København- og Nordsjælland Kreds – Kanalrundfart i Kajak

620 620 people viewed this event.

Vi satser på en dejlig sensommer i Københavns havn, Kayak Republic tager imod os på kajen og giver først en lille introduktion til hvor turen går hen og hvad vi kan forvente. Vi snakker en smule teknik så alle får en god start. De har omklædningsrum, dame- og en herreafdeling, med tilhørende skabe, der kan låses af mens vi er på vandet. Mht. beklædning anbefaler de at vi medbringer sportstøj/løbetøj der er ok med at blive vådt.

På vores tur rundt i kanalerne kommer vi forbi Nyhavn, Skuespilhuset og Operaen. Vi ror retur via Christianshavns kanal og runder til sidst Den Sorte Diamant og Christiansborg. Hvis det blæser – eller vi er for hurtige eller langsomme – så ændrer vi lidt på ruten undervejs. Efter vores tur på vandet får vi lidt at drikke og spiser en to retters menu hos Kayak Bar. Der vil være rig mulighed for at netværke på hele turen.

Kayak Republic går højt op i at give alle en god oplevelse på land og vand. Derfor afvikles deres ture i lukkede dobbelthavskajakker. Derved får alle en tryg og berigende havkajakoplevelse, hvor man ikke skal bekymre sig om at falde i vandet. Vores instruktører har stor erfaring i at håndtere og lede grupper på vandet i havkajak og sikre at oplevelsen bliver god.

Aflysning sker kun hvis det stormer kraftigt eller tordner og lyner. Regn og vind er absolut ingen hindring. Kajakkerne vi bruger passer til helt begyndere og let øvede.

Turen inkluderer:

  • En sikkerhedsinstruktør.
  • Alt relevant kajakudstyr, inkl. våddragter hvis der er behov for det
  • Omklædningsfaciliteter med aflåste skabe og varme bade

Det skal i have med:

  • Skiftetøj og håndklæde
  • Godt humør
  • Lyst til at ro kajak
  • Negativt svar i Corona-pas

Deltagerprisen på 300 kr. betales så snart du har tilmeldt dig og modtaget en bekræftelse på din mail til Danske Bank reg. 1551 konto 94 711 11.

Billettype

10 pladser tilbage
 

Dato

18-08-2021 - 16:00 til
18-08-2021 - 21:00
 

Tilmeldingsfrist

06-08-2021
 

Udbyder

 

Kategori

Arrangør(er)
Maskinmestrenes Forening

Medlem
300 kr.

Studerende medlem
300 kr.

Senior medlem
300 kr.

Max antal deltagere
31