Kontakt os direkte og få personlig rådgivning

Tlf.: +45 3336 4920
Mail: mf@mmf.dkFind svar på spørgsmål

Martin Risum Bøndergaard, politik- og analysechef i Vindmølleindustrien holder oplæg på Ajour torsdag 29. november kl. 14. 30.
Martin Risum Bøndergaard, politik- og analysechef i Vindmølleindustrien holder oplæg på Ajour torsdag 29. november kl. 14. 30.

Vindenergi bliver hjørnesten i et grønt energisystem

Omstillingen til en CO2-neutral energiforsyning frem mod 2050 er godt i gang. Men den store udfordring bliver at få koblet varmeforsyning og transportsektoren på den grønne el fra vind og sol.

Hvis det bare var elforsyningen, som skulle omstilles til vedvarende energi, ville Danmark kunne være næsten 100 procent i mål allerede i 2030. Men de politiske mål om CO2-neutralitet i 2050 gælder hele samfundet, herunder også varmeforsyning og transportsektoren. At opfylde den målsætning kræver en sammenkobling af den grønne strøm med både varmeforsyning og transport, og det er her opgaven bliver lidt mere udfordrende.

I dag dækkes cirka en tredjedel af det samlede energiforbrug af vedvarende energi, herunder vind, sol og bioenergi m.v. Ni procent af energiforbruget er baseret på vind og sol. Syv af de ni procent kommer fra vindenergi.

»Ser man alene på elforsyningen, bliver over 50 procent allerede produceret på vedvarende energi – primært fra vindmøller, men på sigt kan vindenergien ikke klare den grønne omstilling alene. Der skal også komme bidrag fra solenergi, biomasse, geotermi og andre slags omgivelsesvarme,« siger Martin Risum Bøndergaard som optakt til Ajour 2018, hvor han holder oplægget ”Et grønt energisystem”. Til daglig er Martin Risum Bøndergaard politik- og analysechef i Vindmølleindustrien, som er vindenergiens brancheforening.

Ingen energidisruption i vente

I fremtiden forventer Vindmølleindustrien, at Danmarks energiforsyninger kommer fra fire energiformer: Sol, vind, bioenergi og omgivelsesvarme (eksempelvis luft, jord og søvand samt geotermisk energi).

»Der er lavet scenarier, hvor over halvdelen af energiforsyningen i 2050 kommer fra vindenergi alene. Men prisen på de forskellige energiteknologier kommer naturligvis til at spille en rolle. Hvad bliver billigst på den lange bane – sol eller vind eller noget helt tredje? Det ved vi ikke endnu. Nu skal sol og vind snart til at konkurrere om de samme udbud, og så får vi en slags indikation for, hvilken teknologi som er den billigste i øjeblikket. Men tingene kan jo se anderledes ud om fem, ti, femten år,« siger Martin Risum Bøndergaard.

Han tror ikke på, at der ud af det blå kommer nye disruptive energiteknologier, som vi ikke kender i dag, men som vil kunne blive væsentlige bidragydere.

»Det har taget 30-40 års udvikling af vindteknologien at nå til, at vindenergien næsten kan begå sig på helt kommercielle vilkår. Der er 32 år, til vi skal have opfyldt 2050-målene, og jeg tvivler på, at vi med den tidsramme vil se helt nye og ukendte teknologier overhale de energiteknologier, vi kender eller anvender i dag. Men teknologisk er der spændende perspektiver i for eksempel at anvende elektrolyse i forbindelse med biogasproduktion, hvor potentialet virker meget stort. Så jeg forventer mere, at udviklingen vil gå i retning af kendte, men stadig billigere og mere effektive teknologier, som også vil kunne bruges i forskellige kombinationer,« siger Martin Risum Bøndergaard. 

Læs hele artiklen i Ajourmagasinet.

tirsdag den 06. november 2018

Relaterede artikler

  • Stenene holder på varmen torsdag den 22. august

    Et EUDP-projekt har udviklet en løsning på en af den grønne omstillings store udfordringer: Billig og miljøvenlig lagring af vedvarende energi. Løsningen er granitsten opvarmet til 600 grader celsius.

    Læs artiklen
  • Ny spildevandsbeluftning med mange gevinster fredag den 02. august

    Fredericia Spildevand og Energi A/S har etableret en ny løsning til beluftning af spildevand, som både optimerer driften, sparer energi, forbedrer arbejdsmiljøet og øger sikkerheden for medarbejderne.

    Læs artiklen
  • Få mere værdi ud af dine energidata fredag den 26. juli

    Ofte har virksomheder ikke den nødvendige kapacitet eller kompetencerne til at udvælge de rigtige data og bruge dem korrekt. Måledata skal give mening, men hvad betyder det?

    Læs artiklen
  • Kernekraft forsøger grønt comeback fredag den 19. juli

    To maskinmestre arbejder med en ny generation af kernekraft, der kan anvende thorium-teknologi, og som de mener vil bidrage til en langsigtet bæredygtig og klimavenlig energiproduktion.

    Læs artiklen
  • Asnæsværket konverterer til biomasse torsdag den 27. juni

    Danmarks største kulfyrede kraftværk konverterer til træflis som brændsel. Fra 2020 skal Asnæsværket producere varme til Kalundborg på et nyt biomassefyret anlæg, som sender kullene på pension.

    Læs artiklen

OBS! MMF.dk benytter sig af cookies for at kunne virke optimalt. Klik "OK" for at acceptere.