Ikke to automationsopgaver er ens for maskinmester Hans Mathiesen hos SVM Automatik. Her er han Software Designer og udvikler den nødvendige styring til de samle- og pakkelinjer, som SVM Automatik leverer til medico- og medicinalindustrien. Der er tale om PLC-programmering af motorer og cylindere og programmering af controllere til robotter samt integrering af udstyr fra underleverandører. »Hvert projekt byder på nye udfordringer. Vi laver ikke to identiske løsninger. Programmering og automation er en evig læring. Man skal have lyst til at lære i mit job, for teknologien udvikler sig hele tiden. Så det kan godt være, man synes, at man i udgangspunktet er en god programmør, men du skal være indstillet på en konstant læringskurve, og at tingene ikke altid virker første gang, men at man må prøve i flere omgange, før man er i mål,« siger Hans Mathiesen. Oprindelig er han uddannet automatikfagtekniker, men fortsatte videre uden stop til maskinmesteruddannelsen. »Jeg ville gerne have mine uddannelser overstået. Min holdning var, at når jeg først var i job, kom jeg ikke tilbage på skolebænken. Så jeg fortsatte direkte fra min første uddannelse til maskinmesteruddannelsen. Det var otte år i alt på de to uddannelser,« siger Hans Mathiesen, der begyndte sin første uddannelse i 2004 og afsluttede på Aarhus Maskinmesterskole i 2012.
Pakkelinje med insulinpenne
Men selv om han måske ikke skal tilbage på skolebænken, har der været meget læring, siden han startede karrieren som maskinmester. Første job var hos Siemens Wind Power, derefter GEA, hvor han begyndte at arbejde med automation. Det var løsninger til styring af tørringsanlæg, der anvendes i blandt andet fødevareindustrien til væsker som mælk og kaffe, der skal omdannes til pulverform. Herefter gik turen tilbage til Jylland, hvor han fik tilbudt job hos SVM Automatik. En studiekammerat havde givet hans navn til et rekrutteringsfirma, og det førte til jobbet som Software Designer. »Jeg kom fra helt andre typer processer og anlæg hos GEA. Hos SVM har vi ikke direkte kontakt med selve mediet, for eksempel insulin, men kun med hylstre og emballage. Så processerne er meget anderledes. Jeg havde heller ikke arbejdet med servomotorer tidligere og skulle også hos SVM til at arbejde med en anden slags HMI (Human-Machine-Interface, red.) end i mit tidligere job. Så det var en stejl læringskurve fra starten. Men jeg kom ind i et stort projekt med ni programmører, så der var mange at sparre med, og det var en stor hjælp,« siger Hans Mathiesen.
Et af de første anlæg, som Hans Mathiesen arbejdede med hos SVM Automatik, var en pakkelinje, der skulle pakke seks insulinpenne med nåle og brugsanvisning ind i en æske. Pennene kommer ind på linjen i bakker og skal herfra gennem en visuel inspektion, som kontrollerer, at det er den rigtige pen. Der skal herefter sættes et klistermærke på pennen. Ved siden af båndet med penne kører et bånd med de æsker, som pennene skal ind i. Når penne, nåle og brugsanvisninger er skubbet ind i æskerne, skal æskerne limes og lukkes og udstyres med et serienummer. Herefter skal de vejes og pakkes i papkasser og sendes til lager. Undervejs skal ske en kvalitetskontrol, som blandt andet skal afsløre, om en æske er lukket korrekt, og om vægten af æsken er den rigtige. »Da jeg ikke havde arbejdet med servomotorer før, var der en stor opgave i at få blandt andet den arm, som skal lukke flapperne på æskerne, til fungere og dreje med den rigtige hastighed, på det rette tidspunkt« fortæller Hans Mathiesen.
Læs hele artiklen i Maskinmesteren nr. 12, 2018.