Kontakt os direkte og få personlig rådgivning

Tlf.: +45 3336 4920
Mail: mf@mmf.dkFind svar på spørgsmål

Selvstændig

Maskinmestrenes Forening kan sparre med dig, der er selvstændig eller overvejer at blive det.

Hos din lokale erhvervsservice kan du endvidere få sparring til opstart, deltage i kurser eller komme i netværk.

De fleste kommuner har en lokal erhvervsservice, hvor iværksættere og virksomheder kan få sparring omkring alt, der drejer sig om opstart af virksomhed. Du kan ofte også få hjælp til det praktiske, eksempelvis valg af lokaler.

Mange kommuner tilbyder desuden kurser og organiserer netværk med andre iværksættere. Find kontaktoplysninger på din lokale erhvervsservice på StartVækst her.

Du er naturligvis også velkommen til at kontakte Maskinmestrenes Forening og aftale et møde, hvor vi kan rådgive dig om dine udfordringer. Se mere herunder:

Karriererådgivning
Karriererådgivning

Netværk for karriereudvikling
Netværk for karriereudvikling

Få flere detaljer

Arbejdsskader

Hvis du kommer til skade på arbejde, kan du være berettiget til en erstatning. Maskinmestrenes Forening kan hjælpe med juridisk rådgivning og bistå dig over for de forskellige instanser, som varetager arbejdsulykker og arbejdsskader.

Gennem Maskinmestrenes Forenings samarbejde med PFA Pension kan du desuden have forskellige private forsikringsordninger, som kan hjælpe dig med hurtig behandling – eller hvis du får mén af hændelsen.

Sørg altid for at anmelde arbejdsskaden – og kontakt os gerne og hør, hvordan vi kan rådgive dig.

Du kan finde Arbejdsskadesikringsloven her

 

Få flere detaljer

Barsel

Du har ret til at holde barselsorlov.

Alle lønmodtagere, som skal have barn, har ret til fravær med dagpenge efter barselslovens regler. Forældrene har ret til i alt 52 ugers barsel med dagpenge, og barselsorloven begynder dagen efter fødslen.

Det kan derimod afhænge af funktionærloven, din overenskomst og din ansættelseskontrakt, om du har ret til løn under barsel. Kontakt os, hvis du har brug for rådgivning.

Du behøver ikke afholde hele barselsorloven i forbindelse med fødslen. Den kan udskydes helt op til barnets ottende år.

Få flere detaljer

Ferie

Du har ret – og pligt – til at holde ferie.

Alle lønmodtagere er omfattet af ferieloven og har krav på at afholde ferie og optjene ret til feriepenge eller ferie med løn. Det er som udgangspunkt arbejdsgiveren, der har ret til at bestemme feriens placering, men arbejdstageren har ret til tre ugers hovedferie og to ugers restferie i løbet af året.

Du kan som lønmodtager ikke give afkald på din ret til ferie, løn under ferie, ferietillæg og feriegodtgørelse efter loven.

Derimod er ferieloven ikke er til hinder for, at der kan aftales bedre rettigheder.

Du har ret til at holde alle 5 ugers ferie inden 1. maj. Det gælder uanset, hvor travlt du har på dit arbejde. Din arbejdsgiver har til gengæld også ret til at pålægge dig at afholde alle 5 ugers ferie – også selv om du selv helst vil have udbetalt hele eller en del af ferien.

Sygdom

I forbindelse med sygdom rådgiver Maskinmestrenes Forening om dine rettigheder – eksempelvis vedrørende løn under fraværet.

Hvis du bliver syg, skal du hurtigst muligt meddele dette til din arbejdsgiver. Din arbejdsgiver må ikke spørge til selve sygdommen, f.eks. hvad du fejler, og hvilken behandling du får. Sådanne oplysninger er af privat karakter. 

Derimod må din arbejdsgiver spørge til, hvilke arbejdsfunktioner du kan varetage på trods af sygdommen, og/eller hvilke foranstaltninger, der eventuelt kan sættes i værk for at afhjælpe de begrænsninger, sygdommen medfører. Samtalens fokus skal altså være på arbejdet, arbejdsfunktionerne og udsigterne til at komme tilbage på arbejdspladsen og ikke på din sygdom.

Få flere detaljer

OBS! MMF.dk benytter sig af cookies for at kunne virke optimalt. Klik "OK" for at acceptere.