Kontakt os direkte og få personlig rådgivning

Tlf.: +45 3336 4920
Mail: mf@mmf.dkFind svar på spørgsmål

Fortsat førerposition kræver øget indsats

Danmark er en grøn vindernation, men at nå målet om en CO2-neutral energiforsyning i 2050 kræver, at CO2-reduktionerne øges med 2-3 gange. Så indsatsen skal øges, sagde Connie Hedegaard på Ajour 2018.

Danmark har skabt et globalt anerkendt brand inden for miljø- og energiteknologier – også kaldet cleantech. Vi er blevet en grøn vindernation. Mange lande kigger til Danmark for viden, inspiration og teknologier, når det gælder omstillingen til et bæredygtigt samfund baseret på vedvarende energikilder og cirkulære processer. Men at have opnået en førerposition er ikke en garanti for at beholde den. I en globaliseret verden kan man ikke slippe foden fra speederen ret længe, før andre lande lægger an til en overhaling. Derfor er der brug for, at politikere, erhvervsliv og borgere holder gang i målsætninger og investeringer, som har ført til den nuværende danske førerposition – og helst trykker foden på gaspedalen lidt ned.

Sådan lød det overordnede budskab fra Connie Hedegaard, formand for Concito-tænketanken, på Ajour 2018, hvor hun holdt åbningsoplægget for en fyldt sal af deltagere. Connie Hedegaard har beskæftiget sig med klima, miljø og energispørgsmål, siden hun blev miljøminister i 2004, derefter klima- og energiminister og senere EU-kommissær for klima.

I dag er hun formand for og medlem af flere tænketanke, miljøfonde og bestyrelser. 

CO2-nettoudledning i nul

På Ajour 2018 opfordrede hun til, at Danmark netop ikke slipper foden fra speederen ved at skære i forskningsmidler eller ved at undlade at opstille målsætninger for at gøre transport, landbrug og bygninger langt mere klima- og energiven- lige. Hun påpegede også, at der mangler mål for energieffektiviseringer og incitamenter for virksomheder til at blive endnu mere energieffektive. »Der er mange gode takter i den energiaftale, som alle Folketingets partier vedtog i juni, men hvis man kigger på transport og elektrificering, er vi hverken nr. 1, 2 eller 3 internationalt. Det er positivt, at der nu politisk er foreslået en udfasning af nye benzin- og dieselbiler fra 2030, men det mål stemmer præcist med EU’s mål, så her er Danmark ikke længere mere ambitiøse end resten af Europa,« sagde Connie Hedegaard.

Også når det gælder udledning af CO2 har Danmark og EU nu samme langsigtede mål: Netto-udledning af CO2 skal gå i nul senest i 2050. Det fælles europæiske mål betyder, at konkurrencen om de ny grønne løsninger nu bliver endnu hårdere. Danmark kan med andre ord ikke lette foden fra speederen.

»Det har taget 30 år at opbygge Danmarks position som grøn vindernation, men den position kan vi miste på få år, så der er ikke noget at betænke sig på, når man ser på, hvad grønne investeringer har givet af vækst, jobs og fremgang,« sagde Connie Hedegaard. 

Bæredygtig vækst

Et af svage punkter i den danske indsats er ifølge Connie Hedegaard halveringen af de statslige midler til forskning i nye energiløsninger.

»Skiftende regeringer har skåret i forskningsbevillingerne. Med de nuværende planer er man først oppe på 2010-niveau igen i 2023. Man skal bare være klar over, at kineserne ikke sparer på forskning, men poster penge i ny teknologi. Fordi de har set hos os, at det skaber vækst, velfærd og job,« sagde Connie Hedegaard.

Globalt er scenariet, at vi er på vej mod 10 milliarder mennesker på Jorden, og at klimaforandringer, som for eksempel medfører tørke eller oversvømmelser, vil sende mange millioner mennesker på vandring mod andre egne af verden. »Der er nogle, som hælder til den overbevisning, at kun et stop for al vækst kan standse klimaforandringerne. Til dem vil jeg sige: Held og lykke med at standse væksten. Jeg tror ikke, det kommer til at ske. Opgaven er i stedet at skaffe moderne bekvemmeligheder, mad, bolig, opvarmning, til flere mennesker, og den opgave kræver vækst. Udfordringen bliver at gøre det på en effektiv og bæredygtig måde,« sagde Connie Hedegaard.

Læs artiklen i Maskinmesteren nr. 12, 2018.

 

fredag den 04. januar

Relaterede artikler

  • Kernekraft forsøger grønt comeback fredag den 19. juli

    To maskinmestre arbejder med en ny generation af kernekraft, der kan anvende thorium-teknologi, og som de mener vil bidrage til en langsigtet bæredygtig og klimavenlig energiproduktion.

    Læs artiklen
  • Asnæsværket konverterer til biomasse torsdag den 27. juni

    Danmarks største kulfyrede kraftværk konverterer til træflis som brændsel. Fra 2020 skal Asnæsværket producere varme til Kalundborg på et nyt biomassefyret anlæg, som sender kullene på pension.

    Læs artiklen
  • Studerende hjælper den grønne omstilling på vej mandag den 24. juni

    To studerende vil med deres bachelorprojekt vise, hvordan man gør biogasanlæg til en central spiller i klimakampen. Løsningen ligger i borgerinddragelse, fakta og reducering af lugt.

    Læs artiklen
  • Nye Crew Transfer Vessels skal sejle i to meters bølgehøjde mandag den 27. maj

    Jo længere havmøller kommer til havs, desto større Crew Transfer Vessels er der brug for. MH-O&Co og Granly Diesel har samarbejdet om nye transportfartøjer, som kan operere i op til to meters bølgehøjde.

    Læs artiklen
  • Studerende skal forme fremtidens klimaløsninger mandag den 20. maj

    Den 27-årige vestjyde, Henrik Schneider, skal være med til at forme Danmarks grønne omstilling. Han er sammen med ti andre unge mennesker blevet udvalgt til Ungeklimaråd, der fremover skal give deres bud på, hvordan klimaudfordringerne skal løses.

    Læs artiklen

OBS! MMF.dk benytter sig af cookies for at kunne virke optimalt. Klik "OK" for at acceptere.