Kontakt os direkte og få personlig rådgivning

Tlf.: +45 3336 4920
Mail: mf@mmf.dkFind svar på spørgsmål

Kickoff konference for Ocean Plastic Forum

Den 4. december er der kickoff konference for det nye partnerskabsinitiativ Ocean Plastic Forum. Formålet er at bidrage til at bortskaffe den plast, der allerede er endt i havet. En lang række danske aktører står bag initiativet - heriblandt Maskinmestrenes Forening der har startet initiativet og drevet sekretariatet. Det er gratis at deltage, men antallet af pladser er begrænset.

Mængden af plast i havet er desværre voksende, og derfor har en lang række danske aktører – herunder Plastindustrien, Danske Rederier, DAKOFA og Danske Maritime – etableret partnerskabet Ocean Plastic Forum, der har fokus på indsamling og behandling af plast i havet.

Den 4. december fra 9-13 bliver den officielle kick off konference afholdt i København, og formålet med arrangementet er at skabe handling bag miljøinitiativets vision ved at gøre markeds- og samarbejdsmulighederne synlige og tilgængelige samt åbne op for nye medlemmer. På konferencen kan deltagerne bl.a. få et indblik i den aktuelle status på mængden af plast i havet, og forskellige virksomheder vil fortælle om, hvordan de i praksis gør en forskel for at forbedre situationen. Eksempelvis kan du høre om Maersk Supplys erfaringer med opsamling i Stillehavet, og om hvordan Plastix omdanner fiskenet til nye råvarer samt om Aage Vestergaards Larsen A/S’ arbejde med at genanvende plast fra havet. Endvidere vil der også være mulighed for at få mere indsigt i, hvordan der kan skabes vellykkede samarbejder med eksempelvis Indonesien om at få samlet plast op fra landets floder.

Ulla Tørnæs (V), minister for udviklingssamarbejder, vil undervejs også holde et oplæg med fokus på, hvordan man fra politisk side vil understøtte en udvikling, der sikrer, at plast ikke bliver liggende i havet.

Derudover vil der være et workshopmodul, hvor fokus er på at få illustreret og sammensat forskellige bud på, hvordan leverandørkæde/samarbejde kan se ud i forhold til at komme i gang med indsamlingen af plast i havet.

Øvelsen giver synlighed for hvilke aktører, der er i Ocean Plastic Forum, hvilket skal skabe grobund for samarbejdet fremadrettet og bidrage til at øvrige/nye interessenter kan finde en plads i samarbejdet.

DOWNLOAD: Programmet for kick off konferencen.

Maskinmester Niels Larsen, formand i Ocean Plastic Forum og bestyrelsesmedlem i Maskinmestrenes Forening, fortæller:

– Vi ønsker at forbedre miljøet i verdenshavene og langs kysterne ved at indvinde plasten. Målet er også at anvende den indsamlede plast så højt som muligt i værdikæden til nye produkter, alternativt gennem teknologier, der omdanner plasten til olie igen. Kick off konferencen er et godt første skridt på vejen, og jeg opfordrer, at interesserede medlemmer i Maskinmestrenes Forening deltager for at blive klogere på mulighederne for at medvirke.

Tilmelding skal ske senest den 29. november via dette link, og det er gratis at deltage. Bemærk at der er et begrænset antal pladser.

 

tirsdag den 06. november 2018

Relaterede artikler

  • Rensegrisen bliver automatisk sendt afsted Ca. -1 timer siden

    Maskinmester Aksel Kirkeby har deltaget i udviklingen af en automatisk rensegrisløsning, som fremover kan komme spildevandsbranchen til gavn ved at effektivisere rensningen af spildevandstrykledninger.

    Læs artiklen
  • Ocean Plastic Forum fylder 1 år fredag den 06. december 2019

    Den 05. december var Maskinmesterens Forening i spændende selskab med Ocean Plastic Forum i anledning af sidst nævntes 1 års fødselsdag. Maskinmestrenes Forening er medstifter af Ocean Plastic Forum, som også har til huse på Sankt Annæ Plads.

    Læs artiklen
  • Pressemeddelelse: Danskere fjerner plast fra verdenshavene fredag den 08. november 2019

    50 stærke danske virksomheder og organisationer er gået sammen om at gøre noget ved de store problemer med plast i verdenshavene. Den samlede indsats skal sætte et tydeligt dansk aftryk på et globalt problem. Torsdag den 05. december slår parterne dørene op til et stort arrangement hos Dansk Industri, hvor minister for udviklingssamarbejde, Rasmus Prehn (S), kommer med et indlæg.

    Læs artiklen
  • Kursen er sat mod halvering af skibsfartens CO2-udledning mandag den 21. oktober 2019

    I 2050 skal skibsfartens udledning af CO2 være halveret. Det stiller krav om både teknologisk udvikling, nye forretningsmodeller og politiske aftaler, som sikrer, at den maritime omstilling sker på lige vilkår.

    Læs artiklen
  • Ny spildevandsbeluftning med mange gevinster fredag den 02. august 2019

    Fredericia Spildevand og Energi A/S har etableret en ny løsning til beluftning af spildevand, som både optimerer driften, sparer energi, forbedrer arbejdsmiljøet og øger sikkerheden for medarbejderne.

    Læs artiklen