Skip to content

FAGLIGE NETVÆRK

Selvstændige

Netværket henvender sig til alle selvstændige maskinmestre i både små og store virksomheder. Indenfor målgruppen vil også være nystartede selvstændige maskinmestre, soloselvstændige, mikrovirksomheder og andre, der går med planer om at etablere egen virksomhed.

Netværket kan styrke dig i din funktion som selvstændig eller ejerleder. I netværket sidder selvstændige maskinmestre fra ejerledede virksomheder, der arbejder med de udfordringer, som den type virksomhed har. Netværket beskæftiger sig med videndeling og erfaringsudveksling om vigtige forhold, der kan skabe de bedste forudsætninger for din virksomhed. Der diskuteres de nyeste udfordringer, og netværket inspireres af aktuelle oplægsholdere, der taler direkte fra kogepladen.

Både indre og ydre faktorer har betydning for dig og din virksomhed, når du skal skabe de bedste forudsætninger for virksomheden. Som medlem af netværket får du adgang til andre maskinmestre og viden, der kan hjælpe dig og din virksomhed med at udvikle sig indefra – og udadtil.

Maskinmestrenes Forenings juridiske afdeling vil også kunne sparre med netværket vedrørende personalejuridisk rådgivning, eksempelvis om sygdom, ledighed og erhvervsforsikring.

Blandt hovedemnerne er følgende:

  • Netværk og sparring
  • Adgang til gå-hjem-møder og arrangementer
  • Personalejuridisk rådgivning
  • Startup af virksomhed

Møderne er tilrettelagt som foredrag eller virksomhedsbesøg med det overordnede formål at udveksle erfaringer med udgangspunkt i eksempelvis problemløsning, succeshistorier og de mindre succesfulde historier. Deltagerne fungerer som hinandens eksperter og rådgivere.

Netværkskoordinator: Kim Baarsøe 2810 5334 / selvstaendige.netvaerk@mmf.dk. Medkoordinator er Jørgen Lolk Mollerup 2871 6888.

Tilmelding til netværket kan ske via Maskinmestrenes Forening på mail mf@mmf.dk.

Vil du vide mere om netværket? Så se med her, og hør, hvad netværkskoordinator Kim Baarsøe og medkoordinator Jørgen Lolk Mollerup har at sige om Netværk for Selvstændige.

KURSER OG EFTERUDDANNELSE

Det kan være afgørende for din karriere og et våben imod arbejdsløshed, at du holder dig ajour med udviklingen inden for maskinmesterprofessionen og dit arbejdsområde.

LÆS OM AUTORISATIONER
OG CERTIFIKATER

Autorisationer og certifikater er et vigtigt skridt videre i din karriere. Klik ind og du kan finde gældende regler for de mest almindelige autorisationer og certifikater.

BLIV TILKNYTTET VORES MENTORORDNING

Formålet er, at menteen kan trække på mentoren i faglig og karrieremæssig sammenhæng og få kompetent sparring, råd og vejledning.