AI, Automation & Digitalisering
Forside / Medlemskab / Faglige netværk / AI, Automation & Digitalisering
Netværket AI, Automation & Digitalisering bygger på den faglige forståelse, at automation, digitalisering og kunstig intelligens smelter sammen til én samlet teknologiplatform og i praksis anvendes sammen.
Om netværket
Formål
Netværkets formål er at styrke maskinmestrenes kompetencer inden for automation, digitalisering og kunstig intelligens gennem videndeling, erfaringsudveksling og formidling af best practice. Netværket skal skabe en fælles platform, hvor medlemmer kan følge den teknologiske udvikling og omsætte nye teknologier til praktiske løsninger inden for drift, vedligehold, energioptimering, produktion og teknisk ledelse. Netværket er foreningens naturlige samlingspunkt for AI, automation og digitalisering.
Det beskæftiger netværket sig med
Netværkets indhold er struktureret efter, hvad teknologien gør for anlægget:
- Overvågning og tilstand
- Styring og autonomi
- Optimering af energi, proces og ressourcer
- Data og infrastruktur – herunder dataejerskab og jurisdiktion
- Beslutningsstøtte og viden
- Sikkerhed, standarder og regulatorisk efterlevelse såsom NIS2 og AI Act
Temaområderne er uddybet i netværkets faglige arbejdsgrundlag, som netværket opdaterer løbende.
Sådan foregår møderne
Netværket afholder 3–4 årlige aktiviteter i eget regi i form af virksomhedsbesøg, temamøder, webinarer eller konferencer. Arrangementerne tager udgangspunkt i konkrete cases og praktiske erfaringer og kan gennemføres fysisk, digitalt eller hybridt, med mulighed for optagelse og on-demand adgang.
Kontakt
Hvis du er interesseret i at høre mere om netværket AI, Automation & Digitalisering, har ideer til arrangementer eller vil være vært for et arrangement, kan du kontakte en af netværkskoordinatorerne:
Arne Havgaard, netværkskoordinator
Tlf.: 2273 2277
Bo Stig, netværkskoordinator
Tlf.: 4114 6364
E-mail: automation.netvaerk@mmf.dk
Du er altid velkommen til at sende forslag med emner du synes vil være interessante for netværket. Vil du vide mere om netværket? Så skriv til netværkskoordinatorerne Arne Havgaard og Bo Stig på MitMF eller mail.
Tilmelding
Du kan tilmelde dig et eller flere af netværkene på din medlemsprofil: Log på MitMF, hvorefter du nederst i teksten på fanen ”Min profil” vælger dine netværk. Du vil derefter få tilsendt netværkets mødeinvitationer og kunne deltage i gruppediskussioner.
Andre faglige netværk
Faglige kurser
Det kan være afgørende for din karriere og et våben imod arbejdsløshed, at du holder dig ajour med udviklingen inden for maskinmesterprofessionen og dit arbejdsområde.
Autorisationer og certifikater
Autorisationer og certifikater er et vigtigt skridt videre i din karriere. Klik ind og du kan finde gældende regler for de mest almindelige autorisationer og certifikater.
Vores mentorordning
Formålet er, at menteen kan trække på mentoren i faglig og karrieremæssig sammenhæng og få kompetent sparring, råd og vejledning.