Skip to content

ERFAREN LEDER TIL DRIFTCENTER I MIDDELFART

Har du lyst til at indgå i et lederteam som til sammen har ansvaret for mere end 180 medarbejdere rundt i hele Danmark – fordelt på tre lokationer? Så har du nu muligheden for at blive en del af et meget spændende fagligt miljø med stor ekspertise inden for drift og vedligehold.

Til en nyoprettet stilling søges en driftsleder, der i samarbejde med driftslederen for det andet team, vil have ansvaret for Evidas udekørende driftsteknikere i Middelfart. Dit team består af 21 driftsteknikere, der varetager opgaver med drift- og vedligehold af villa- og erhvervsinstallationer og stikledninger.

Drifts- og vedligeholdelsesafdelingen består af tre driftscentre der tilsammen dækker hele Danmark. Driftscenteret i Middelfart opererer i Syddanmark og Fyn. På driftscenteret er også placeret de fagansvarlige ingeniører, som du får mulighed for at få et tæt samspil med. Vi er midt i den grønne omstillings udfordringer med afkobling af privatkunder, øget indfasning af biogas og udvikling af planer for anvendelse af Evidas rørnet til transport af brint, så der er udfordringer nok til den erfarne og teknisk dygtige personaleleder. 

Som driftsleder arbejder du ud fra strategier og mål. Disse skal du kunne omsætte til handlingsplaner og konkrete mål for funktionen og medarbejderne. Det er bl.a. din opgave at bidrage til realiseringerne om øget effektivitet, grøn omstilling og fleksibel opgaveløsning med fokus på høj sikkerhed, opfyldelse af myndighedskrav og god kundeservice.

Derudover omfatter dine opgaver også planlægning og -afvikling af opgaveløsningen samt personaleledelse for de driftsteknikere, der er tilknyttet dit arbejdsområdet. Sammen med din lederkollega i afdelingen har I ansvaret for at styre driftscenterets økonomi, ressourceanvendelse og en effektiv opgave udførelse.

Du kommer til at indgå i ledergruppen i ’Drift & Vedligehold’, hvor du i samarbejde med de andre driftsledere deltager i løsning af udviklingsopgaver og fælles projekter på tværs af hele Evidas organisation.

Din profil

Du kommer sandsynligvis med en teknisk faglig baggrund. Hvis ikke du har papir på din faglige kunnen, har du til gengæld din praktiske erfaring at trække på. Det kan være fra gasbranchen, anden forsyningsvirksomhed eller noget helt tredje. Du har stærke kompetencer inden for personaleledelse og ledelse generelt – gerne med 3-5 års erfaring. Dit planlæggelsesgen er stort, og du er god til at skabe overblik og struktur. Da du får en stor kontaktflade med resten af organisationen, er det vigtigt, at du har gode samarbejdsevner.


Hos Evida får du:

  • Selvstændigt ansvar for og beføjelser til at lede dit team
  • Frihed til personlig og faglig udvikling
  • En fleksibel arbejdsplads
  • Gode arbejdsforhold i en virksomhed med store ambitioner og som vægter kultur og værdier som ordentlighed, professionalisme og samarbejde. 
  • Du bliver en del af en tværgående ledergruppe, hvor samarbejde om opgaveløsninger og andre ledelsesdiscipliner er en naturlig del af hverdagen.  Ledergruppen forsøger at se opgaverne i sin helhed og løser dem på tværs af organisationen.
  • God onboardning og mulighed for tæt sparring med dine nye kolleger

Hos Evida får du mulighed for at sætte alle dine kompetencer i spil med plads til at spille dig selv og andre endnu bedre. Gode kollegaer i egen og andre afdelinger er klar til løfte opgaverne og samarbejdet sammen med dig. Hos Evida søger vi løsninger sammen og er stolte af det, vi gør.

Ansøgning 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Drifts og Vedligeholdelseschef Rita Primdahl på tlf. 40 70 58 76.

Send os din ansøgning og dit CV på evida.dk/job, så vi har det senest den 7. august 2022. Vi forventer at holde samtaler i uge 33.

EVIDA

Om virksomheden 
Evida tegner, bygger og vedligeholder de mere end 18.000 kilometer rør, der fordeler gas rundt i hele landet. Hvis vi ikke møder på arbejde, så mister 375.000 hjem deres varme, og produktionen i 35.000 virksomheder går i stå. Vores rolle og betydning forpligter, for når vi skaber forandringer og nye løsninger sammen, kan det mærkes i hele samfundet. Hos os kan du i fællesskab med mere end 400 dygtige kollegaer blive en vigtig brik i Danmarks energiforsyning og dermed også i den grønne omstilling.

Yderligere informationer/ansøgning:

Tiltrædelse er hurtigst mulig og senest 1. oktober 2022

Kontakt:
Rita Primdahl
Telefon: +45 40 70 58 76

Ansøg stillingen her

Need Help?

I’m Here To Assist You job1

Something isn’t Clear?
Feel free to contact me, and I will be more than happy to answer all of your questions.