Kontakt os direkte og få personlig rådgivning

Tlf.: +45 3336 4920
Mail: mf@mmf.dkFind svar på spørgsmål

Nu begynder overgangen til den nye ferielov

Den nye ferielov er på vej. I forlængelse af den nye lov, vil man i takt med, at man optjener ferie kunne afholde denne løbende.

Samtidighedsferie skal afløse det forskudte ferie år

I dag er feriesystemet indrettet sådan, at den periode hvor medarbejderen optjener ferien (optjeningsåret), og den periode medarbejderen afholder ferien (ferie året) er 16 måneder forskudt. Som ny på arbejdsmarkedet kan man derfor risikere at arbejde i 16 måneder uden ret til betalt ferie. Særlig dette forhold er en af grundene til, at ferieloven ændres.

Efter den nye ferielov kan man i stedet afholde ferien løbende som den optjenes, såkaldt samtidighedsferie. Ligesom efter den gamle ferielov, optjener man ret til 2,08 dages betalt ferie om måneden og har således stadig ret til 5 ugers betalt ferie årligt.

Den nye ferieperiode kommer til at løbe fra 1. september til 31. august. Dog er den periode, hvor man kan afholde ferien forlænget med yderligere 4 måneder frem til 31. december. Det betyder, at man har mulighed for spare op til en længere ferie i starten af et ferie år.

Det kan desuden aftales mellem arbejdsgiver og medarbejder, at der afholdes ferie inden denne er optjent. Dette skal også være med til at sikre, at det forsat bliver muligt at placere ferien på alle tidspunkter af året.

Overgang til ny ferielov starter 1. januar 2019

Den nye ferielov træder først fuldt ud i kraft pr. 1. september 2020, men lovens virkning indtræder løbende allerede fra den 1. januar 2019. 

Den 1. januar 2019 starter der et ”kort optjenings år”, der løber fra den 1. januar – 31. august 2019. Ferie optjent i denne periode skal afholdes i ”et kort ferie år”, der løber fra 1. maj – 30. september 2020.  

For at undgå en periode, hvor de ansatte har optjent ret til ferie både efter de gamle og de nye regler bliver den ferie der optjenes den fra 1. september 2019 til 31. august 2020 ”fastfrosset”. Disse midler bliver først udbetalt, når medarbejderen forlader arbejdsmarkedet. Arbejdsgiver kan vælge, om beløbet beholdes i virksomheden eller indbetales til en særlig fond, ”Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler”.

Den 1. september 2020 træder samtidighedsferien i kraft. Alle lønmodtagere, om man er nyuddannet eller har været på arbejdsmarkedet i 30 år, starter som udgangspunkt ferieperioden uden ret til betalt ferie. Denne optjenes og ligeledes afholdes løbende i ferieperioden.  

Det nye feriesystem kommer derudover i høj grad til at ligne det gamle system. De nuværende regler om afholdelse af ferie, feriegodtgørelse og betalt ferie bliver videreført uden de store ændringer. Medarbejdere med ret til ferie med løn har desuden stadig krav på et årligt ferietillæg på 1 % af lønnen. 

Du er velkommen til at kontakte sekretariatet, hvis du har spørgsmål til den nye ferielov.

 

 

fredag den 21. december 2018

Relaterede artikler

  • Afvis lægelig behandling og behold retten til sygedagpenge mandag den 13. maj

    Siden 2014 har der været en forsøgsordning, hvor sygemeldte borgere har haft ret til at afvise lægelig behandling, uden at dette ville få indflydelse på deres ret til sygedagpenge eller jobcenterets vurdering af retten til fleksjob, førtidspension mv. Denne ordning gøres nu permanent per 1. juli 2019.

    Læs artiklen
  • Besøg hos CERN torsdag den 09. maj

    Medlemmer af Maskinmestrenes Forening på studietur til CERN.

    Læs artiklen
  • Ekstra penge på pensionen mandag den 06. maj

    Medlemmer af Maskinmestrenes Forening får ekstra penge på pensionen.

    Læs artiklen
  • Minister: Lad os hæve ambitionerne mandag den 29. april

    Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt slog på Energikonference Esbjerg 2019 til lyd for, at de politisk vedtagne ambitioner for grøn energi i fjernvarmen i Danmark skal øges.

    Læs artiklen
  • Energikonference Esbjerg ser på Brexit og energipolitikken efter valget torsdag den 25. april

    Hvordan forsyner vi Danmark og Europa med grøn og vedvarende energi i årene, der kommer? Det forsøger Energikonference Esbjerg 2019 at svare på.

    Læs artiklen

OBS! MMF.dk benytter sig af cookies for at kunne virke optimalt. Klik "OK" for at acceptere.