Projektingeniører til
anlægsafdelingen hos
Aalborg Energie Technik A/S

Som markedsledende ingeniør-og entreprenørvirksomhed inden for biomasseløsninger søger vi til stadighed at forbedre vores teknologi og tilbyde de bedste biomassefyrede kraftvarmeværker i verden. Til dette søger vi projektingeniører til vores anlægsafdeling.

Om jobbet
Med reference til anlægschefen vil du som projektingeniør få medansvar for detailprojektering og for at sikre diverse tekniske specifikationer og krav. I tæt samarbejde med de andre ingeniører i afdelingen vil du indgå i arbejdet med den mekaniske projektering af anlæggene indebærende vand- og dampsystemer eller systemer til håndtering af faste stoffer, herunder specifikation og teknisk sagsbehandling af komponenter og systemer. Dine opgaver vil, afhængigt af uddannelsesbaggrund og interesser, blandt andet omfatte:

  • Detailprojektering af udvalgte kedeleksterne delsystemer
  • Specifikation, koordinering og opfølgning i forhold til projektorganisationen og leverandører m.h.t. projektering og udførelse af arbejde.
  • Tekniske indkøbsspecifikationer for udvalgte komponenter og systemer
  • Kontakt til underleverandører for teknisk afklaring, koordinering, inspektion og opfølgning vedr. leverancer
  • Teknisk støtte under montage og idriftsættelse
  • Sikre at tekniske krav i kunde- og leverancekontrakter samt aftalte tidsfrister overholdes
  • Håndtering af teknisk dokumentation


Handlekraftig og projektorienteret ingeniør

Vi forventer, at du er uddannet ingeniør eller maskinmester. Stillingen kræver en ekspertise inden for både mekanik og energitekniske processer, hvor du i praksis skal omsætte matematik til konkrete metal (hardware). Det er en fordel, hvis du har praktisk kendskab til projektering af store kedel- og turbineanlæg samt en solid viden om it-systemer og værktøjer.

Som person er du udadvendt, imødekommende over for nye opgaver og initiativer og altid klar til at tage imod faglige og personlige udfordringer. Med din naturlige interesse for naturvidenskab og teknik er du dybt engageret i dit arbejde og dine opgaver. Du er kendt for din loyalitet og din villighed til at træde til, hvor der er behov, så både du og dine kollegaer kan nå de fastsatte mål.

Du behersker desuden engelsk på forhandlingsniveau, og har du kendskab til tysk, er det kun en fordel.

Vi tilbyder
Du bliver en del af et dynamisk og uformelt miljø præget af en god og afslappet omgangstone med gode konstruktive diskussioner, hvor vi er gode til at hjælpe hinanden. Vi har konstant fokus på medarbejdertrivsel og lægger stor vægt på humor i hverdagen og på udvikling af den enkelte medarbejder. Du tilbydes et spændende og udfordrende job med mange forskelligartede opgaver, hvor du i høj grad får mulighed for at præge og udvikle din stilling, og hvor frihed under ansvar er en selvfølge.

YDERLIGERE INFO

Ansøgningsfrist: 21. august

Lokation: Aalborg

Sådan ansøger du
Har du spørgsmål, eller ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte anlægschef Kristian Bager på tlf. 96 32 86 73 eller HR-chef Katrine Munkholt på tlf. 29 23 73 71.

Vi glæder os til at modtage en ansøgning fra dig.

Om virksomheden
Aalborg Energie Technik a/s blev etableret i 1997 og udvikler, sælger, projekterer, indkøber, monterer, idriftsætter og servicerer komplette træfyrede kraftvarmeværker på 25-170MW. Udgangspunktet er avancerede biomassefyrede dampkedler med tilhørende udstyr. Markedet er Vesteuropa med aktuel hovedvægt på England, Frankrig og Italien.

Selskabet er velkonsolideret og beskæftiger cirka 140 medarbejdere i både Danmark og Polen.

Yderligere information om Aalborg Energie Technik a/s kan du finde på vores hjemmeside: www.aet.dk

Skriv venligst i din ansøgning at du fandt jobbet på maskinmesterjob.dk.

DINE FORDELE
SOM MEDLEM I MF

STANDARDPLUS-PAKKEN

TEKSTANNONCE MED DOBBELT SYNLIGHED

Det får du:

• 4 ugers målrettet eksponering af din virksomhed og
jobannonce på Maskinmesterjob.dk.


• Synlighed over for 14.000 tekniske specialister
i Maskinmesterjobs nyhedsbrev.


• Opslag med din annonce på Maskinmesterjobs
Facebook og LinkedIn.


• En 1/2-sides annonce i fagmagasinet
Maskinmesteren.

PRIS
10.995 KR. (EKS. MOMS)

ANNONCEFORMATER

Vi modtager formater i: jpg. gif, png. maks 1,5 MB. Levering skal være til både desktop og mobil.

Desktop

1400 x 270 pixel

1400 x 450 pix

Mobile

1400 x 270 pixel

SÅDAN GØR DU

  1. Kontakt mediakonsulent Dorte Schlünzen på 7610 1146/dosc@stibo.com eller Maskinmestrenes Forening på 3336 4920/ maskinmesterjob@mmf.dk.

  2. Send materiale bestående af:
    Annonceteksten i et worddokument, virksomhedens kontaktinformation, afdeling, logo i høj opløsning, fakturainformation, fotos/video samt relevante brancher til opsætning af søgekriterier:
    Service/handel/rådgivni g, industri, energiforsyning/vand/renovation, skibsfart, offshore og bygge/anlæg.

  3. Materiale, som er modtaget inden kl. 12.00, bliver opsat senest kl. 9.00 næste dag.

  4. Din jobannonce er online indtil ansøgningsfristen eller 4 uger fra offentliggørelsen.