Skip to content

UDVIKLERE OG UNDERVISERE TIL AUTOMATIKTEKNIKERUDDANNELSEN

Udviklere og undervisere til automatikteknikeruddannelsen

Har du lyst til at begynde et nyt kapitel i dit arbejdsliv efter flere år som faglært eller tekniker med helt særlig interesse for robot, teknologi og automation?

Har du tænkt på muligheden for at formidle din faglige viden til andre og samtidig lægge helt nye lag på din egen kompetenceudvikling?

Så er rammerne i afdelingen for robot, teknologi og automation på Syddansk Erhvervsskole helt sikkert interessante for dig. Her kan du dele din faglige viden med den nye generation af automatikteknikere, der er godt på vej mod svendebrevet og med dygtige, erfarne faglærte der søger kompetenceudvikling via vores kursusaktiviteter.

Som udvikler og underviser har du muligheden for at byde ind på vores rejse, hvor vi allerede står stærkt, når det gælder uddannelse af lærlinge, efteruddannelse af faglærte og samarbejde med virksomheder om efteruddannelse og udviklingsprojekter, der peger ind i ny teknologi, bæredygtighed og udvikling af sociale kompetencer i et globalt perspektiv.

Vi har travlt og satser strategisk. Nu har vi brug for flere, kompetente kollegaer, der har potentialet til at blive dygtige undervisere og har drivet til at få udviklingsprojekter til at forandre vores måder at tænke og udnytte teknologierne på.

Du er en ambitiøs og engageret teamplayer og du har en ide om, at du vil være rigtig god til at formidle både velkendte og nye teknologier. Du har også en ide om, at du vil trives i en ny profession i klasserummet i relationen til eleverne og kursisterne og sammen med kolleger, hvor du altid kan hente pædagogisk og faglig sparring. I den forbindelse kan du glæde dig til at følge diplomuddannelsen i erhvervspædagogik, som er en del af ansættelsen og bliver en god platform i dit professionsskift.

Vi er særligt på udkig efter kollegaer med faglige spidskompetencer inden for et eller flere af følgende områder:

  • Robotteknologi
  • El-teori
  • Styring og regulering
  • Industrielle netværk
  • Hydraulik
  • Pneumatik

Hos os er der ingen, der kan det hele. Hverken blandt nye eller erfarne kolleger. Vi organiserer udvikling og undervisning, så vi udnytter og udvikler vores individuelle spidskompetencer og til sammen danner de absolut stærkeste teams. Samtidig lægger vi vægt på at skabe sammenhæng mellem faglighederne til gavn for vores elever og kursister og til inspiration for vores egen udforskning af nye pædagogiske og faglige veje.

Om ansættelsen

Vi forventer, du har en faglig uddannelse som industrielektriker eller automatiktekniker og har suppleret med fag på automationsteknologuddannelsen, el-ingeniør- eller maskinmester. Du har minimum 5 års relevant erhvervserfaring.

Stillingerne er på fuldtid med løn og ansættelse ifølge Undervisningsministeriets bekendtgørelse i tjenestemandslignende stilling. Aflønning sker på basisløntrin 1-7. Begyndelsesløn forhandles efter en vurdering af blandt andet tidligere undervisningserfaring. Hertil kommer attraktiv pensionsordning. Arbejdstiden er 37 timer pr. uge i gennemsnit inkl. pauser, hvor vi lægger vægt på fleksibilitet i planlægning og tilrettelæggelse i lyset af familievenlig personalepolitik.

Hvis du ikke allerede har tilstrækkelige, pædagogiske forudsætninger, skal du senest efter 4 års ansættelse have erhvervet diplomuddannelse i erhvervspædagogik eller voksenunderviseruddannelsen efter skolens vurdering. Den pædagogiske diplomuddannelse indgår i ansættelsen.

Tiltrædelse efter aftale. Arbejdssted er i Odense. Alle interesserede med relevant ansøgerprofil opfordres til at søge. Send din ansøgning med dokumentation for uddannelser via www.sde.dk/om-os/ledige-stillinger/ så vi har den senest 10. oktober 2021. Vi gennemfører ansættelsessamtaler i uge 38 og 39. Hvis du bliver inviteret til anden samtalerunde, skal du være indstillet på at reflektere over en case og besvare en DiSC-profil.

SYDDANSK ERHVERVSSKOLE

Lyst til at vide mere?

Du kan finde yderligere informationer om Syddansk Erhvervsskole på www.sde.dk og du er meget velkommen til at ringe til afdelingsleder Susanne Thorkildsen på telefon 2911 6447 for en snak om stillingen og dine muligheder på skolen.

SØG JOBBET

Need Help?

I’m Here To Assist You job1

Something isn’t Clear?
Feel free to contact me, and I will be more than happy to answer all of your questions.