Skip to content

LEDENDE MASKINMESTER/INGENIØR TIL NIELS BOHR BYGNINGEN

Er du ingeniør eller maskinmester og ønsker du at have ansvaret for den bygningsmæssige drift af vores teknisk tunge område i Niels Bohr Bygningen på Nørre Campus, så er denne stilling noget for dig. Bygningen er for nuværende i sin byggefase og forventes at ibrugtages efter en aflevering ude i fremtiden. SCIENCE Campus Service (SCS) på det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet under København Universitet, ønsker en stilling som ledende maskinmester/ingeniør besat fra den 1. oktober 2022 eller snarest derefter. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen og den nye medarbejder vil referere til Driftschefen.

Om os

SCS varetager service, drift og vedligeholdelse samt energiledelse på fakulteter, der hovedsagligt er lokaliseret på City-, Nørre- og Frederiksberg Campus. Som driftsleder på Niels Bohr Bygningen vil du have ansvaret for teknisk vedligehold af bygningen på området.

Arbejdsopgaver

Hovedopgaverne i din stilling er:

  • Under byggefasen at sikre indblik i tekniske installationer, samt DV-materiale
  • Deltagelse i brugerinstruktioner
  • Ansvarlig for den fremadrettede drift af tekniske installationer herunder el, brugsvand, behandlet vand, varme, køling, ventilation, trykluft, diverse gasser m.m.
  • Daglig kontaktperson til de relevante institutter
  • Indhente tilbud og træffe aftaler med eksterne håndværkere
  • Arbejdsleder for 3-4 medarbejdere
  • Sikre at budgetter overholdes og at de økonomiske dispositioner sker forsvarligt

Vi forventer

Vi lægger vægt på, at du har en væsentlig teknisk baggrund, helst med erfaring fra forsknings- eller laboratoriemiljø. Du skal have:

  • Ledelseserfaring og gode samarbejdsevner
  • Uddannelse som ingeniør, maskinmester eller lignende
  • Erfaring med teknisk bygningsvedligehold
  • Erfaring med Det Digitale Byggeri
  • Erfaring med brug af CTS
  • Gode kommunikationsevner i forhold til interne og eksterne samarbejdspartnere
  • Godt humør, udadvendt og serviceorienteret

Vi tilbyder

En familievenlig arbejdsplads med et inspirerende arbejdsmiljø og mange fagligt spændende udfordringer. Kompetente og dedikerede kolleger i en organisation i vækst. Københavns Universitet har et højt fagligt engagement og mangeartede opgaver, samt en hverdag, hvor dine personlige og faglige kvaliteter er i konstant udvikling.

Løn og ansættelsesforhold

Hvis du er uddannet maskinmester, vil dine løn- og ansættelsesvilkår være i henhold til fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S) og organisationsaftalen for Maskinmestre i land, hvor indplaceringen vil ske som ledende maskinmestre.

Hvis du er uddannet ingeniør eller har en anden akademisk uddannelse, vil dine løn- og ansættelsesvilkår være i henhold til overenskomst for akademikere i staten, hvor indplaceringen vil ske som chefkonsulent med personaleledelse.

Har du en anden relevant uddannelse vil du blive indplaceret på anden relevant overenskomst.

Der er mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer.

KØBENHAVNS UNIVERSITET

Om Københavns Universitet

Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet – SCIENCE i kort form – er landets største naturvidenskabelige forsknings- og uddannelsesinstitution med 4.400 ansatte og 9.000 bachelor- og kandidatstuderende fordelt på 12 institutter. Fakultetet har et årligt budget på ca. 3 mia. kr.

Læs mere om Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på https://www.science.ku.dk/

Yderligere spørgsmål

Spørgsmål til stillingen kan rettes til Driftschef Morten Rasmussen, tlf. 51297995.

Ansøgningen
Ansøgningen skal være bilagt CV, eksamenspapir fra relevant uddannelse samt anbefalinger.

Ansøgningsfristen er den 7. august 2022.

Der vil være ansættelsessamtaler i uge 32 og 33.

Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund, til at søge stillingen.

Søg stillingen

Need Help?

I’m Here To Assist You job1

Something isn’t Clear?
Feel free to contact me, and I will be more than happy to answer all of your questions.