OK- forlig for officerer i Danske Rederiersskibe efter svære forhandlinger

Metal Maritime og Maskinmestrenes Forening lander efter vanskelige forhandlinger forlig med Danske Rederier om fornyelse af hovedoverenskomsterne for navigatører og maskinmestre.

Forliget med Danske Rederier om nye treårige hovedoverenskomster for navigatører og maskinmestre rummer blandt andet lønstigninger på 10,1 pct., øget pension og højere overtidsbetaling.

Aftalerne dækker skibene i Danske Rederiers Afdeling B – tidligere overenskomstområde DRO 1, hvilket er de større skibe i DIS fra rederier som f.eks. Maersk, DFDS, Torm mv.

Forliget rummer også forbedringer af de sociale vilkår som f.eks. øget forældreorlov og ret til selvbetalte børnebørns omsorgsdage. Parterne er også enige om, at de enkelte organisationers talsmænd modtager et vederlag fra arbejdsgiveren for opgaven. På uddannelsessiden bliver E-learning en del af kursusbestemmelserne.

Overenskomstforliget for officererne er forhandlet på plads af Metal Maritime og Maskinmestrenes Forening, der også denne gang har samarbejdet og forhandlet sammen.

Tæt på sammenbrud flere gange
”Forhandlingerne med Danske Rederier har ikke været uden udfordringer og har i flere omgange været tæt på sammenbrud og genstart,” refererer Ole Philipsen, formand for Metal Maritime og tilføjer:

”Samarbejdet med Maskinmestrenes Forening kan jo snart fejre mange års jubilæum, og igen i år har det vist sit værd. Når vi sidder der fra begge organisationer, er Danske Rederier uden mulighed for at spille os ud imod hinanden, når forhandlingerne virkelig strammer til og der skal findes en vej væk fra sammenbrud.”

En vurdering som deles af Maskinmestrenes Forening:
”Som to selvstændige fagforeninger har vi hver vores prioriteringer, og det kræver naturligvis både koordinering og lydhørhed at forhandle sammen. Men styrken ved at samarbejde er langt større end ved at gå enegang,”

kommenterer sekretariatschef i Maskinmestrenes Forening, Kaare Lund Nielsen, og tilføjer:

”Forhandlingerne har fundet sted i en tid præget af trusler om toldkrig og tilbagegang i verdenshandlen, og vi blev blandt andet opfordret til at udvise løntilbageholdenhed. Det har vi i fællesskab afvist. Erfaringen viser, at når krisen er ovre, udebliver belønningen – rederiernes hukommelse er desværre ofte kort.”

Fra begge organisationer udtrykkes tilfredshed med forhandlingsresultatet.
”Som forliget ligger nu, er vi tilfredse med indholdet. Det måler sig med de øvrige opnåede overenskomstresultater med lønstigninger over den treårige periode på 10,1 pct.,” bemærker Ole Philipsen.

Forliget skal til godkendelse
Forliget skal nu til vurdering i de kompetente forsamlinger herunder hos såvel Danske Rederier som hos Maskinmestrenes Forening og Metal Maritime.

Forkaster én af parterne forliget, skal forhandlerne i gang igen.

Hovedoverenskomsterne danner grundlag for den lange række af særoverenskomster, som organisationerne har på overenskomstområdet DRA – afd. B. Det er ved forhandlingerne om særoverenskomsterne, de tilpasses og justeres, så de passer ind til det enkelte rederi, dets skibstyper og arbejdsområder.

*På billedet ses repræsentanter for hhv. Metal Martime og Maskinmestrene Forening.

Kender du reglerne om feriefridage?

Feriefridage, d. 6. ferieuge eller særlige feriefridage. Uanset hvad du og din arbejdsgiver kalder dem, dækker begreberne alle over samme vilkår – nemlig et gode om ekstra feriedage med løn. Håndteringen af disse er ikke lovbestemt, og varierer derfor ofte fra arbejdsplads til arbejdsplads. Nedenfor gives et overblik over, hvad du skal være opmærksom på, for at kunne udnytte dagene optimalt under din ansættelse.

Har du krav på feriefridage?
I tillæg til den 5 ugers lovbestemte ferie, som alle lønmodtagere er garanteret ved Ferieloven, vælger flere arbejdsgivere ofte at give nogle ekstra feriedage, typisk kaldet ”feriefridage” eller ”den 6. ferieuge”. Ifølge vores lønstatistik, modtager 83,1% af samtlige privatansatte medlemmer feriefridage. Modsat ferien, er denne frihed med løn ikke reguleret ved lov, men udgør et gode specifikt for din arbejdsplads eller for dit ansættelsesforhold.

