Kunne du tænke dig at have en nøglerolle i ledelse af medarbejdere samt drift af tekniske systemer, installationer og bygninger på et af Danmarks største akut hospitaler? Center for Ejendomme, Drift og Byg HGH søger en dygtig fagleder til områderne EL og BMS
Hvorfor vælge os?
I Drift og Byg HGH (Herlev og Gentofte Hospital) har vi ansvar for drift og vedligehold af ca. 500.000 m² fordelt på to forskellige matrikler, Herlev Hospital samt Gentofte Hospital og en række mindre satellit lokationer. Dit primære fokus vil være på Herlev Hospital.
Afdelingen varetager drift og vedligehold af de tekniske systemer og bygninger på Herlev Hospital. Du får ansvar for 12 medarbejdere, hvoraf en er fagkoordinator, nogle er specialister og nogle er håndværkere. Du bliver del af en ledergruppe med seks andre fagledere.
I alt er vi ca. 90 medarbejdere i Drift og Byg HGH.
Dine udfordringer og ansvarsområder
En helt central funktion bliver ledelsen af vores tekniske medarbejdere, som står for at sikre vedligehold og teknisk drift af hospitalernes installationer og bygninger. Planlægning af præventivt vedligehold, optimering af processer, rekruttering af nye medarbejdere samt fastholdelse af nuværende. Medvirke til en inspirerende og stabil onboarding af de nye kolleger.
Du skal kunne trives med en god blanding af sparring med teknikerne, koordinering af opgaver med de øvrige fagledere og tekniske driftsområder. Du kommer med i fagledernetværk som er tværmatrikulært i Regionen. Der er også dialog og kommunikation med personalet på hospitalerne såvel somatisk som psykiatrisk område.
Som fagleder for EL og BMS bliver du ansvarlig for at sikre drift og udvikling af kritiske installationer på hospitaler, hvor stabilitet og sikkerhed er altafgørende for både patienter og personale.
Jobbet kræver, at du har en professionel tilgang til opgaverne og at du trives i en kultur, hvor opgaverne skal løses effektivt og struktureret. Der er stor fokus på forandringsledelse og intern servicekultur. Vi arbejder målrettet på at forbedre kerneydelsen som et vigtigt fokuspunkt.
Hverdagen er præget af stor variation, og du vil få et stort ledelsesmæssigt ansvar, hvor nærvær og empati spiller en vigtig rolle. Ingen dage er ens, og du vil få rig mulighed for at sætte dit præg på god og synlig ledelse med dygtige kolleger. Du skal bidrage til sætte retning for kulturen og sikre en ansvarsfuld drift af vital kritisk infrastruktur.
Hvem er du?
Personlige kompetencer
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til én af nedenstående overenskomster. Startlønnen kan variere afhængigt af din anciennitet, erfaring, uddannelse samt arbejdsstedets geografiske placering.
Overenskomster:
Overenskomst vedr. Løn- og arbejdsforhold for håndværkere, herunder montører, elektronikteknikere, elektronikfagteknikere, datafagteknikere, frisører, bagere, konditorsvende, ørepropteknikere og kokke – 32.23.1
Overenskomst for Professionsbachelorer på det tekniske område 33.18.1
Overenskomst med Teknisk Landsforbund inden for byggeri, miljø og energi 33.11.1
Stillinger:
Håndværker
Maskinmester
Installatører
Udover startlønnen kan du have:
Attraktiv pensionsordning og en 37 timers arbejdsuge.
Dine arbejdssteder vil være på Herlev og Gentofte Hospital samt mindre satellitlokationer, hvor det forventes at du er synlig og tilgængelig. Fagledergruppen mødes på tværs af de to hospitaler i Drift og Byg HGH. Det kan i perioder blive nødvendigt at arbejde på tværs af hele Region Hovedstaden.
Ansøgningsfrist: 16. august
Lokation: Region Hovedstaden
Vil du vide mere?
Kontakt ejendomschef Jesper Løvenhardt på telefon 24 20 01 03 eller besøg os på regionh.dk og mød nogle af vores fantastiske ansatte.
Ansøgningsprocedure
Vi holder samtaler løbende og forventer opstart den 1. oktober 2026 eller hurtigst muligt.
Send din ansøgning, CV, uddannelsesbeviser, straffeattest og evt. andre dokumenter til os. Vi glæder os til at høre fra dig!
Se og læs mere om Center for Ejendomme her.
Det handler om liv
Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv.
I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner.
Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre.
Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv.
Vil du være med til at gøre en forskel?
Fakta
Region Hovedstaden sætter mennesket først. Vi giver plads til forskellighed og opfordrer derfor alle til at søge, uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelse.
Vi er i koncerncentrene en del af Solsikkeprogrammet og støtter op om medarbejdere, der er brugere af solsikken.
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Som medlem har du sikkerhed i ansættelsen gennem overenskomster med arbejdsgiverforeningerne. Derudover kan du få hjælp til rådgivning og juridisk bistand ved løn- og kontraktforhandlinger og meget mere. Klik ind og læs mere om dine medlemsfordele.
Maskinmestrenes Forening
Sankt Annæ Plads 16
1250 København K
CVR: 20802618
Kontakt os direkte og få
personlig rådgivning
Tlf.: +45 3336 4920
Mail: mf@mmf.dk
/ sikkermail@mmf.dk
TEKSTANNONCE MED DOBBELT SYNLIGHED
Det får du:
• 4 ugers målrettet eksponering af din virksomhed og
jobannonce på Maskinmesterjob.dk.
• Synlighed over for 14.000 tekniske specialister
i Maskinmesterjobs nyhedsbrev.
• Opslag med din annonce på Maskinmesterjobs
Facebook og LinkedIn.
• En 1/2-sides annonce i fagmagasinet
Maskinmesteren.