Skip to content

AUTOMATION ENGINEER

Verdens førende producent af iscrememaskiner søger Automation Engineer

Brænder du for at arbejde med fremtidens PLC- og robotprogrammering? Interesserer du dig for teknologi og komplekse automationsopgaver? Trives du med en hverdag præget af en stor kontaktflade? Vil du være en del af en global virksomhed, der udvikler og sælger verdens mest innovative og fascinerende udstyr til industriel isproduktion?

Stillingsbeskrivelse 

Med reference til Global Head of Automation  vil du som Automation Engineer indgå i et internationalt team af fagligt kompetente medarbejdere, der alle arbejder med udvikling af fremtidens PLC og HMI-løsninger til industriel isproduktion. Teamet er globalt og består af engagerede medarbejdere, der pt. er fordelt på sites i Kolding og Tyrkiet.

Du vil blive en del af en række spændende projekter til internationale kunder, hvor du selv er ansvarlig for din egen produktgruppe. Du følger på tæt hold fremstillingsprocessen i vores egen produktion og er med i automations-projekterne fra start til slut.

Dine primære ansvarsområder vil i samarbejde med den øvrige organisation og globale kunder omfatte: 
•    Udvikling af PLC og HMI Softwareudvikling (primært Allan Bradley)
•    Robot & Servo programmering
•    Udvikling af kunde specifikke højteknologiske software løsninger
•    Performance test af udstyr, både hjemme og on-site hos vores globale kunder (FAT og SAT test)
•    Standardisering af programmer 
•    Proces optimering.

Du skal forvente  op til 40 udenlands rejsedage årligt, da vores kunder er placeret globalt. Som Automation Engineer vil du desuden indgå i vagtordningen, der sørger for support til vores kunder.

Kvalifikationer og kompetencer

Du har en relevant teknisk uddannelse som software ingeniør / automationsingeniør / maskinmester eller lignende med erfaring inden for PLC- og HMI-programmering, dokumentation, indkøring og test, og det vil være en fordel med en håndværksmæssig baggrund fra el-faget. Det forventes, at du har +4 års erfaring fra en lignende stilling.

Har du erfaring med programmeringsprojekter i forbindelse med udvikling af større og komplekse procesanlæg især i fødevareindustrien er det et stort plus. 

Koncernsproget er engelsk, som du forventes at beherske i både skrift og tale. 

Personlig profil 

Det er altafgørende, at du trives med en bred kontaktflade i et professionelt og internationalt miljø. 

Din arbejdsform er struktureret, systematisk og organiseret, samtidig med at du evner at udfordre det bestående og finde nye kreative løsninger. Dine kolleger betegner dig som samarbejdsorienteret og en god sparringspartner. 

Som person er du udadvendt, vedholdende, og kommunikerer åbent og ærligt på alle niveauer i organisationen og ud mod kunderne. Du har en naturlig gennemslagskraft, der bygger på din konstruktive tilgang til opgaverne og ikke mindst dit gode humør.  

Vi tilbyder

Du bliver en del af en markedsledende, solid virksomhed i vækst, der arbejder med branchens nyeste teknologier. Du tilbydes et job med attraktive løn- og ansættelsesvilkår, hvor du vil få stor mulighed for at præge din egen hverdag og fremtidige personlige og faglige udvikling. 

Læs mere på www.gram-equipment.com.

Ansøgning    

Vi arbejder på at besætte stillingen hurtigst muligt og tager ansøgere ind løbende. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Global Head of Automation Nicolai Nexus på +45 7320 1700.

GRAM EQUIPMENT

Om Gram Equipment A/S

Gram Equipment A/S er verdens førende producent af avanceret udstyr og procesanlæg til industriel isproduktion. Med et omfattende globalt netværk af datterselskaber, agenter, salg og servicekontorer og mere end 460 medarbejdere på verdensplan, leverer Gram Equipment det optimale grundlag for at opfylde forbrugernes krav.

Ansøgningsfrist 04. juli 2021

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Global Head of Automation, Nicolai Nexus
Tlf.: +45 7320 1700

Søg stillingen via. linket:

Søg stillingen her

Need Help?

I’m Here To Assist You job1

Something isn’t Clear?
Feel free to contact me, and I will be more than happy to answer all of your questions.