Kontakt os direkte og få personlig rådgivning

Tlf.: +45 3336 4920
Mail: mf@mmf.dkFind svar på spørgsmål

»Gode medarbejdere, godt udstyr og omfattende it-integration sikrer et pålideligt og transparent prøveflow i laboratoriet. Vi skal gøre arbejdet rigtigt og rettidigt hver gang, også når produktionen øges med 50 procent,« siger laboratoriechef Brian Rewentborg.
»Gode medarbejdere, godt udstyr og omfattende it-integration sikrer et pålideligt og transparent prøveflow i laboratoriet. Vi skal gøre arbejdet rigtigt og rettidigt hver gang, også når produktionen øges med 50 procent,« siger laboratoriechef Brian Rewentborg.

Robotter laver stålpladeprøver

Ingen stålplader forlader NLMK DanSteel A/S, før de er blevet testet på laboratoriet, hvor maskinmester Brian Rewentborg er laboratoriechef. Udviklingen går mod mere automatisering og flere robotter.

Brian Rewentborg er laboratoriechef hos NLMK DanSteel A/S – Danmarks eneste stålvalseværk, som årligt sender over 500.000 ton stålplader ud til kunder i Europa og USA.

Ingen stålplader forlader dog værket, før kvaliteten er nøje kontrolleret på laboratoriet, hvis daglige leder er maskinmester Brian Rewentborg, som første gang blev ansat i virksomheden i 1997, hvor han begyndte i produktionen. Siden havde han forskellige job i virksomheden indtil konkursen i 2002.

I nogle år arbejdede han i medicobranchen, indtil han i 2006 blev lokket tilbage til Stålvalseværket, som nu var blevet til NLMK DanSteel A/S, i stillingen som laboratoriechef.

»På laboratoriet skal vi sikre, at alle færdigproducerede stålplader har den kvalitet, som er aftalt med kunden. Ingen stålplader bliver sendt til kunderne, før den er testet hos os. Udfordringen er, at pladerne ligger klar til udskibning, men ikke kan sendes, før vi har haft dem gennem laboratoriet, og derfor er vores ekspeditionstid meget i fokus. En af de vigtigste opgaver har været at etablere nogle nye systemer, som gør, at vi ikke bliver en flaskehals, og som samtidig sikrer entydig identifikation af alle prøver samt fuld sporbarhed igennem hele processen,« siger Brian Rewentborg.

Flere slags tests

Alle stålplader, som bliver produceret på værket, får klippet et stykke af til prøver, der sendes til laboratoriet. Laboratoriet udfører slagprøvning, kemisk analyse, hårdhedsmåling, bøjeprøvning, trækprøvning på langs og tværs af valseretning og igennem tykkelsen (Z-test) samt ved høje temperaturer i temperaturkammer. Sammensætningen af prøveomfanget for hver plade er reguleret af krav fra standarder og kundekrav.

Noget af prøveforberedelsen er fuldt automatiseret, blandt andet slagprøverne, hvor der nu er en robotcelle, som udfører, hvad der – ved fuld udnyttelse – svarer til ni mands arbejde, og som kan udføre 20 prøver i timen, hvilket er mere end det aktuelle behov og dermed giver plads til en fremtidig produktionsforøgelse.

»Vi blander os mindst muligt i prøveprocessen, som er automatiseret mest muligt. Alle prøver udføres ”i blinde”, forstået på den måde, at vi ikke ved, hvem kunden er, eller hvilke specifikke krav der er til netop den prøve. Efter endt test uploades prøvningsresultaterne automatisk til Level 3-systemet, som sammenligner krav og resultater og i sidste ende afgør, om en plade er godkendt eller kasseret. At vi ikke blander os, er med til at øge troværdigheden af prøverne, fordi man så udelukker muligheden for manipulation eller menneskelige fejl,« fortæller Brian Rewentborg.

Få minutter efter et prøveresultat er godkendt, adviseres den kollega på værket, som står for at udskibe pladerne til kunden. 

Læs hele artiklen i Maskinmesteren nr. 9, 2018.

tirsdag den 11. september 2018

Relaterede artikler

  • Internet of Things er kommet til Skjern torsdag den 06. juni

    Maskinmestrene hos automationsleverandøren Orbital udvikler SCADA-systemer og andre af fremtidens styrings- og overvågningsteknologier, som skal bruges i omstillingen til grøn energi.

    Læs artiklen
  • Pressemeddelelse onsdag den 13. februar

    Servitization kan skabe ny milliardomsætning hos danske fremstillingsvirksomheder

    Servitization er en af de vigtigste byggesten i transformationen af industrien i Danmark. Med det nye initiativ Servitize.DK, skal flere danske virksomheder hjælpes til at udvide forretningen med produktrelaterede serviceydelser. Industriens Fond har bevilliget 29 mio. kroner til projektet, som udføres i et samarbejde mellem FORCE Technology, Copenhagen Business School, Aarhus Universitet, Teknologisk Institut og Alexandra Instituttet.

    Læs artiklen
  • Automation er en evig læring torsdag den 20. 2018

    Hans Mathiesen er Software Designer hos SVM Automatik – en automationsspecialist, der leverer pakke- og samlelinjer til medicinal- og medico-industrien. Jobbet indeholder en konstant læringskurve.

    Læs artiklen
  • Stor faglig udvikling i automationsbranchen torsdag den 13. december 2018

    Maskinmestrene hos Holtec Automatic oplever store muligheder for faglig udvikling som både projektledere og konstruktører. Automationsbranchen efterlyser flere kvalificerede medarbejdere.

    Læs artiklen
  • Connie Hedegaard: Maskinmestrene skal vise vejen fredag den 30. november 2018

    Viden giver ansvar. 

    Læs artiklen

OBS! MMF.dk benytter sig af cookies for at kunne virke optimalt. Klik "OK" for at acceptere.