Skip to content

Projektleder med ansvar for ledningsnet-afdelingen

Vi søger en stærk og erfaren projektleder, der er klar til at tage et større ansvar og være med til at sikre, at vores projekter og renoveringsopgaver kommer godt i mål. Du vi få en en nøgleposition i et stærkt ekspanderende forsyningsselskab.

Med udgangspunkt fra kontoret i Middelfart tilbydes du et spændende og ansvarsfuldt job, der dagligt vil kræve, at du gør dig umage og bringer din erfaring i spil.

Du vil i samarbejde med det øvrige projekteam, stå i spidsen for store anlægsprojekter, der bidrager til at forsyne flere forbrugere i Middelfart og omegn med grøn og miljørigtig fjernvarme.

Du vil med reference til Forsyningschefen og i samarbejde med de andre dygtige og engagerede medarbejdere i teamet få ansvaret for den daglige koordinering og projektstyring i ledningsnet-afdelingen og bidrage til at opretholde forsyningen i hele forsyningsområdet, i Middelfart, Strib, Nr. Aaby og Ejby.

Arbejdsopgaver omfatter blandt andet:

  • Sparring og styring af projekterne i samarbejde forsyningschefen.
  • Daglig koordinering af de to ledningsteknikere i afdelingen.
  • Projektstyring via Entrepriseportalen.
  • Renoveringsprojekter, byggemodninger og mindre konverteringsområder.
  • Økonomi- og tidsplansstyring, indkøb og koordinering af leverandører.
  • Deltagelse på byggemøder.
  • Løbende kontakt med entreprenører og leverandører.

Vi søger

For at kunne matche jobbets ansvar og kompleksitet har du erfaring fra en lignende rolle inden for fjernvarme eller anden entreprenørbranche, hvor du med succes har drevet alt fra mindre til store projekter.

Uddannelsesmæssigt har du en baggrund som maskinmester, bygningskonstruktør, ingeniør eller anden lignende teknisk uddannelse.

Som profil er du:

  • Teknisk uddannet og har relevant teknisk erfaring – gerne med større anlægsopgaver inden for forsynings-/fjernvarmeområdet.
  • Erfaren projektleder af anlægsprojekter – gerne på rør/montage.
  • God til at skabe overblik over projektet og fastholde det.
  • Skarp på proaktiv økonomistyring af projekter.
  • Robust og rummelig – når du står fast på det væsentlige, samtidig med at du finder løsningerne i praksis.
  • God til at arbejde selvstændigt og er samtidig en teamplayer, der tænker ”Vi”.

Dine succeskriterier som projektleder er, at:

  • du når i mål med projekterne som aftalt – med fokus på timing, samt et skarpt øje på styring, optimal kvalitet og sikkerhed.
  • du bliver af vores leverandører og samarbejdspartnere oplevet som en løsningsorienteret, robust og professionel repræsentant for Middelfart Fjernvarme.
  • du handler efter devisen, at ”Jeg er først i mål, når vi alle er i mål”, og bidrager positivt til samspillet, fællesskabet og gejsten.
  • Du bidrager med din erfaring til både at lede anlægsprojekter med forskelligartede interessenter samt til at igangsætte projekter og aktiviteter.
  • Du er en aktiv medspiller ved nytænkning og innovation i vores stræben efter at udvikle smartere distributionsløsninger.

Som projektleder er din opgave, at:

  • lede projekter og foretage proaktiv projektstyring af projekter i størrelsesordenen 0-50 mio. kr.
  • være den hovedansvarlige for alle projekter i ledningsnet-afdelingen.
  • bidrage til at finde de praktisk/teknisk mulige løsninger i marken.
  • følge op og være i dialog med interessenter, leverandører og entreprenører.
  • koordinere på tværs af projekter og organisationen og indgå aktivt i samspillet med de andre kollegaer og det øvrige projekteam.

Middelfart Fjernvarme tilbyder dig:

  • Du indtræder som projektleder hos Middelfart Fjernvarme, hvor du sammen med to andre selvkørende kolleger, får en nøgleposition i et stærkt ekspanderende forsyningsselskab.
  • Et dynamisk og uformelt miljø med gode kollegaer samt en åben og inspirerende atmosfære med ”højt til loftet”, hvor vi er gode til at hjælpe hinanden og indgå i tæt samarbejde, også med eksterne interessenter og entreprenører.
  • Attraktive ansættelsesforhold, der afspejler, at vi lægger vægt på, at der er harmoni mellem arbejdsliv og privatliv.
  • Et spændende, alsidigt og udfordrende job, hvor du via din deltagelse bliver frontløber i den grønne omstilling.
  • Vi byder dig velkommen hos et grønt forsyningsselskab i hurtigt vækst, som i 2021 er flyttet ind i nybyggede administrationslokaler i Middelfart.

Som ansvarlig deltager i den grønne omstilling har Middelfart Fjernvarme en vision og starategi om at udvikle distributionsnettet, med gennemførelsen af flere store fjernvarmekonverteringsprojekter, der i alt kommer til at omfatte ca. 200 km. ledninger og tilslutning af mere end 6.000 nye kunder.

Ansøgning og proces

Ansøgning og CV sendes til Middelfart Fjernvarme via knappen ”Søg jobbet online” nedenfor, eller på job@middelfartfjernvarme.dk – skriv ”Projektleder Ledningsnet” i emnefeltet.

Der tages løbende stilling til ansøgninger og mulige kandidater, så kontakt os snarest muligt.

Du skal kunne dokumentere en ren straffeattest.

Yderligere oplysninger

Du kan også læse mere om Middelfart Fjernvarme på www.middelfartfjernvarme.dk

MIDDELFART FJERNVARME


Om Middelfart Fjernvarme

Middelfart Fjernvarme a.m.b.a. er et moderne forbrugerejet fjernvarmeselskab, der forsyner 1,45 mio. m2 bolig- og erhvervsareal fordelt på ca. 7.900 boliger/ejendomme i Middelfart, Nr. Aaby og Ejby.
Varmeproduktionen i Middelfart, Nr. Aaby og Ejby er hovedsageligt baseret på biomasse og overskudsvarme, hvilket giver en CO2-neutral og miljørigtig fjernvarme til forbrugerne.
Middelfart Fjernvarme a.m.b.a. har desuden et samarbejde om drift og administration af Nr. Aaby Vandværk a.m.b.a., der forsyner ca. 1.200 forbrugere i Nørre Aaby, og Ejby Vandværk a.m.b.a., der forsyner ca. 1.250 forbrugere i Ejby.

Ansøgningsfrist:

Der tages løbende stilling til ansøgninger og mulige kandidater, så kontakt os snarest muligt.

Ansøgning og CV sendes til Middelfart Fjernvarme  på job@middelfartfjernvarme.dk – skriv ”Projektleder Ledningsnet” i emnefeltet.

Ansøg stillingen her

Need Help?

I’m Here To Assist You job1

Something isn’t Clear?
Feel free to contact me, and I will be more than happy to answer all of your questions.