Som følge af, at feriefridage er et gode, skal disse stå i en konkret aftale gældende for dit ansættelsesforhold, før du har krav herpå. Derfor er det ikke alle ansatte som automatisk har feriefridage. En sådan aftale kan være en individuel aftale med dig i eksempelvis din ansættelseskontrakt, eller et mere kollektivt gode aftalt i en personalehåndbog, lokalaftale, overenskomst el.lign.

Vilkårene kan variere meget!
Hvilke regler der gælder omkring tildeling, anvendelse, udbetaling osv. af feriefridagene varierer fra arbejdsplads til arbejdsplads. Den konkrete håndtering af feriefridagene skal derfor findes i den aftale, hvori de er reguleret.

Det er vigtigt at få undersøgt, om dette gode er beskrevet så tilstrækkeligt i aftalen, at man undgår uenigheder om håndteringen heraf efterfølgende. Ved uenigheder, eller hvis det enkelte spørgsmål ikke konkret står behandlet, er det nemlig ofte arbejdsgiver som får lov at bestemme idet, det er et gode de giver. Er feriefridagenes vilkår derfor ikke rigtig beskrevet, eksempelvis med en konkret aftale om udbetaling ved fratræden, er udgangspunktet ofte at de bortfalder i forbindelse med fratræden – også selvom de ikke er afholdt.

Det skal gerne være beskrevet så fyldestgørende, at du kan gennemskue, hvordan du kan administrere dem til størst gavn for dig. I kollektive overenskomster er der som regel klarhed over sådanne forhold, mens det ikke altid er tilfældet i ansættelsesaftalen, personalehåndbogen el.lign.

I en aftale om feriefridage er der aftalefrihed, og der er derfor rig mulighed for at tilpasse vilkårene til den enkelte arbejdsplads og det enkelte ansættelsesforhold. For at få en aftale, med optimalt oplyste vilkår, bør følgende spørgsmål gerne overvejes og fremgå.

– Hvor længe skal du have været ansat i virksomheden for at få ret til betalte feriefridage?
– Hvor mange feriefridage gives årligt? Det behøver ikke at være 5 dage.
– Optjenes de løbende eller gives de samlet på en konkret dato hvert år
– Hvad er optjenings- og afholdelsesperioden
– Kan optjente, men uafholdte feriefridage overføres til den efterfølgende periode? Hvis ikke, bliver de så udbetalt eller bortfalder de?
– Bliver optjente, men uafholdte feriefridage automatisk udbetalt ved fratræden eller bortfalder de?
– Hvis feriefridagene kan udbetales, hvordan beregnes disse?
– Hvordan skal ferien afholdes, skal det ske i hele dage eller timer, og er der krav om at de skal holdes før eller efter optjent ferie efter ferieloven?
– Hvordan skal feriefridagene varsles og af hvem?
– Hvad sker der, hvis man er syg på en planlagt feriefridag?

Mange individuelle aftaler overser ofte vigtigheden af få præciseret varsling af dagene. Dette er dog et vigtigt element i at undgå uenigheder samt til at skabe overblik over muligheden for, at du som ansat selv kan planlægge dagene. Her anbefales, at der skal være enighed fra begge parter, så der både tages hensyn til virksomhedens drift, men også til dig, så du ikke blot kan påtvinges at afholde dem på et tidspunkt, som ikke passer dig.

I et forsøg på at anskueliggøre det, vælger mange virksomheder ofte at følge Ferielovens regler for restferie. Således er der både klarhed for optjenings- og afholdelsesperiode, sygdom under afholdelse og varsling. Her skal man dog være opmærksom på at få præciseret, hvorvidt feriefridagene skal afholdes i timer eller hele dage, hvordan de beregnes, samt om optjente, men ikke afholdte feriefridage, kan overføres til det efterfølgende ferieår, og hvorvidt de kan udbetales ved fratræden.

Alt er til forhandling
Som følge af, at der er aftalefrihed ved feriefridage, er der ofte en mulighed for, at du som ansat kan forsøge at genforhandle vilkårene, til større gavn for dig. Dette kan eksempelvis gøres allerede ved indgåelsen af ansættelseskontrakten eller ved en efterfølgende samtale eller lønforhandling.

