Kontakt os direkte og få personlig rådgivning

Tlf.: +45 3336 4920
Mail: mf@mmf.dkFind svar på spørgsmål

Arbejdsmiljø-repræsentanters opsigelsesbeskyttelse

Den særlige afskedigelsesbeskyttelse af arbejdsmiljørepræsentanter har af mange været betragtet som en selvfølge, men en Højesteretsdom har nu sat spørgsmålstegn ved beskyttelsens omfang.

Beskyttelse af arbejdsmiljørepræsentanter

Arbejdsmiljørepræsentanter er i henhold til arbejdsmiljøloven beskyttet imod opsigelse i samme omfang som tillidsrepræsentanter på deres eller tilsvarende faglige område. Der er dog store dele af det private arbejdsmarked der ikke er overenskomstdækket, og hvor der derfor ikke er tillidsrepræsentanter. Der har været usikkerhed om, hvordan arbejdsmiljørepræsentanter er beskyttet på disse områder, hvor der altså ikke er en tillidsrepræsentantsbeskyttelse at læne sig op ad.

I en nyere dom har Højesteret behandlet denne problemstilling.

Bibliotekar havde ikke særlig afskedigelsesbeskyttelse

En bibliotekar, som var arbejdsmiljørepræsentant i virksomheden Carlsberg Business Solutions, havde i 2012 kontaktet Arbejdstilsynet på grund af forhold vedrørende arbejdsmiljøet, hvilket resulterede i, at virksomheden fik nogle påbud vedrørende blandt andet det psykiske arbejdsmiljø. I slutningen af oktober 2013 valgte virksomheden at opsige bibliotekaren på grund af samarbejdsvanskeligheder. Dette fik Bibliotekaren til at anlægge sag mod arbejdsgiveren for afsked i strid med den særlige afskedigelsesbeskyttelse for arbejdsmiljørepræsentanter. Bibliotekaren var ikke omfattet af en overenskomst, men mente at man skulle finde beskyttelsen i en overenskomst på tilsvarende faglige område.

Højesteret fandt dog, at der ikke var nogle af de overenskomster bibliotekaren havde fremlagt, der kunne anses som tilsvarende. På denne baggrund fandt Højesteret, at der ikke var en særlig afskedigelsesbeskyttelse af bibliotekaren som følge af hendes status som arbejdsmiljørepræsentant.

Uddannelse og arbejdsopgaver er afgørende

Dommen viser, at hvervet som arbejdsmiljørepræsentant ikke nødvendigvis medfører en særlig afskedigelsesbeskyttelse. Hvorvidt arbejdsmiljørepræsentanten nyder en særlig afskedigelsesbeskyttelse afhænger af, om der er en overenskomst på tilsvarende faglige område.

For at vurdere hvilken (om nogen) overenskomst der skal anses som tilsvarende, skal man især kigge på medarbejderens uddannelsesmæssige baggrund og karakteren af det arbejde som medarbejderen udfører. Vurderingen er derfor helt forskellig, afhængig af om der er tale om en maskinmester eller en bibliotekar. Blandt andet kan der argumenteres for, at en maskinmesters uddannelsesmæssige baggrund samt sædvanlige arbejdsopgaver ligger væsentligt tættere på Industriens Funktionæroverenskomsts faglige område end en bibliotekars – dette var en af de overenskomster bibliotekaren havde fremlagt som tilsvarende.

Maskinmestrenes Forening er derfor fortsat af den opfattelse, at maskinmestre der er arbejdsmiljørepræsentanter som udgangspunkt nyder en særlig afskedigelsesbeskyttelse.

Nuværende retsstilling er dog uklar. I fremtiden bør der derfor være større fokus på, at der gennem individuel aftale mellem arbejdsgiveren og arbejdsmiljørepræsentanten skabes klarhed over, hvilken beskyttelse hvervet medfører.

Ændringer på vej?

Problemstillingen blev forelagt beskæftigelsesministeren i et samråd, hvor ministeren gav udtryk for, at han ønskede at tage problemstillingen under behandling. Han henviste til en allerede fastsat ekspertgruppe om arbejdsmiljø, der er i gang med at se på arbejdsmiljøreguleringen. Gruppen er efter planen færdig med dens arbejde i løbet af september 2018. Vi kan derfor håbe på en snarlig afklaring af retstillingen.

 

Af Christian Bonne Rasmussen, juridisk konsulent, Maskinmestrenes Forening

Se hvordan du kontakter Maskinmestrenes Forenings sekretariat HER.

 

 

mandag den 10. september 2018

Relaterede artikler

  • Energikonference Esbjerg ser på Brexit og energipolitikken efter valget Ca. 8 timer siden

    Hvordan forsyner vi Danmark og Europa med grøn og vedvarende energi i årene, der kommer? Det forsøger Energikonference Esbjerg 2019 at svare på.

    Læs artiklen
  • Masser af netværk, vidensdeling og inspiration fredag den 12. april

    120 personer deltog i en spændende temadag for byggeri, anlæg og drift i Bella Center.

    Læs artiklen
  • Møde i Nordiska Maskinbefälsfederationen tirsdag den 09. april

    Den 08. - 09. april deltog formand Jan Rose Andresen, bestyrelsesmedlem Gustav Schmidt Hansen og sekretariatschef Kaare Lund Nielsen i Nordiska Maskinbefälsfederationens (NMF) møde i Thorshavn på Færøerne. På mødet overtog Danmark præsidentposten i NMF for de næste tre år.

    Læs artiklen
  • Den bortviste syge medarbejder fredag den 29. marts

    Den 28. juni 2018 afgjorde Vestre Landsret en tvist mellem en medarbejder og en virksomhed, hvor medarbejderen var blevet bortvist. Baggrunden var, at medarbejderen ikke var kommet til en mulighedssamtale, som skulle have været afholdt.

    Læs artiklen
  • Halvering af CO2-udledning hos TORM i 2050 fredag den 15. marts

    Nyuddannet maskinmester Cecilie Henriksens bachelorprojekt fra 2018 er kåret som det næstbedste blandt de indsendte forslag fra maskinmesterskolerne.

    Læs artiklen

OBS! MMF.dk benytter sig af cookies for at kunne virke optimalt. Klik "OK" for at acceptere.