Kontakt os direkte og få personlig rådgivning

Tlf.: +45 3336 4920
Mail: mf@mmf.dkFind svar på spørgsmål

Lasse Jensen (t.v.) og Lau Lønborg Nielsen på besøg hos en kunde ved et skab med 4-kvadrante frekvensomformere, som kan levere strøm tilbage på nettet, når motoren bremses. Det giver energibesparelser for kunden.
Lasse Jensen (t.v.) og Lau Lønborg Nielsen på besøg hos en kunde ved et skab med 4-kvadrante frekvensomformere, som kan levere strøm tilbage på nettet, når motoren bremses. Det giver energibesparelser for kunden.

Stor faglig udvikling i automationsbranchen

Maskinmestrene hos Holtec Automatic oplever store muligheder for faglig udvikling som både projektledere og konstruktører. Automationsbranchen efterlyser flere kvalificerede medarbejdere.

Bag buzzwords som Internet of Things og Industri 4.0 findes en dagligdag hos automationsleverandører, som skal finde konkrete løsninger på konkrete problemstillinger hos kunderne. Det giver store faglige udfordringer for de maskinmestre, der har fundet vej til en travl automationsbranche, som efterlyser endnu flere kvalificerede medarbejdere. Holtec Automatic er en af de automationsspecialister, som hjælper både maskinbyggere og slutkunder med at udvikle og bygge automationsløsninger til produktionslinjer og industrielle processer på mange forskellige typer virksomheder.

»Populært sagt skal vi levere hjernen eller intelligensen til forskellige typer industrielle anlæg. Vi programmerer løsningerne, og vi bygger de tavler, som er nødvendige for at kunne styre en produktion eller en proces. De fleste af vores kunder er maskinbyggere, som har brug for styringer til deres mekaniske løsninger, men vi leverer også direkte til virksomheder, som ejer de industrielle anlæg,« siger maskinmester Lau Lønborg Nielsen, der er projektleder og konstruktør hos Holtec Automatic.

Oprindelig er han uddannet elektriker, men videreuddannede sig hurtigt til maskinmester og har altid arbejdet med automation og styringer.

»Mit job hos Holtec Automatic kombinerer projektlederrollen med tekniske problemstillinger, og det passer mig virkelig godt. Jeg kan ikke undvære de rent tekniske udfordringer, men som projektleder får man samtidig lov at være med fra start til slut med mange forskellige koordineringsopgaver undervejs. Jobbet har virkelig løftet mig fagligt, og i dag er jeg ansvarlig for projekter med store tavler på 600 A med 65 motorer og 200 I/O-punkter. Det kunne jeg ikke, da jeg startede i jobbet for tre år siden,« siger Lau Lønborg Nielsen. 

Unik kobling af to PLC-platforme

Holtec Automatic leverer løsninger til flere brancher og industrier: Biogasanlæg, spildevandsanlæg, affaldssortering, hydrauliksystemer, fødevareproducenter og produktionsvirksomheder.

»Et eksempel på et projekt, jeg har deltaget i, er et anlæg til slamafvanding på et renseanlæg, som skal skille det faste stof ud fra spildevandet. Her har vi leveret styringen til anlægget, som får afvandet slammet, så det bliver til tørstof,« fortæller Lau Lønborg Nielsen.

For en anden kunde har Lau Lønborg Nielsen været med til at lave en helt ny løsning, som kobler systemer fra de to PLC-leverandører Siemens og Beckhoff.

Baggrunden er en kunde, som stod med et anlæg, der var brudt ned, og man derfor nødtvunget var overgået til manuel produktion. Så der hvilede et ikke ubetydeligt tidspres på at få en ny produktionslinje op at køre.

»Vi har leveret en løsning, som gør det muligt at få et servodrev fra Siemens til at kommunikere med en PLC-processor fra Beckhoff ved at koble Siemens’ Profinet med Beckhoffs Ethercat. Det ville normalt kræve rigtig meget programmering og mellemløsninger. Men som Solution Partner for Siemens har vi fået lov at afprøve en helt ny teknologi, som kobler de to platforme direkte, og for vores kunde har det betydet, at vi kunne skære leveringstiden på det nye anlæg ned fra 12 til 6 uger, hvilket har været en kæmpe fordel, når man har et produktionsanlæg, der står stille,« siger Lau Lønborg Nielsen.

Læs hele artiklen i Maskinmesteren nr. 12, 2018.

 

torsdag den 13. december 2018

Relaterede artikler

  • Automation er en evig læring torsdag den 20. december 2018

    Hans Mathiesen er Software Designer hos SVM Automatik – en automationsspecialist, der leverer pakke- og samlelinjer til medicinal- og medico-industrien. Jobbet indeholder en konstant læringskurve.

    Læs artiklen
  • Robotter laver stålpladeprøver tirsdag den 11. september 2018

    Ingen stålplader forlader NLMK DanSteel A/S, før de er blevet testet på laboratoriet, hvor maskinmester Brian Rewentborg er laboratoriechef. Udviklingen går mod mere automatisering og flere robotter.

    Læs artiklen
  • Automatik 2018 melder udsolgt torsdag den 14. juni 2018

    178 udstillere står klar, når Automatik 2018 slår dørene op 11.-13. september 2018 i Brøndby Hallen. Automatik 2018 samler automations- og robotbranchen, og årets messe bliver den foreløbigt største.

    Læs artiklen
  • Robotteknologi indtager renseanlæg onsdag den 09. maj 2018

    Aarhus Vand og Blue Ocean Robotics har indgået et partnerskab om at udvikle robotteknologi på renseanlæg.

    Læs artiklen
  • SerEnergy leverer grønne brændselsceller mandag den 09. april 2018

    Mange virksomheder har udfordringer med at foretage korrekte og nøjagtige målinger af eksempelvis damp, trykluft og fuel. Derfor udbyder Tech Instrumentering og HH Instruments kurser i måleteknik og beregningsmetoder. Brændselsceller baseret på metanol skal være et grønt alternativ, når det gælder backup og nødstrømsforsyning. SerEnergy har ansat tre nyuddannede maskinmestre til vækstvirksomheden.

    Læs artiklen

OBS! MMF.dk benytter sig af cookies for at kunne virke optimalt. Klik "OK" for at acceptere.