Skip to content

TESTSPECIALISTER

Lindø Offshore Renewables Center – LORC udbygger driften af sine testfaciliteter på Lindø og søger 3-5 nye medarbejdere til at indgå i de team der varetager driften af faciliteterne.

Jobbet

Som test specialist hos LORC vil du indgå i et tværfagligt team af dedikerede medarbejdere, der tester vindmølle naceller for nogle af markedets største producenter.

LORC’s state-of-the-art tre faciliteter udgør et spændende og komplekst testcenter, hvor vi med den nyeste teknologi arbejder med store tunge test-opgaver for vindmølleproducenterne.

Da vore testanlæg i perioder kører i døgndrift forventer vi, at du er indstillet på skifteholdsarbejde og er parat til at indgå i vagt- og tilkaldeordninger. Det er derfor ønskeligt, at du har eller tager bopæl indenfor køreafstand til vore testfaciliteter beliggende på Lindø i Munkebo.

Med reference til Driftscheferne på vore tre testfaciliteter vil din rolle blandt andet omfatte:

  • Installation og instrumentering af testemner
  • Udvikling og opsætning af testprocedurer
  • Gennemførelse og overvågning af test kampagner
  • Fejlfinding og trouble shooting
  • Løbende vedligehold

Din kvalifikationer

Vi søger medarbejdere, der er uddannet som ingeniør, maskinmester eller har en lignende teknisk uddannelse. Vi sigter efter medarbejdere med erfaring og/eller specialviden indenfor en eller flere af følgende fagdiscipliner:

  • Elektriske maskiner og systemer
  • Hydraulik- og kølesystemer
  • Automation, kontrol- og styresystemer
  • Måleteknologi
  • PLC programmering og IT-teknologi
  • Gear, lejer og andre maskinelementer

Vore forventninger

Vi forventer du er kvalitetsbevidst, omhyggelig, sikkerhedsminded og går til det daglige arbejde med et positivt og imødekommende sind.
Vi tilbyder et spændende og udfordrende job hos en af verdens mest avancerede testfaciliteter for vindmøller, og honorerer i forhold til kompetencer og erfaring.

Ansøgning

Ansøgning vedlagt CV fremsendes pr. mail mrk. Testspecialist på adressen lorc@lorc.dk senest d. 15. oktober 2021.

Skulle du have spørgsmål til stillingerne er du velkommen til at kontakte sekretariatet på telefon 70 230 430.

Tiltrædelse

December 2021/Januar 2022.

Om LORC

LORC – Lindø Offshore Renewables Center – LORC er en erhvervsdrivende fond stiftet af nogle af de største aktører inden for offshore vedvarende energi. I bestyrelsen sidder repræsentanter fra nogle af branchens førende virksomheder og uddannelsesinstitutioner. LORCs formål er at arbejde for at gøre vedvarende energi bæredygtigt offshore. LORC driver et nacelle testcenter med tre forskellige faciliteter placeret på Lindø ved Munkebo. Vort fokus er avanceret systematisk test af teknologi til offshore vindindustrien. Kunderne udgøres af de førende virksomheder inden for udvikling og produktion af naceller, gear og lejer til vindmøller. Læs mere på www.lorc.dk.

LINDØ OFFSHORE RENEWABLES CENTER

Om Lindø Offshore Renewables Center
LORC er en erhvervsdrivende fond stiftet af nogle af de største aktører inden for offshore vedvarende energi. I bestyrelsen sidder repræsentanter fra nogle af branchens førende virksomheder og uddannelsesinstitutioner.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Sekretariatet,
Tlf.: 7023 0430

Ansøgningsfrist 15. oktober 2021

Søg stillingen via. linket:

Søg stillingen her

Need Help?

I’m Here To Assist You job1

Something isn’t Clear?
Feel free to contact me, and I will be more than happy to answer all of your questions.