Kontakt os direkte og få personlig rådgivning

Tlf.: +45 3336 4920
Mail: mf@mmf.dkFind svar på spørgsmål

I 2018 vil 16 helt store krydstogtskibe blive leveret til rederierne, og Lindab har været hoved-leverandør til de seks. Et typisk krydstogtskib skal bruge omkring 60 kilometer rør.
I 2018 vil 16 helt store krydstogtskibe blive leveret til rederierne, og Lindab har været hoved-leverandør til de seks. Et typisk krydstogtskib skal bruge omkring 60 kilometer rør.

Lindab sikrer frisk luft på verdenshavene

Der går næsten ikke en dag, uden at et krydstogtskib lægger til i en dansk havn. Mens skibene bliver større og større, stiger også gæsternes krav til komfort ombord. Det kan mærkes hos Lindab, der leverer ventilationsløsninger til en række af de allerstørste krydstogtskibe.

Fra et støvet image som en ferieform for pensionister til en milliardindustri med millioner af rejsende. Krydstogter har gennemgået en forandring og er populære som aldrig før. Bare i år vil mere end 1 million turister gå i land i de danske havne som et stop på et krydstogt.

De største og mest moderne skibe har plads til helt op mod 10.000 gæster og medarbejdere, mens faciliteterne inkluderer alt fra biograf og bowling til swimmingpool og gourmetrestauranter. Komforten er i højsædet på de flydende luksushoteller, og det inkluderer naturligvis også indeklimaet.

”Krydstogtskibene er nemlig udstyret med skræddersyede ventilationsløsninger, der sikrer, at udsigten kan nydes fra et veltempereret og ventileret værelse, uanset om kursen er sat mod varmere himmelstrøg eller arktiske eventyr,” fortæller key account manager Michael Båring fra Lindab Marine.

60 kilometer rør til ét skib

Gennem de seneste 35 år har Lindab leveret ventilationsløsninger til marineindustrien heriblandt navy, cargo, offshore og selvfølgelig passagerskibe som færger og krydstogtskibe. På verdensplan bygges der i år 16 af de helt store krydstogtskibe, hvoraf Lindab har været hovedleverandør til de seks.

”Markedet er i voldsom vækst, og der findes nærmest ikke et værft i Europa, der ikke har ordrebogen fuld. Og det er hverken små skibe eller små kontrakter, der er tale om. Et enkelt skib skal måske bruge 60 kilometer rør, men fordi kontrakterne med værfterne som regel indebærer en hel serie af skibe og strækker sig over 4 til 5 år, så taler vi ordrer på op mod 500 kilometer rør,” fortæller Michael Båring.

Levering til tiden eller dagbøder i millionklassen

Det er ingen hemmelighed, at forsinkede eller aflyste leveringer er blandt ethvert byggeprojekts værste mareridt, og det er ikke anderledes i marineindustrien, hvor dagbøder i millionklassen ved forsinkelser ikke er et særsyn.

”Med produktionsfaciliteter i både Danmark, Tjekkiet og Sverige er vi tæt på værfterne, og det giver stor fleksibilitet i forhold til kundens levering. Hvis der mod forventning skulle opstå udfordringer i én afdeling, så kan de andre tage over og sikre, at kunden stadig får varen til tiden,” siger Michael Båring og fortsætter:

”Produktion tæt på værfterne giver samtidig en begrænset transport til gavn for miljøet. I Lindab kalder vi det Good Thinking, når ansvarlig produktion og god forretning går hånd i hånd,” fortæller Michael Båring.

Et typisk krydstogtskib i tal:

Til et 300 meter langt og 45 meter bredt skib, der vejer omkring 150.000 tons, kræver ventilationsløsningen:

  • 60.000 meter runde rør
  • 60.000 fittings
  • 4-5000 kabinebokse
  • 3-3500 lyddæmpere
  • Produktion af skibet varer omkring et år

 

Kilde: Pressemeddelelse, www.lindab.com

 

torsdag den 23. august 2018

Relaterede artikler

  • Vi skal bruge mindre energi i vores bygninger mandag den 25. november

    Der er et stort potentiale for energieffektivisering af ældre bygninger, der udgør 65 procent af alle danske bygninger.

    Læs artiklen
  • Flodheste sluger energi tirsdag den 29. oktober

    Zoologisk Have København investerer i nye energibesparende løsninger. To maskinmestre har det daglige ansvar for de tekniske anlæg, herunder nye vandbehandlingsløsninger som medfører store besparelser.

    Læs artiklen
  • Kursen er sat mod halvering af skibsfartens CO2-udledning mandag den 21. oktober

    I 2050 skal skibsfartens udledning af CO2 være halveret. Det stiller krav om både teknologisk udvikling, nye forretningsmodeller og politiske aftaler, som sikrer, at den maritime omstilling sker på lige vilkår.

    Læs artiklen
  • Studerende tjekker energien hos Givskud Zoo mandag den 07. oktober

    3 studiegrupper fra Aarhus Maskinmesterskole har i foråret samarbejdet med Givskud Zoo-Zootopia for at undersøge, hvordan Givskud Zoo-Zootopia’ projekt om at blive mere energioptimerende og bæredygtige skrider frem. Ifølge direktøren kan samarbejdet rykke Givskud Zoo-Zootopia’ grønne profil fremad.

    Læs artiklen
  • Studerende fandt energibesparelser på vandværk onsdag den 02. oktober

    Kasper Retvig Jensen viste vej til energibesparelser på Follerup Vandværk i Fredericia under sin praktiktid. TREFOR Vand vil nu bruge løsningen til at optimere processerne på vandværket.

    Læs artiklen

OBS! MMF.dk benytter sig af cookies for at kunne virke optimalt. Klik "OK" for at acceptere.