Er der eksempelvis et krav om, at der først optjenes feriefridage efter en vis anciennitet, ofte 3, 6 eller 9 mdr., kan du med fordel forsøge at forhandle dette mindre – eller helt væk. Herudover kan du forsøge at forhandle ekstra feriefridage, som led i en lønforhandling, hvor du ikke har fået den lønstigning du håbede på. Dette kan du læse mere om på mmf.dk her.

Hvorvidt du har ret til og krav på feriefridage, og hvad vilkårene i så fald er for netop dit ansættelsesforhold, kan til tider være svært at gennemskue. Er du i tvivl eller skulle ovenstående i øvrigt give anledning til bemærkninger, anbefaler vi, at du kontakter Arbejdsmarkedsafdelingen ved Maskinmestrenes Forening.

Skrevet af juridisk konsulent Viktoria Engelbreth Allerslev Kristensen

Visionerne for fremtiden i centrum for Energikonferencen 2025

PP-præsentationer fra dagen – Hent fil

Mandag 28. april løber den tolvte udgave af landets vigtigste, nationale energikonference uden for hovedstadsområdet af stablen i Esbjerg. Årets tema er visionerne for fremtidens energilandskab.

Hvordan er det med visionerne for fremtidens energilandskab? Bliver der taget hånd om udfordringerne i en tid med en øget variabel elproduktion? Kan infrastrukturen og fjernvarmenettet følge med? Og kan markedet?

Spørgsmål er der nok af – og af svar er der endnu flere. På Energikonferencen 2025 – den største af sin slags udenfor hovedstadsområdet – vil både oplægsholdere fra industrien og tre af Folketingets ordførere komme med deres bud på, hvor udviklingen er på vej hen. Bag konferencen, som afvikles mandag 28. april på Esbjerg Park i Danmarks energimetropol, Esbjerg, står Maskinmestrenes Forening og Dansk Fjernvarme.

Blandt oplægsholderne er Knud Erik Andersen, der er CEO for den danske energivirksomhed European Energy, som han selv var med til at grundlægge i 2004. Hovedfokus for selskabet er grøn energi, og produktionen af blandt andet e-metanol og brint er i gang på anlæg i Esbjerg og Kassø.

På konferencen vil han sætte ord på projekter, udfordringer og realiteter i forbindelse med at være first mover på et område med stor international bevågenhed, og hvordan driftserfaringerne med elektrolyseenhederne ser ud indtil videre.

»Power-to-X er jo noget, energiindustrien har talt om i en del år efterhånden, men mens de fleste projekter er på tegnebrættet, har European Energy gjort drømmene til virkelighed og skal sælge grøn metanol til både Lego, Novo Nordisk og Mærsk. Det er enormt spændende, potentialet er kæmpestort, og vi har brug for alle teknologiske fremskridt på det her område, hvis vi skal nå i mål med omstillingen af vores energiforsyning,« siger formand for Maskinmestrenes Forening, Lars Have Hansen.

Bidrag for den fossile energi
Den seneste tid har energilandskabet på mange måder været præget af nyhederne om blandt andet missede udbud af havvind, udskudte energiøer og pressede 2030-målsætninger. På den baggrund er behovet for, at hele energibranchen bidrager til omstillingen, kun vokset.

Det gælder også aktørerne i den fossile energi, hvor TotalEnergies, der blandt andet driver gasfelter i Nordsøen, har et globalt mål om at nå op på at producere 100 TWh el i 2030 baseret på 70 procent vedvarende energi og 30 procent gas. Det fortæller selskabets Country Chair Denmark, Martin Rune Pedersen, mere om på Energikonferencen.

»Energiindustrien skal løfte i flok for at omstille forsyningen, og det gælder ikke bare i Danmark, men i hele Europa, hvor vi skal have den russiske gas ud af vores forsyningsnet. Samtidig skal vi øge vores fokus på elementer som overskudsvarme, geotermi og ikke mindst energieffektivisering, hvilket også kræver politisk opbakning, så det ser vi frem til at debattere,« siger direktør Kim Mortensen fra Dansk Fjernvarme.

Udover European Energy og TotalEnergies deltager også repræsentanter fra blandt andre Energinet, Neurospace, Copenhagen Atomics og Innargi samt flere af Folketingets partier og landets kommuner i konferencen.