arbejdsgiver – også kontakter Arbejdsmarkedsafdelingen ved Maskinmestrenes Forening for at høre til vores vurdering af sagen.

Skrevet af juridisk konsulent Jan Michael Lindgreen

Der er behov for at opkvalificere langt flere via VEU til fremtidens grønne arbejdsmarked. Samtidig bør der lægges mere vægt på en større integration mellem digitale kompetencer, især inden for AI, og den grønne omstilling. Her har maskinmestrene et godt udgangspunkt.   

Maskinmestrene har kompetencerne til at være brobyggere på fremtidens grønne arbejdsmarked. Men der er brug for flere maskinmestre, og der er generelt brug for flere unge med en videregående STEM-uddannelse. Det er en af konklusionerne i en ny rapport om fremtidens grønne arbejdsmarked.

Rapporten advarer samtidig om, at uden de rette kompetencer på arbejdsmarkedet er der ingen grøn omstilling. Fokus på arbejdskraft og uddannelse er stort set fraværende i klimapolitikken, og uden en politisk prioritering af uddannelsesområdet kan vi ikke nå de klimapolitiske målsætninger, fastslår rapporten.

Rapporten er udarbejdet i samarbejde mellem Tænketanken Mandag Morgen og CONCITO og er støttet af Novo Nordisk Fonden, Pension Danmark og Industriens Fond. Maskinmestrenes Forening er en af de organisationer, der har deltaget i projektet bag rapporten.

Fra målsætninger til handling
Lars Have Hansen, formand for Maskinmestrenes Forening, tøver ikke med at fastslå, at den grønne omstilling kræver handling her og nu med hensyn til opkvalificering af arbejdsstyrken.

»Vi skal opprioritere jobrettet videregående voksen- og efteruddannelse, også rent økonomisk. Hvorfor skal der betales for en diplomuddannelse eller masteruddannelse, når du kan læse en kandidat gratis? Nye kompetencekrav, der er essentielle for varetagelsen af den grønne omstilling, kommer rullende ind over os, så vi kan ikke vente på, at der bliver etableret nogle udbud i de eksisterende uddannelser,« siger han.   

Maskinmestrene kommer til at spille en afgørende rolle for at føre den grønne omstilling ud i praksis, fordi de både har brede faglige kompetencer og en praktisk tilgang.

»Nu går vi fra politiske målsætninger til handling, og det betyder, at evnen til at agere i snitfladen mellem teori og praksis bliver endnu mere vigtig. Her vil der blive brug for maskinmestrenes brede kompetencer og praktiske tilgang. Maskinmestrene er brobyggere mellem faglighederne i den grønne omstilling. De både har og kan bevare overblikket,« siger Lars Have Hansen.

Integration mellem AI og det grønne
Projektet kommer også med en række anbefalinger til, hvordan den dobbelte grønne og digitale omstilling, herunder AI, bedst kan understøttes.

Der skal gøres en ekstra indsats for at styrke de basale digitale kompetencer, der ellers kan være en barriere for den nødvendige efter- og videreuddannelse. Analysen er, at der gøres for lidt for at integrere det digitale i den grønne omstilling. Derfor lyder en af projektets anbefalinger, at den fælles offentlige digitaliseringsstrategi i langt højere grad bliver bragt i spil til at understøtte den grønne omstilling.   

»Vi skal stadig prioritere en bred uddannelse, men forbedre mulighederne for efterfølgende faglig specialisering. Evnen til at agere i krydsfeltet mellem AI og den virkelige verden skal styrkes – også i relation til at kunne varetage den grønne omstilling – og her har maskinmestrene et godt udgangspunkt i kraft af deres brede faglighed,« siger Lars Have Hansen.     

Rapporten kommer med i alt otte anbefalinger til fremtidens grønne arbejdsmarked:   

1. Arbejdskraften skal prioriteres til den grønne omstilling
   Klima- og miljøpolitikken skal konsekvensvurderes i relation til merbehovet for arbejdskraft.
   
   
2. National handlingsplan for uddannelse og kompetencer 
   Der bør etableres et nationalt kompetenceråd, der skal undersøge behovet for kompetencer og arbejdskraft til den grønne omstilling.
   
   
3. Understøt den dobbelte grønne og digitale omstilling
   Den fælles offentlige digitaliseringsstrategi skal i højere grad bruges til at understøtte den grønne omstilling.
   
   
4. Styrk incitamenterne for forpligtende partnerskaber
   En arbejdsgruppe skal styrke tværfagligheden i uddannelsessystemet med henblik på den grønne omstilling. Der etableres 13 nationale klynger til at sikre videndeling af grønne løsninger.
   
   
5. Styrk erhvervsuddannelserne 
   Ungdomsuddannelserne bør samles på fælles campusområder. Underviserne opkvalificeres og udstyr samt læremidler bringes up to date.
   
   
6. Flere unge skal tage en videregående STEM-uddannelse
   Den kønslige mangfoldighed skal styrkes og den geografiske dimensionering for ingeniørfaget, it og det naturvidenskabelige område afskaffes.
   
   
7. Mere og bedre efter- og videreuddannelse
   Der skal afsættes ressourcer til og lægges planer for kontinuerlig opkvalificering af undervisere. Et nationalt sekretariat skal understøtte virksomhedernes grønne opkvalificering.
   
   
8. Øg rekruttering og fasthold udenlandsk arbejdskraft
   Indsatsen for at fastholde udenlandske dimittender på det danske arbejdsmarked styrkes. Der udvikles kombinerede sprog- og opkvalificeringskurser målrettet udenlandsk arbejdskraft.