Skip to content

INSTALLATIONS- ELLER EL-INGENIØR/MASKINMESTER

Favrskov Kommune, Ejendomscentret søger en ny medarbejder, der med en stærk faglig og personlig profil, kan stille sig i spidsen for vores ambitioner på drift- og energiområdet. Stillingen er en fuldtidsstilling og til besættelse den 1. december 2021 eller tidligere.

Jobbets indhold
Ejendomscentret, som du bliver en del af, har ansvaret for drift og vedligehold af alle de kommunale ejendomme samt ansvaret for at gennemføre alle kommunens byggeprojekter.

Ejendomscentret får en central placering i den grønne omstilling, og vi ser optimeret drift og fokus på løbende optimeringer som væsentlige parametre, vi skal arbejde videre med.

Vi søger derfor en installations- eller el-ingeniør/maskinmester, der kan og vil

  • være ansvarlig for Favrskov Kommunes energiledelsesprojekt. Vi har arbejdet med projektet et stykke tid, og det skal nu implementeres. Vi ser gerne, at du kan byde ind med dine erfaringer og ambitioner
  • indgå i en bygherrefunktion i ejendomscenterets bygningsenhed og være ansvarlig for, at den tekniske kvalitet i kommunens byggeprojekter lever op til ønskede krav, både i dine egne projekter og i dine kollegaers projekter
  • have ansvaret for energioptimering og udarbejdelse af energibudgetter og energiregnskab for kommunens bygninger
  • definere og gennemføre egne projekter
  • løse ad hoc-opgaver.

Du skal være generalist, men velfunderet inden for dit område, så du kan byde ind og give entreprenører/rådgivere modspil i forhold til kommunens projekter.

Det er vigtigt at pointere, at selvom ambitionsniveauet er højt, vil der også være dagligdagsopgaver, der vil kræve din opmærksomhed.
Det vil være en fordel, hvis du har erfaring og har indsigt i bæredygtighed generelt og det byggede miljø specifikt.

Dine faglige kvalifikationer
Du har en relevant uddannelse som ingeniør eller maskinmester gerne suppleret med en økonomisk og/eller udbudsteknisk efteruddannelse. Vigtigst er dog, at du har minimum fem års dokumenteret erfaring fra en lignende stilling, enten i offentligt regi eller tilsvarende erfaringer fra den private sektor.
Har du erfaring med brug af Dalux eller tilsvarende FM-system, samt kendskab til CTS, vil det være en klar fordel.

Dine personlige kvalifikationer
Dine personlige kvalifikationer betyder meget i en stilling som denne. Du bliver den, der sammen med Ejendomscentrets ledelse og vores maskinmester, kommer til at forme drift- og energiområdet i Favrskov Kommune fremover. Det er derfor vigtigt, at du har den personlige gennemslagskraft, der skal til for at løfte området.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med de øvrige medarbejdere i Ejendomscentret, både de medarbejdere, der er i driftsafdelingen og de medarbejdere, der har projektansvar.

Da du får selvstændigt ansvar for dit område og dine projekter, er det vigtigt, at du har den personlige styrke, der skal til for at kunne stå fast over for rådgivere og entreprenører og samtidig have den smidighed, der gør, at du kan forhandle resultater hjem.

Vi lægger vægt på, at du er god til at arbejde selvstændigt, men at du samtidig er en holdspiller, der kan dele ideer og viden med dine kolleger. Omgangsformen er uhøjtidelig, og vi sætter pris på initiativ og åbenhed.

Om arbejdspladsen
I Ejendomscentret i Favrskov Kommune er vi er ca. 50 medarbejdere, hvoraf ca. 40 er beskæftiget som servicemedarbejdere i Drift- og Serviceenheden. I Bygningsenheden, som du bliver en del af, er der ansat administrativt personale og fem medarbejdere med byggeteknisk baggrund.

Det, der kendetegner arbejdspladsen, er, at vi tit er i fokus, fordi vi skal skabe de gode fysiske rammer for borgerne og medarbejderne. Derudover arbejder vi løbende med at udvikle organisationen, så fleksibilitet og kreativitet i den måde, vi løser vores opgaver på, er nødvendige og værdsatte egenskaber.

Løn- og ansættelsesforhold
Vi tilbyder:

  • En spændende stilling med både administrative og praktiske udfordringer.
  • Gode, stabile arbejds- og ansættelsesvilkår.
  • Et job med faglig og personlig udvikling.
  • En arbejdsplads med et stærkt engagement og en udstrakt grad af frihed under ansvar.

Stillingen er en fuldtidsstilling. Vi har flekstid, og du kommer til selv at skulle tilrettelægge mange af dine arbejdsdage, da mange møder og aftaler holdes uden for huset.

Der vil i et ret begrænset omfang være eftermiddags-/aftenmøder, da vi møder borgerne og brugerne, når de har tid. Vi tilbyder hjemmeopkobling og telefonordning.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst. Herudover vil der være mulighed for at forhandling af tillæg efter principperne for Ny Løn.
Du får kontorarbejdsplads på Torvegade 7, 8450 Hammel.

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Michael Ertmann på 21 65 75 81 eller maskinmester Anders Vindum på 21 78 72 10.

FAVRSKOV KOMMUNE

Ansøgningsfrist
Søndag den 10. oktober 2021.

Samtale
Vi holder samtaler mandag den 25. oktober 2021.

Hvis du kan se dig selv i ovennævnte, så send en ansøgning, der fortæller, hvad der motiverer dig til at søge stillingen, hvad du kan bidrage med, og hvorfor det er dig, der skal være vores nye kollega.

Vi beder dig sende din ansøgning til Favrskov Kommune via DETTE LINK.

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk.

Læs mere om kommunen HER.

Need Help?

I’m Here To Assist You job1

Something isn’t Clear?
Feel free to contact me, and I will be more than happy to answer all of your questions.